Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglinga-Saga. 35
til Vestfold, hvor han blev heilagt paa et Sted, som heder Skcereid i Ski rings
sal. Saa siger Thiodolf:
Hver spurgde
At gjceve
Halfdan Konge
Savne skulde.
Ham, der mod Graven
Tog Kongen bort
Fra Thotens Land
Og Skoereid
I Skirings-Sal
Sorger over
Brynie-AlfenZll) Been.
l) I Tetten d. e. Dommere og andre Gjceve, den bedre Deel af Folket. 2) Gudinden
Hcel, som i Niflheim modtager dem, der doe af Alderdom. 3) Den bevcebnede Konge.
hvilket Norges celdste Kjobstad Tonsberg er beliggende; (Nottero) og Z»junia (Tjomo);
det samme som OtoKKa-lielllii (nu Stokke Sogn); BK«i6NUKa-lwi-Nll (Skee Sogn);
(Arendals) Sogn; skaun d. e. Bun6a-bera6 eller Ban<ia Sogn, hvor Ban6»fj«!-gi-, der
allerede forekommer som Handelsplads i det 14de Aarhundrede, er beliggende. De tvende § Miil
udgaaende Halvoer eller Nces, der indsiutte Mel- eller Midt-Fjorden vare fordum
Der, af hvilke den vstre hedte hvis sydligste Odde kaldtes nu
Tensberg Tsnde), og den vestre (eller videre d. e. Ueiduineim» (He?
drums) Sogn, hvor Fylkiskirken stod og hvor det gamle Herrescrde (Fredso) laa;
(Qvelle) og Nvarnneg (Hvarnces) Sogne, BKii-inKBBNli- eller BKiriBB»lr d. e.
I?NK8, nu Tjsllings) Sogn (see nedenfor); (a og nu Brunlaugncesset) d. e.
(Tanums) og LkiAB Sogne, og endelig Xj«Ba (Tjose) Sogn. Det egentlige Vestfold
havd? i Middelalderen, foruden Staden Tonsberg, 48 Kirker (nu 43, Kirkerne i Stcederne ei med
regnede). Indbyggerne kaldtes Navnet Ostfold, som i senere Tid findes brugt i Mod
scetning af Vestfold, er et i vor Historie aldeles uhjemlet Navn, cfr. Saml. t. d. Norsie Folks
Sprog :c. 2 Bind S. 104.
Bk!i’MABBali- sBK,>iBB»li-, BKiiixBlllr), som i Hålogalendingen Ottars sldst i det 9de Aarhun
drede af Kong Alfred i England nedffrevne Reise kaldes soil-inxeMael og om hvis Beliggenhed
saa mange af de lcerdeste Oldgrandffere have vceret uenige og uvisse, og som man har viller soge
i Bahuuslehn, i Skaane, i Ncerheden af Stockholm, ja endog i Preussen, uagtet baade Snorre,
som ovenfor seet, og Forfatterne ot" og udtrykkeligen henfore det til Vest
foll! var, ifolge authentiffe Documenter, lige ned i 15de Aarhundrede Navnet paa den Egn,
som nu udgjsr Tjolling Sogn i Laurvigs Fogderi. Man har troet, at ogsaa en Deel af det til
grcendsende Sandeherreds Prcestegjceld (see Krafts N. B. 11. 879) Horte til OKirinK^al; men det forholder
sig beviislig ikke saa. BkVrei<l (en Variant har Oleryill, som maastee er rigtigere) er formodentlig Eidet
mellem Vigs-Fjorden og Sande-Fjorden. Den sydligste, imellem forstncevnte Fjord og Havet liggende, Deel
af der nu er en Halve», har formodentlig hoit op i Tiden, formedelst et smalt Sund
imellem Gaardene (nu Eyrist) og IKiH (Eidet), der forbandt Vigs- og Sande-Fjorde
ne vceret en D, som endnu i 14de Aarhundrede havde Navn af (Rode Bog). I BKi-
stod i den hedenffe Tid Vikens fornemste Afguds-Tempel (HoSudrot), formodentlig
der, hvor nu Thjolling (ford. Kirke staaer; her var en besogt Havn og uden
Tvivl Markeds- og Handelsplads ved Gaardene Kaupang,- (d. e. Kjobing eller Kjobstad, hvilket
Navn endnu afgiver et paalideligt Vidnesbyrd herom) ved Vigs-Fjorden, der sandfynligviis efter
haanden er bleven undertrykt ved Staden (nu Tonsbergs) Fremvcext og Templets Ode
lceggelse ved Christendommens Indforelse. Bemeldte Stads Opkomst og Flor havde vel ogsaa til
Folge, at Kongescedet forflyttedes fra Geirstad (see nedenfor) til Sceheim (senere Sem, nu Jarls
berg). Ved den nysncevnte Gaard Kaupang have vore Forftedre sundet en ffjon Havn for deres
ikke meget dybtgaaende Skibe, med fortrinlig Anledning til at drage dem paa Land. Sammesteds
sees et scerdeles mcerkeligt antiqvariff Feldt, opfyldt af en fast utallig Mcengde Gravhsie Stedets
hedenffe Begravelsespladsl.?). Idet Hele tåget er denne Egn, de Gamles BKii saa opfyldt
af Minder fra Hedenold af alle Slags, at den vel fortjente en noiere af Kyndighed ledet antiqva
rist Undersogelse, end den, der hidindtil er bleven den til Deel.
Hun, som lidet sparer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
