Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9de Cap. Om Njørds Giftermaal
Njord fik en Kone, som hedte Skade; men hun vilde ikke leve i Samqvem med
ham; men giftede sig siden med Odin. De havde mange Sønner, hvoraf den Ene hedte
Sæming, og om ham qvad Eyvind Skaldaspilder dette:
Asason[1] med
Jernskoven[2] avled’
Skattekongen[3],
Som Skjoldet
Blodig farver[4]
Og Skade boed’
Med Stridsmands Ven[5]
Meest i Mann a heim[6].
Skiers Dis[7],
Af Havets Been[8] oprunden,
Mange Sønner
Med Odin fik.
Til Sæming regnede Hakon Jarl den Mægtige sine Forfædres Slægt. Dette
Svithjod kaldte de Manheim; men det store Svithjod kaldte de Godheim. Fra
Godheim fortalte de mange Tidender og Underværker.
Odin døde paa Sotteseng i Svithjod, og da han var Døden nær lod han sig
mæeke med Spyds-Od, og tilegnede sig alle vaabenbidte Mænd. Han sagde, at han vilde fare
til Godheim, og der glad modtage sine Venner. Nu meente Svearne at han var
kommen til hiint gamle Asgaard, og monne leve der evindeligen. Da begyndtes igjen Troen
paa Odin og hans Paakaldelse. Ofte syntes Svearne, at han aabenbarede sig for dem,
førend store Slag holdtes. Somme gav han Seier, Somme bød han til sig, og begge
Kaar holdtes for gode. Odin blev brændt efter sin Død, og Baalet gjordes med stor Pragt.
Det var deres Tro, at jo høiere Røgen steg i Luften, desto høiere hævedes han, som Baalet
tilhørte, og han blev desto rigere jo mere Gods brændtes med ham.
11te Cap. Om Njørd.
Derpaa blev Njørd af Noatun Enevoldsherre over Svearne, og vedligeholdt
Offringerne. Ham kaldte Svearne da sin Drot, og han tog Skattegaver as dem. I hans
Dage var algod Fred, og i alle Dele saa godt Aar, at Svearne troede Njørd raadede for
Aarets Grøde og Folkets Velstand. I hans Tid døde de fleste Diar, og Alle bleve de
brændte og Blod-Offringer gjorte til dem. Njørd døde paa Sotteseng, og lod sig mærke
til Odin førend han døde. Svearne brændte ham, og Alle græde meget over hans Gravleie.
*
havde hver for sig i Hedenold sine egne Konger, men styredes senere af Jarler, der dog vare
Upsala-Kongen undergivne. Til Vester-Götland hørte senere Markir og Dalr (Dalsland), idetmindste
en Deel deraf. Til Øster-Götland henføres Smálönd (nu Småland) og Øerne Gotland og Eyland
(Øland). Ligesom af Svíþjód af „Svídr,“ saaledes har man, døg vel uden Grund, villet udlede
Gautland af et andet af Odins Tilnavne „Gautr,“eller fra en Konge af dette Navn. Indbyggerne
i Svíaríki kaldtes Svíar, i Uppland Uppsvíar, i Gautland Gautar; og gautskr eller gauskr, som
var fra Gautland, ligesom sænskr eller svenskr, som var fra Svíaríki eller Svíþjód (see især
Schlyter om Sveriges älsta indelning &c.).
[1] Odin.
[2] Jernskoven, Kjæmpeskoven d. e. Jettinden. Det er almindeligt hos vore gamle Digtere, at betegne Mænd og Qvinder med Billedet af et Træ. Jernloven er her altsaa Jetteqvinden, fordi Skade var en Datter af Kjæmpen Thiasse, og Kjæmperne kaldes Jernskoven formedelst deres haarde Natur. Jernskoven var ellers efter Edda en Skov østen for Midgard, hvor forskjellige Jettinder havde Bopæl.
[3] Nemlig Sæming i Modsætning af Konger af en høiere Art.
[4] Beskrivelsen af en mandig Kriger.
[5] Odin.
[6] Verden eller den beboede Jord, ellers kaldet Midgaard.
[7] Dis er det almindelige Navn paa alle qvindelige mythiske Væsener, og Skiernes Dis betegner Bjergboerinden vel bekjendt med Skiløben.
[8] Havets Been er Bjergene, Klipperne. Skade kaldtes oprunden af Havets Been, fordi hun nedstammede fra Kjæmpeslægt gjennem sin Fader, Kjæmpen Thiasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0035.html
