Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
111
Harald Haarsagees Saga. VN^
Harald tog Kongedommet efter sin Fader da han var 10 Aar gammel. Han var stor, iste <s«p.
sicerk og vakker af Udseende fremfor nogen anden, forstandig Mand og meget mandhaftig. Hans
Morbroder Guttorm blev Forstander for Hirden, og for al Landsstyrelse, ligesom han G«n
blev Anforer for Hirdens Efter Halfdan Svartes Dod tragtede mange Hovdin-
ger efter det Rige, som han havde efterladt sig. Blandt disse var Kong Gandalf den Forste tilli
gemedHogne og Frode, Sonner af Eystein Konge paa Hedemarken, ligesom HogneKa r a son
gik vide over Ringeriget. Paa samme Tid begyndte Hake Gandalss son sit Tog ud til
Vestfold med A) 0 Mand, foer oven om nogle Dale, og agtede uforvarendes at komme paa
Kong Harald; men Kong Gandalffad hjemme i Landet med sin Hoer, og havde i Sinde med
den at scrtte over Fjorden til Vestfold. End da Hertug Guttorm sporger dette, samler han en
Hoer, og farer med Kong Harald op i Landet mod Hake. De modtes ien Dal, hvor der blev et
stort Slag, hvori Kong Harald fik Seier, og der faldt Kong Hake med en stor Deel af sine
Folk. Stedet kaldtes siden Hakedalen. Derpaa vendte Kong Harald og Hertug Gut
torm igjen tilbage; men da var Kong Gandalf kommen til Vestfold. De fore mod hin
anden, og da de modtes blev et stort Slag, hvis Udfald var, at Gandalfstygtede, esterar den
stsrste Deel af hans Folk vare blevne paa Pladsen, og kom i den Tilstand hjem til sit Rige.
Da nu Kong Eysteins Sonner paa Hedemarken sporge denne Tidende ventede de strår Hceren
paa sig, og gjore Bud til Hogne Karason og Gudbrand Herse, og stette dem Stcevne til at
mode sig paa Ringsager paa Hedemarken.
Efter disse Slag vende Kong Harald og Hertug Guttorm om, og fare mestendeels 2dee <?ap.
stovleds til Oplandene med alle de Folk, som de kunde faae samlede. De sporge hvor de op-
landffe Konger havde lagt deres Stcevne, og kom der ved Midnatstid, uden at Vagtmam- H°°din,er.
dene bleve dem våer, forend Hcrren var lige for Doren paa den Stue, hvori Hogne Karason
var, saavelsom den, hvori Gudbrand sov. De fatte Ild paa begge Stuer; men Ey
steins Sonner stap ud med deres Folk, hvorefter de stoges en Stund indtil baade Hogne og
Frode faldt. Efter disse fireHovdingers Fald lagdeKong Harald, formedelst sin Frcende, Hertug
Guttorms Kraft og Fremkomst, under sig Ringerige, Gudbrandsdalen, Hadaland
1) Den Livvagt ved Hoffet, som ncrrmest omgiver Kongen. Nogle Manustripter udelukke «Hirdens."
Han kaldtes Hertug, som den der ligesom trcrkker (anforer) Hoeren.
l. U»Ku<l»lr, nu Annexsogn til Nittedals Praestegjoeld, see ttaumariki.
eller 11l inK!B»Kr, nu Ringsager Prcestegaard i de Gamles see Iteillmsi l<.
(sap. 2. clu<lwunll8(iu1ll- (Gudbrandsdalen). Den mythiste Saga om Fornjot og hans 3Et
meend beretter om Raum, at han havde en Son Brand, som af Faderen blev given (eller opfo
stret) til Guderne og derfor kaldet Gudbrand; ham gav Raum den Dalstrcrkning, som (efter
ham) fik Navn af l3u6biANllB<j9lir. Denne af Elven Langen (ford. gjennemstrsmmede Pro
vinds var deelt i tvende Sysler, nemlig l)iii nor6»n olc «unnun tt«>»t"
(nu Rusten ved Grcrndsen af Ssdorps og Froens Sogne, eller ~nsillli olc luti» i 6ucl-
») Den nordre Deel bestod altsaa af: 1, />a?«M?’, nu Loes», 2, Do/»’»/’, nu
Dovre, 3, (Lom) som indbefattede Xol-cl-nol»ll eller OKeillgKi» (Skiagers) Sogn, hvorafet Strog
i den nordvestlige Deel kaldtes Lloneimi-, Vygden nordenfor Otte-Vandet kaldtes IIof»8tisnll og i
Syd for samme BKeitlaKrBBtlsnll, Ulua eller Loms Hovedsogn, hvoraf den ssndre langs Våndet
liggende Strcekning kaldtes samt Lill-ai-6»lir (Vcvverdalen), der fordum udgjorde et eget
Sogn under Navn af Lleil» (Gjelloug) Sogn, og endelig (Garmo) Sogn med V»iN6u)r
(nu Vaardalen); 4, (Vaage) indbef. nu Vaage Hovedsogn, der ogsaa havde
Navn af Bil, nu Sell, og Ne<lalr. Vaage Prcesteg. kaldtes ogsaa I.mlnlmr, hvoraf
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
