Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mande-Maal; disse fløi vide om i Landene og sagde ham mange Tidender. Af Alt Saadant blev
han storligen viis. Alle disse Konster lærte han fra sig ved Runer og Sange, som kaldtes
Galdre, hvorfor Aserne kaldtes Galder-Smede. Odin forstod og den Konst, hvormed fulgte
den største Magt, og som han selv svede, der kaldes Seid. Formedelst denne kunde han
forudvide Menneskenes Skjæbne[1] eller uvordne Lod, saa og paaføre Folk Død, Ulykke, eller
Vanhelse, samt tage Vid og Kraft fra Nogle og give til Andre. Men naar denne
Troldom fremmes følger derpaa saa arg en Afmagt[2], saa at det ikke syntes skamløst for
Mandfolk at fare dermed; thi bleve derfore Præstinderne oplærte i denne Konst. Odin vidste grant,
hvor alt liggende Fæ var skjult i Jorden, og forstod de Sange, hvorved Jorden, Bjerge,
Stene og Høje oplukkedes for ham; han bandt dem som boede indenfor blot med sine Ord,
gik derpaa ind og tog hvad han vilde. Af disse Kræfter blev han meget navnkundig.
Hans Uvenner frygtede ham, hans Venner satte Lid til ham, og troede paa hans Kraft og
paa ham Selv. Sine fleste Idrætter lærte han sine Offerpræster, og disse vare ham
nærmest i al Viisdom og Troldkyndighed. Mange Andre toge dog ogsaa meget deraf, og fra
den Tid udbredtes Troldkyndighed vidt og bredt, og holdtes længe vedlige. Folk ossrede til
Odin og de 12 Asa-Høvdinger, kaldte dem sine Guder, og troede siden længe paa dem.
Fra Odins Navn skriver sig Navnet Audun, hvilket Folket gav sine Sønner, ligesom Thorer eller Thorarinn skriver sig fra Thors Navn, som ogsaa er forøget med andre Tilnavne,
saasom Steenthor eller Hafthor, med flere Slags Forandringer.
8de. Cap. Odins Lovsætning.
Odin fatte den Lov i sit Land, der havde været gjældende hos Aserne. Saaledes
bestemte han ved Lov, at alle døde Mænd skulde brændes og deres Eiendomme bæres med
dem paa Baal. Saalunde, sagde han, skulde Enhver komme til Valhalla med de
Rigdomme, som han havde med paa Baalet. Ogsaa det skulde han nyde, som han Selv havde
nedgravet i Jorden; men Asken skulde bæres ud i Havet eller graves ned i Jorden. Efter
gjæve Mænd skulde gjøres Hoie til deres Minde. Fremdeles skulde der reises Bautastene
over alle dem, hos hvilke der havde været noget Mandemod, hvilken Skik holdtes længe
efter den Tid. Da skulde mod Vinteren blotes til et godt Aar; men midt paa Vinteren til
et Grøde-Aar; det 3die Offer skulde gjøres om Sommeren, og det var Seiers-Blot. Over
hele Svithiod betalte Folket Odin Skattepenge for hver Næse; men han skulde værge
deres Land for Ufred og blote for dem til et godt Aar.
*
Cap. 8. Sviþjód, der udledes af Odins Tilnavn Svídr og Þjód, Folk (Odins Folk) d. e.
det egentlige Sverige, som saaledes har Navn efter Folket (see Cap. 1). Svíaríki eller Svíaveldi
betegner Indbegrebet af alle de Lande, som laae under den svenske Krone. Det bestod af 1,
SvíÞjód, som indbefattede Provindserne Uppland, der inddeeltes i de tre saakaldte Folklande, nemlig Túundaland,
den vigtigste Deel af SvíÞjód, med Kongens Residents Uppsallir (Gamle Upsala) efter hvilken
Stad Riget undertiden kaldes Uppsalaríki, Fjadrundaland (nu Fjerdhundra), den sydvestre
Deel og Attundaland den sydøstre Deel (angaaende det fabelagtige Sagn om disse Navnes
Oprindelse see Ynglinga-Saga C. 29); desuden Vestmannaland, Sudrmannaland (Södermanland)
Kystlandet Sjáland eller Rodhin (nu Roslagen) og Gestrekaland (Gästrikeland). Til Svíþjód i udstrakt
Forstand maa desuden henregnes Næríki og i Almindelighed ogsaa Vermaland, samt Jarnberaland,
nu Dalarne (Dalir) og nærmest den østlige Deel af denne Provinds, der ansaaes som en Deel af
Vestmanland og i Slutningen af 12te Aarhundrede var en meget svagt befolket Skovegn, hvis
Indbyggere endnu vare Hedninger (Sver. Saga C. 12), og senere ogsaa Helsíngaland (Helsingland),
hvortil foruden det nærværende Landskab af dette Navn, som egentlig hedte Sundadh (Sundhed) ogsaa
hørte Medalpad og Ångrmannaland. 2, Gautland (eller Gaudland, nu Götaland), der
inddeeltes i Vestra-Gautland (Vester-Götland) og Eystra-Gautland (Øster-Götland), hvilke Provindser
[1] I Texten Ørlög, ligesom Ur-lov, Lov fra Evigheden bestemt, Begrebet af Prædestination.
[2] Ergi: heri ligger Begrebet af Arghed; men ogsaa Afmagt. Paa disse Troldoms-Yttringer fulgte nemlig Afmagt, ligesom under Ølqveisns Birkninger endnu i vore Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0034.html
