Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men det Minde, som især har forherliget Snorres Navn, og hvorved han har banet sig
Vei til Efterslægtens varige Erkjendtlighed, bliver dog stedse hans Heimskringla, hvoraf her
forelægges Landsmænd en Oversættelse. Ligesom Værket selv er et Særsyn paa Literaturens Himmel
i Middelalderen, saa er det übegribeligt, hvorlunde et Værk af den Omfang og omhyggelige
Behandling kunde blive til under Forfatterens urolige Liv. Hvad enten vi tage Hensyn til
Historiens pragmatiske Behandling, den beundringsværdige Sammenhæng i Begivenhedernes Række, og
den Maade, hvorpaa Læseren indledes til Bekjendtskab med de angjældende Personer, eller til den
skjonsomme Critik og den værdige Stiil, saa maa det erkjendes som et Mesterstykke af Historie
fra den Tid. Vistnok skrev Snorre til en Tid, da det islandske Sprog havde faaet sin hoieste
Dannelse, og da han kunde benytte mange Forgjængeres Arbeider; men hvor høit han var ophøiet
over sine fleste samtidige Landsmænd, det skjønnes bedst ved at sammenligne hans Værk med deres,
som fra Middelalderen ere komne i vore Hænder. Han har i sin forstandige Critik mestendeels
undgaaet Hines snaksomme Vidloftighed, sammentrængt de fabelrige Sagn, og saaledes afrundet
Fortællingens Gang, at han meget sjeldent behøver at optage Fortællingens tabte Traad for at
understøtte Læserens Opmærksomhed og Hukommelse. Kun lidet skjænkede han den Tids overtroiske
Smag for Varster og vidunderlige Hændelser, og ligesaa sparsom er han paa Munkestilens
Floskler. Da det ikke er vor Hensigt at levere nogen kritikt Bedommelse af Snorres Værk, saa maae
vi henvise til de lærde Arbeider, som derom ere komne for Lyset, og især til den Afhandling om
Snorres Kilder og Troværdighed, som findes i den 6te Deel af den store Folio-Udgave af
Snorre. Dennes lærde Forfatter har søgt at bevise, at Snorres Hovedfortjeneste bestaaer i,
som flittig Samler at have overgivet Efterverdenen Andres Frembringelser, skjønsomt ordnet dem,
og deels i de rette Forfatteres Ord, deels i egne, nedskrevet de historiske Skildringer. Men
foruden at dette følger af Tingenes Natur, eftersom Snorre nedskrev Begivenheder, som han selv
ikke havde oplevet,[1] saa formindskes ikke derved hans Fortjeneste, endskjønt han maa dele den med
Forarbeidere og Medarbeidere. Hans Værk er et historisk Speil, uden hvilket det ikke vilde have
været saa let for hans Efterslægt at skille Sandhed fra Fabel, og at gjøre sig en tro og
rigtig Forestilling om de fremledte Personers historiske Charakteer, om de historiske
Begivenheders Værd og Sammenhæng, og om den omhandlede Tids Sæder, Skikke, offentlige og
private Indretninger.
Med Hensyn til den Urolighed i Snorres Liv, som maatte lægge Hindringer i Veien
for fredelige Sysler og lærde Udarbeidelser, da opdage vi i hans Levnetsbeskrivelse flere Punkter,
som kunne forklare os denne hans Virksomhed. Uden at tale om, at store Hoveder bane sig deres
egen Vei gjennem alle Vanskeligheder, understøttedes hans lærde Virksomhed af andre gunstige
Omstændigheder. De første 20 Aar af Snorres Alder tilbragte han i en Mands Huus, der
ikke alene var bekjendt for sin Lærdom, men ogsaa havde en herlig Bogsamling, hvis Benyttelse
maatte berige Snorre med mange historiske Kundskaber, som saa godt som det eneste Videnskabs-Fag, der den Gang var Gjenstand for den lærde Flid i vort Norden. Der var desuden lange
Mellemrum i Snorres Liv, i hvilke han roligen kunde pleie sine videnskabelige Sysler, saasom
efter hans første vigtige Reise til Norge 1221, da han derefter længe opholdt sig paa sin Gaard
Reikjaholt under stor Velstand og vel forsynet med gode Lærdomskilder. Ligesom han til den
Tid rimeligviis fuldendte det store Steenværk, som har forplantet Mindet om hans Rigdom og
Smag til Efterslægten, saa har han og da kunnet offre mangen rolig Stund paa et Aands-Arbeide,
som har flettet en varigere Krands om hans Minde. Han havde ikke alene for sig en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
