Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da nu Odin spurgte, at der var gode Lands-Kaar øster hos Gylfe, foer han did, og
Gylfe stuttede Forlig med ham; thi Gylfe tykkedes ingen Kraft at have til Modstand mod
Aserne. Odin og Gylfe havde mange Skalkestykker og Koglerier med hinanden; men
jævnligen bleve Aserne Mester. Odin tog sin Bopæl ved Mælaren paa det Sted, som
nu kaldes Sigtun[1] Der opførte han og et stort Tempel, hvor der offredes efter Asernes
Sædvane. Han tilegnede sig den hele Strækning Land, som han lod kalde Sigtun.
Tempelgoderne gav han ogsaa Bolsteder. Njord boede i Noatun[2], Frey i Upsal,
Heimdal paa Himinbjerg, Thor paa Thrudvang, Baldur paa Breidablik; dem Alle
gav han gode Bolsteder.
6te Cap. Om Odins Færdighed.
Da Asa-Odin kom til de nordiske Lande, og Diarne med ham, blev det med
Sandhed fortalt, at de begyndte at øve og lære Andre de Konster, som Folk længe derefter have
faret med. Odin var den gjæveste af dem Alle, og af ham lærte alle de Andre Idrætterne;
thi han kjendte dem først og flere end de Andre. For nu at sige, hvorfor han holdtes i saa
høi Agt, da bidrog dertil disse Aarsager. Han var saa fager og væn af Ansigt, naar han
sad hos sine Venner, at Alles Hu forlystedes derved; men naar han var i Hæren syntes han
grum og forfærdelig for sine Fiender. Dette bar saa til, at han forstod den Konst at skifte Let[3]
og Skikkelse, hvorlunde han vilde. Den anden Aarsag var den, at han talede saa snildt og
glat, at Alle som det hørte ene antog det for Sandhed. Alt talede han paa Riim, ligesom
det nu qvædes, som vi kalde Skaldskab. Han og hans Tempelgoder hede Sangsmede; thi
fra dem begyndte denne Konst i de nordiske Lande. Odin kunde gjøre saa, at hans Fiender
i Striden bleve blinde, eller døve eller forskræmte, og deres Vaaben saa sløve, at de ikke
bede meer end en Riisqvist; derhos fore hans Mænd afsted brynjeløse, og vare galne som
Hunde eller Ulve, bede i deres Skjolde og vare stærke som Bjørne eller Tyre. Da dræbte
de Folk for Fode og hverken Ild eller Jern bede paa dem. Dette blev kaldet Bersærkergang[4].
7de Cap. Om Odins Idrætter.
Odin skiftede Ham; da laae Kroppen som død eller sovende; men derpaa blev han til
Fugl eller Dyr, Fisk eller Orm, og foer da i en Svipstund til fjerne Lande, i sine eller Andres
Ærender. Med blotte Ord forstod han at stukke Ild, at stille Havet i Ro, og vende Vindene
til hvilken Kant han vilde. Odin havde et Skib, som hedte Skidbladnir[5], hvorpaa
han seilede over store Have, og kunde det sammenrulles som en Dug. Odin førte med sig
Mimers Hoved, der sagde ham mange Tidender fra andre Lande. Stundom opvakte han
endog de Døde af Jorden, eller satte sig under Galgerne[6], hvorfor han kaldtes
Gjengangernes Drot eller Galgernes Herre. Han havde og to Ravne, som han havde lært Mande-
*
Dette Sigtún eller Sigtúnir, som paa Snorres Tid kaldtes forna Sigtúnir, heder nu Försigtuna
eller Signilsberg i Håtuna Sogn, omtr. 1/8 Miil vestenfor nuværende Stad Sigtuna (C. J.
Schlyter om Sveriges äldsta indelning &c. S. 28).
Nóatún, Himinbjörg, Þrúdvángr eller Þrúdheimr og Breidablik ere mythologiske Navne, hvilke
ei have Hensyn til Steder paa Jorden. Prof. Finn Magnusen (see hans Overs. af Sæmunds
Edda 2 B.) forklarer Noatun, Njørds Gudeborg, med Himmeltegnet Vægten, Himinbjørg med
Himmelt, Krebsen, Thrudvang med Skyluften og Breidablik med Himmelt. Tvillingerne.
[1] Sigtun, Odins Stad. Sigurr er nemlig et af Odins Tilnavne, den Seirende, og Tún er den bekjendte aabne Plads mellem Husene.
[2] Baadenes eller Skibenes Land, med Hensyn til Guden Njørds Herredømme over Havet. I øvrigt folger vor Forfatter her aldeles Eddas Grimnis Maal.
[3] Farve.
[4] Af ber nogen og serkr en Særk eller Pantser.
[5] Skidbladnir var det prægtige Skib, som Dværgene
gjorde for Freyr, der var saa stort, at det kunde rumme alle Aserne med deres Rustninger. Hvor
det foer havde det god Vind. Ordet er sammensat af Skid Skie en tynd Træslade og Blad, fordi Skibet udenbords er sammensat af tynde Planker.
[6] Clausen og Grundtvig læse Hauga, Høienes Drot. Odin kaldes Hauga-Tyr eller Galgernes Gud, som den Gud, der raader over Alt, som hænger paa Himlens store Hvælving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0033.html
