Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Om Veie og Reiser-. Cap. XX111.
Jhuk. dateret den 4. Februarii 1536 blev giort Anstalt til Veieties Forandring og
- Forbedring Dog er det vel ikke dermed bragt saa vidt som det burde, og Vei-
ene har kun lidet været agtede for Kotig Christian Vtes Tid. Meli denne Konge
fandt fornøden under den 27. Martii 1674. at beskikke tvende General-Vanæ-
stere, een for det Sønden- og een for det Nordensieldske. Dem blev paalagt-
LNilene rigtig at afdele, samt Veie og Broer, Landet til Zirac, og den Reisende
til Bequemmelighed og Tieneste, at anlegge og tilborligen lade forfærdige og ved-
ligeholde: ligeledes at Veiens imellem Hest-Vingerne saaledes bleve giorte og an-
lagte, at Artillerie og anden Fornedenhed derpaa sikkerlig kunde fores. Til hvil-
ken EndeAmtmcendene, sogdeme, Sorenskriverne- BondeLehnsmeendenc
og alle Andre skulle være dem i disse Forretninger behielpelige: videre skulle beho-
rige Baade for de Reisende, med dygtige Roersfolk blive forskassede, som Sær-
estaederne kunde betiene: men hvor Broer over store Vande give-des fornødne,
Zulle Almuen til des Vedligeholdelse give det ·de af 2lrkild8 Tid havde givet,und-
tagen Tommeret , som skulle tages af de nestltggende Skove. Fremdeles at kna-
gistrareeiie, eller Andre som havde noget at sige i Ktsbsicedertie eller Hav-rene,
skulle være pligtige, deres Gader, Brygger, Broer og Veie Paa deres Forcogc
uden Forsommelse at lade færdiggi»ore, naar de derom bleve tilsagte. For hvilket
at i verksette, og fremdeles at holde vedlige, Generalveimesterne til Sig og sine
Folkes Løn skulde gives aarligen af hver Bonde, som bruger Gaardsbrug, sire
Skilling danske , som Fogderne skulde oppebcerge og levere til des Amtfkriver,
som dennem igien til Generalveimesteren aarlig skulde lade solge. Til hvilken Ende
sogderne skulde forsatte fuldkommen Mandtall over alle Gaardbrugende, at
rigtig Deling derefter paa Veiene kunde gisores
Formedelst disse Anstalter blev der strar paa samme Tid begyndt med
at opmaale Veiene og opsette Sondenfields smukke siade Milstene, omtrent 23Alett
heie og 1 Alen brede medKongens ogStatholderGijldenlowesNavneChiffrer. Nedecr
under er et Fodstykke henved iz Alen tyk i firkant, hvorpaa Milstenene staae. J
Trundhiems Stift ere til Kong Frjderjch lV. Reise opsatte ei alleneMile- men
endog Fierdingesiolper, malederode og hvide med Haiio Nlajestaets Navks ichck,
fraPorten paa Dovrefield, der skiller Aggerhus fra Trundhietns Stift.
Paa Kongeveiekte og andre offentlige og alfare Veie staae, foruden Mile-
pcrl.e, ogsaa getnenligst Veivis·eke, sont bestaae ioprettede Stene eller Træer hvor-
iniellem man skiil fare , hvilket er giort derfor, at Fremmede og Ukiendte skal ikke
ride feil ;. men naar de vil give Agt derpaa kan altid holde den rigtige Vei. Paa
Tverveie ere paa sine Steder Stolper oprettede med Tavler, hvorpaa er nmled
hvor hver Vei skierer hen, og en Haasid der med Pegefingereti viser did. Miletie,
endog iAggershns Stift, ere ei aldeles lige lange, deels af de Opmaalendes Uagt-
somhed, deels afBoygdernes Beliggenhed hvor Heste skal skiftes Milene Sen-
densields synes at vare længere end de Nordensieldske. Paa Jedderen ere de noie
opsmaalede, og ihvorvel de tilsorn ogsaa bleve regnede som ma·alteMile, bleve de me-
M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
