Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samling af historiske Værker, som han kunde benytte til sit store Arbeide; men han havde ogsaa ved
sin Side den lærde Præst Styrmer, der vistnok troligen har hjulpen ham ikte alene som
Haandskriver, men ogsaa i Værkets kritiske Behandling. Da Styrmer kun tog liden Deel i Snorres
Familiefeider, kunde han desto flittigere gaae ham tilhaande og forelægge Snorres kritiske Øie
de Begivenheder, hvormed han vilde udstyre sit Værk, naar der forundtes ham tilbørlig Rolighed.
Styrmers egentlige Deeltagelse i dette store Værk kunne vi vel ikke udfinde; men saa meget
synes vist, at dette Navn fortjener at nævnes ved Siden af Heimskringlas Forfatter. Om endog
Snorre har, som hine store Konstnere, lagt den første og sidste Haand paa dette Konstværk,
saa var uden Tvivl en stor Deel af Mellem-Arbeiderne Styrmers Værk.
For vore Landsmænd blev imidlertid Snorres store Værk længe lidet bekjendt. Kort
efter at Snorre havde forladt Verden, opstod Forvirring i Norge selv, dets Selvstændighed tabtes, og Sproget fik efterhaanden en saa fremmed Dragt, at Snorres Værk ikke almindeligen
forstodes af Nordmænd. Heimskringla, som den øvrige Saga-Literatur, forplantedes kun paa Island,
hvor flere, meer og mindre correkte Afskrifter vare i Omløb. Om end Islænderne ved Islands
Forbindelse med Norge tabte deres Mærkværdighed som Fortidens originale Charakteer-Tegnere og
historiske Forfattere, bevaredes dog indtil den seneste Tid deres Interesse for Sagaskriften, og vi
skylde ikke alene den gamle Slægt paa denne Ø de fleste originale Værker; men og dens nyere
Slægt tildeels disses Bevarelse og Forplantelse i utallige Afskrifter. Den første originale
Udgave af Snorre, som først efter flere Aarhundreders Forløb kom for Lyset, skylde vi imidlertid
Naboriget Sverige, hvor den udkom 1697 med en svenkt Oversættelse af Gudmund Olafsson,
og en slet latinsk af Peringskjøld. En langt correktere Udgave, udstyret med en god latinsk
og dansk Oversættelse, med fortreffelige Afhandlinger og chronologiske Bestemmelser, kom forst for
Lyset i Kjøbenhavn 1776 paa daværende Arveprinds Frederiks Bekostning. Men allerede forud
var en Oversættelse 1599 forfattet af Peder Claussøn efter Cantzler Gyldenstjernes Opfordring,
hvilken dog først kom i Trykken 1633, udgiven af den lærde Professor Ole Vorm. Peder Claussen
var Præst i Undal, Provst over Lister Lehn og Cannik til Stavangers Domkirke. Han var
født i Egersund den 1ste April 1545 og døde 1614, efterat han havde været 48 Aar Præst i
Undal. Han var bekjendt som en alvorlig og streng Mand, der gjorde sig megen Umage for at
udrydde mangen en Overtro og papistiske Uskikke, som fandt Sted i hans Sogn; men og saa hidsig,
at han derved indviklede sig i farlig Uleilighed. Saaledes fortæller et Sagn om ham, at han i
en Trætte med en Bonde om en Hestehandel stjød Bonden ihjel med sin Rifle og blev derefter
indstævnet for Herredagen i Bergen, hvor han dog ved Christian den 4des Mellemkomst, der just
paa den Tid som Kronprinds besogte Norge, blev frikjendt og beholdt sit Embede til sin
Dødedag.[1] Fra Claussens Tid kan Snorres Værk forst siges at være udbredt blandt vore
Landsmænd, hvis Yndlingsbog denne Oversættelse længe var, indtil den efterhaanden ved Slid og Brug
er saa godt som forsvunden.[2] Den afløstes af en anden Oversættelse forfattet af Præsten Grundtvig,
som udkom 1818—1822; men hvor store Fortjenester denne talentfulde Forfatters Arbeide har, og hvor
megen Digteraand Versenes Oversættelse lægger for Dagen, saa kan denne Oversættelse neppe
være passende for menig Mand i Norge. Vi maa i den Henseende henskyde os under lærdere
Mænds derover fældede Domme. Hverken Claussens Oversættelse, som forbigaaer Versene, og
er udarbeidet efter en mindre correkt Text, eller Worms Udgave deraf med Anmærkninger og en
prosaisk omskrivende Oversættelse af Versene, kan mere tilfredsstille vore Landsmænd. Sproget har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
