Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sdie <sap
Om Gyda
Eriks Dat
ter.
Harald Haarfagers Saga.
Thoten, Raumarige og den hele nordlige Deel af Vingulmark. Derefter havde Kona
Harald og Hertug Guttorm Ufred med Kong Gandalf, og holdt fiere Slag med ham, der
endtes saa, at Kong Gandalf faldt i det sidste Slag; men Kong Harald underlagde sig hele
Riget for efter til Raum-Elven.
Kong Harald sendte sine Mcend efter en Pige, som hedte Gyda, en Datter af Kong
Erik afHordaland, som blev opfostret hos en mcegtig Bonde i Valders. Kongen vilde
Lalum, Navnet paa en afHovedsognets Fjerdinger, endnu er en Levning. 5, Af (Froens) Pr««
stegjceld, Uvainmr (Qvam), XviKnii (Qvikne) og Bu<iH«i-o d. e. Vreicliu (Bredenbygd), som tilligemeo He
dalen i Vaage Prcrstegjivld kaldtes med et almindeligt Navn Itollillin (Nnlle<liB d) Den ssndre
Deel: 1, Det egentlige ?ron eller Sogn; 2, eller nemlig Ringebo Sogn,
hvoraf den nordlige Deel kaldtes VNkneimi-, med (Vennebygden) og Betn»6alr (Set
ningsdaleu) samt den sydlige Deel; 3, eller nemlig Sogn mel
(Tretten) Sogn; 4, t?a«s</a/?’ eller IV6illivalB (Gusdals) Sogn med (Follebo
Sogn), Fadiudalr (nu Bodalen), (nu Uggedaleu) den sydligste og OvartKeimi- (nu Svads
um) den nordligste Deel af det saakalte Ll»u8<!al8 I,inxa. 5, (Faaberg), hvoraf den
paa Dstsiden af Langen og Mjosen liggende Strcekning kaldtes Xll, og den Deel af Lille Hammeri
(Lioa llama,B) Sogn, som ligger paa den vestlige Side af Mjosen kaldtes VinKaiKeimr. Fer
Reformationen havde Gudbrandsdalen mindst 48 Kirker (nu 25).
Naum-elfr, nu Glommen.
3. FtlttT-tia/attck, limllalancl eller (der i Edm. Gibson’s Udg. af den angelsachsiste
Kronike ekrunienn Baxonioum forekommer ved Aar 787 under Navn af Hereclaland), nu
Send- og Nordhordlehn, stulde have Navn efter Gards Son og Norr’s Sonneson Ha urd eller
Hord. Det bestod af Kyststrekningen fra (nu Ryvarden) i Syd indtil (nu
Dingenoes) i Nord; hermed vare Landikaberne Narclanssr og VoiB, fordum ligesom nu, forenede,
der tilsammen udgjorde Haurcla-lvlKi. Naurclalancl var deelt i: a) hvis vest
lige Deel bestaaer af en Mcengde storre og mindre Ser, af hvilke iscer fortjene at ncevnes: Vuml
(eller Lumlov, nu Bommel^S), hvis nordlige Deel udgjorde LlimBneB (Bremsncrs) Sogn,
<3o6<?v, (eller Vai-Aunt), (Felberg-D), IIaul8«a (Halsno) bekjendt af
sit Kloster, storl! (Stor-Oeu), med Xi1»illl8 (Aalands) og (Fidje) Kirkesogne; Tys
ncrs-D, hvis celdste Navn skal vcrre men som ogsaa meget tidligt (allerede Aar 1009) og
lige ned i 15de Aarhundrede beteqnedes ved Navnet indbefatter ncesten de trende
Kirkesogne I’)’BneB, Uppclalr og onarneimi; lilekBtl (Rixteren), Hultr (Hofteren), Balbiini (Scelb-
S), (Mogster), I(«1l8«v (Kalso), ttunclvnka (Hundvaag-D), Ban(lto6ia (Sandtorv-D) og
(Stronen). Fastlandet kan indbefattes under folgende Sogne: nemlig Bvi<lu (Soeen) S.,
V»1ll8lisn<!. Vika Sogn i (Vigebygd), ?<jaic!neimB (Dlens) S., Nllni (eller Ntni, nem
lig Sognene Lleill!, Btu6!a (Stole) og in<lneimr (Grinde); BKo<linarviK (Skaanevik),
og Ilulmnclalr (Aakre og Holmedals Sogne); livelinakeracl (Qvindherred) med l!u<l<lall, omviKa
lwli-, IlBkoclalr og eller Xal6aBtac!a (nu Huusnces) Sogn samt IVlaurniiFr (Mor
anger); Btran6«l)aimr med (Varildso); Vlkv>B (Slve) S. med Fastlandet ostenfor
Bun<i (nu Lugsund) og imellem og BWvaroitlBt)sill; HoBBadalr eller II»»
Wu6B (Haalandsdals) S.; eller OtianckviKa S.; I’UBU S.; med 8»m
-sv (Vog-Den) samt I’ramneB eller 08 (Ous) S., hvori Klosteret I.)’Ba var beliggende. d)
/lauT-ticl/tmck indbefattede Derne B«ti- (eller Botir, nu Sarror-D, store og lille),
(Leer-V), I»i88i8- eller HvBBiB-sv (Tos-S) og
8U«(l; (Ast-Den), lle,<jla (Herlo), tluulB«a oBtr (08til eller 08t», nu Dster-
Den), den storste og frugtbareste i denne Egn, med ikke mindre end 6 Kirker, nemlig N«UB, Uruli
vikar (Brudvik), (eller Wal6i, nu Mjelde), l?eirBla<lir (Gjerstad), Hamal og
(Nad-D), hvoraf den hele nordre Side kaldtes Oletla (en Deel deraf bencevnes endnu Sletten);
U,utlin kaldtes og hele den yderste Srcrkke fra (Feye-D) og indtil’l’okta (Toftoen) incl.; I.vi?l»
(Lyren), (FosemD), og nordenfor (Fensfj.) Bnn6nv, V/6ilcneBt>v (Bort
ncrs-O), ItiB eller (Hiis-S), llillcla (Hild-S) m. fl., og paa Fastlandet r»na og UirKi
ianc!B Sogne, af hvilke det sidste, eller en Deel deraf, betegnedcs ved Navnet Oloilnlni-Httrllr,
,ekBtacla (Aarstads) S., hvori Staden (Bergen) er beliggende; XB«r (Aasen),
(Langedalen), eller Sogn, (Alversunds), BVkeimB (Seims), (Mo
ling) og I.iulli»8 (Lindaas) .Sogne; eller Blln6neB Sogn, og endelig Llulu eller Ovvlixlar
vika (Evenviks) Sogn indtil Fylket var deelt i Fjerdinger saaledes at Bulin-HaurclN’
laucl udgjorde en, og
Indbyggerne kaldtes Iloillar eller Uauillar og Ounnnt>lllal) og Kl>r<lBkl-, som var
fra Hordaland.
var fordum, ligesom Gudbrandsdalen, deelt i tvende Sysler, det nordre og det
sondre, a) Nsrllri lutin a Valdreso indbefattede og (eller H)va) Sogne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
