Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarsagers Saga. 69
Landet der stor Skade. Mange vare og de msgtige Mcend, som toge Tjeneste hos Kong
Harald, bleve hans Mamd og byggede Landet med ham.
Da Kong Harald nu var bleven Enevolds-Konge over hele Norge, mindedes han hvad 2id« <s«p
hiin stolte Pige havde sagt til ham; thi sendte han Mcend ester hende, lod hende hente til sig, og Harald
deelte Seng med hende. Disse vare deres Born. Al of var den celdste, da var H roe rek,
saa Sigtryg, F rode og Tho rgi ls. Harald Konge havde mange Koner og mange Born,
deriblandt fik han en Kone, som hedte Ragnhild den Mcegtige, en Datter as Kong Erik
fra Jylland, og med hende havde han en Son, som hedte Erik Bl odore. End var han
giftmedSvanhilde, en Datter af Enste in Jarl, og deres Sonner vare disse: Olaf Geir»
stada-Alf, Bjorn og Ragnar Rykil. Endelig oegtede Kong Harald Ashilde, en
Datter as Ri ng Dags son oppe fra Ringerige, og deres Born vare: Dag, Ring, Gudrod
Skirja og Ingigerd. Der fortcelles, at da Harald Konge fik Ragnhild den Moegtige,
forssjod han 9as sine Koner. Saa siger Hornklofe:
Kongen den «etstore, som
Danske Kone tog.
Holmrvgernes og Horders
Ms’r for Gluggen stjod.
Og alle de Landsbaarne
Af Helges 3Et."
Kong Haralds Born bleve alle opfostrede hos deres Froender paa modrene Side.
Hertug Guttorm havde ost Vand over Harald Konges celdste Son, og gav ham sit Navn.
Han tinesalte Gutten, opfostrede ham, og tog ham med sig oster til Viken, og der opfodtes han
hos Hertug Guttorm. Hertug Guttorm styrede hele Landet i Viken og Oplandene, nåar
Kong Harald ei var tilstede.
Kong Harald spurgde, at Vikinger, som vare i Vesterhavet om Vinteren hcerjede vide
omkring paa den midterste Deel af Norge; thi drog han hver Sommer ud i Leding og ran- Vesterrcnc.
I) Helge eller V a loge var den forste Konge paa Hålogaland.
Syderoerne og Man bleve allerede 1266 afstaaede af Kong Magnus Lagaboeter til Skot,
land imod en Sum af 4000 Mark Sterling en Gang for alle og en bestandig Afgift af 100 Mark
Stl. aarlig. Christjern den I. stilte Norge ved Orken- og Shetlands«Oerne, idet han 1468 ilke
alene bortgav Norges Rettighed til den sidstncevnte Afgift, men endog pantsatte Orken-Oerne
for 50,000 og 1469 S Hetlands-Derne for 8000 rhinste Gylden til Kong Jakob den 111. af
Skotland, af det Stuartste Huus, for den Medgift, denne skulde have med hans Datter Margretha
hvilke Lande siden aldrig bleve indfriede, og det uagtet Kong Christjern den 111. i Aaret 1549
sik en Skat paalagt til deres Indlosning (see ’IK. ’loitNi OrkHcles, samt Huitf. I. 728, 11. 914.
921, Saml. t. d. Norske Folks Sprog :c. 1 B. 448). Endelig beholdt Kongen af Danmark F<rr
eerne, ligesom Island, ifolge Freds-Traktaten i Kiel, efterat Danmark havde, under Foreningen
med Norge, vidst at tillegne sig Handelen derpaa og udelukke Moderlandet Norge derfrå. Det of
fentlige aarlige Mode, som her fra gammel Tid var indfort under Navn af St. Olafs Thing, er
gaaet ind, ligesom Fceroerne ogsaa i 1816 mistede deres Lagthing (cfr. Saml. t. d. Norske F. Sp.
og Hist. 2. B. S. 519—20). Disse Otande dannede i geistlig Henseende 3 Bispedommer, nemlig
Feeroernes, Orkenoernes og Mans, hvilke alle, saavel som Islands, lode under Nidaros eller Thrond
hjems Erkestol. Af disse Oer beboedes Mon og Sudur-Oerne af de saakaldte 0»el8 eller Llael»,
hvilke Romerne kaldte Caledonier og som senere fik Navn af Seoter, hvoraf Navnet Scotland paa det
nordlige Britanien er opstaaet, og henhorte disse Indbyggere, der stal vcere kommen hertil fra
Ireland, til den saakaldte celtiste Folkestamme. Man med Syder-Oerne udgjorde en Tidlang et
lidet hvis Konger vare Vasaller af Norges Konger (cfr. enronioon rex. IVluuniN i Korint,
rer. van. t. 3. p. 209—44). Bistoppen over Syder-Oerne, der stal have boet paa Oen lona
(see ovenfor), har vcrret kaldet Bistop af Sodor. De ovrige her ncevnte Oer havde, som bekjendt,
Indbyggere af norst Oprindelse; disse kaldtes fordum Njaltnr, orKno)in3»r, Beboer
ne af Hebriderne og af Man Klanverjar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
