Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Harald Haarfagers Saga.
hvordog allerede forud nogle Nordmcend havde tåget Scede. I den Ufred, da Harald Kong«
indtog Norges Land, bleve Üblandene Fceroerne og Island fundne og beboede. Da havde og
Nordmoendene stoerk Fart paa Hjaltland, og mange mcegtige Mcend forlode Norge i Land.
siygtighed for Kong Harald og fore til Vesterhavet paa Vikingetog. Om Vinteren vare
de paa Orkenoerne eller Syderoerne; men hcerjede om Sommeren paa Norge, og gjordt
som Gulathing og senere Frostathing :c., Botolfsmesse d. e. 17de - paa et Sted, som (i e!
Dmt. fra 1480) kaldes Bpro6eill („a »Bvlo6ei«!enn"), formodentlig den Gaard Ede eller Eide,
Ncerheden af Offerdals Hovedkirke. Ifolge den paaberaabte Tractat, havde Herjedalen sit
(almindelige Thing) paa Sveig. I det Geistlige Horte Herjedalen til Nidaros, men Icemteland lii
Upsala Erkestift. Saaledes var i det ringeste Forholdet i det 14de Aarhundrede og indtil Fredeni
Stettin 1570, da det vedtoges, at ogsaa den geistlige lurisdiction for Eftertiden skulde blive un
der Norges Landshoihed. Ved Freden til Bromsebro 1645 bleve disse gamle norske Provindseraj
Danmarks Konge og Rigsraad afstaaede til Sverige. Indbyggerne i Icemteland kaldtes jamtar.
hvis Indbyggere kaldtes HelsinA’»!’, see om svifyos S. K.
/F/«nt/. Denne store og iscer formedelst den der engang blomstrende norske Literatur mcerl
vcerdige D, der for enhver Nordbo, men iscer for Nordmanden maa have en hoi Interesse, bley
ifolge Scemund den Frodes Vidnesbyrd, (ved Aar 861) opdaget af en norsk Viking ved Navn Nad
dod, der paa en Reise til Fceroerne ved Storm blev forslaaet derhen, og af ham gioet Navnet
8nNl»n«1 (Snelcmd). Nogle Aar senere blev Gardar Svafarsson, som, endskjont fodt i Sverige,
eiede Jorder i Sjceland, men synes at have fcrstet Bopcel i Norge paa sin Fcerd til Syderoerne
ligeledes ufrivillige» hendreven til denne S, som efter ham kaldtes Endelig forete.
ges af Floke Vilgerdarson fra Rogaland (see om denne Provinds) med Plan en Reise til Den, og
af ham fik den Navnet Island (Landnamab. P. 1. C. 1. 2). Oen, som fra Norge snart befolkedes,
dannede sig efterhaanden til en fuldkommen uafhcengig i over tre Aarhundreder blomstrende Fristat;
men blodige Borgerkrige, bragte den omsider tit at underkaste sig Moderlandet Norgei sidste Halv
deel af 13de Aarhundreds, og kom ved Norges Forening med Danmark i Forbindelse med sidstmeldte
Rige, som ved at tiltrcekke sig Handelen derpaa, omsider gandffe drog Landet fra Forbindelsen meb
Norge. Ved den kielsie Freds-Tractat af 14de Januar 1814 beholdt Kongen af Danmark Is
land. Dette Land var inddeelt i (Dstfjordene), Bunnlena"lNAn-HorckllUFi
(Sonderlandet), (Vestfjordene eller Vesterlandet) og siul(lleu<iinT»-t)6r(tuilLi
(Nordlandet). Landet havde et i Aaret 928 af Nordmanden Ulfliot stiftet Althing (almindeligt Thing.
hvor baade Regjerings-Sager og Rets-Sager forhandledes), som holdtes paa ved ll
iu-6 i XrneBB Syssel paa Sonderlandet, hvilket Althing Landet berovedes i Aaret 1800. I geistlig
Henseende bestod Island af tvende Bispedommer: Nowl- det nordre og 8K»Inolt det sondre. Ind
byggerne, der endnu tale det gamle norske Sprog hvilket derfor nuomstunder scedvanlig
bencevnes det islandske, kaldtes Islendingar og islenllkr, som var fra Island.
De i Vesterhavet liggende Hser: nemlig 1, (d. e. Faare- eller Sauoe-2er>
ne), af hvilke V»FS? (Vaag-3), (Strsm-D) med (Thorshavn) og
Horte til hvoriblandt ogfaa B»n6s>’, vimun og
ncevnes; 2, (nu Shetlands-Serne), der, sijont dette Navn vel oprindelig kun har Hw
syn til Hovedoen Mainland (c>: Meginl»nll), dog brugtes som almindetig Bencevnelse paa den hele
Dgruppe, af hvilken ncevnes F»li (nu Pell), (Hascosea), (Fetlar),
(Unst), i (Vell-Sound), (Whalsey), Nreidft)’ (Bressa),
(Mousa), (Papa-Staur) o. fl. De strår nordenfor Skotland liggende 3, (d. e.
Scelhunds-Derne, nu Orkenoerne), af hvilke fem og tyve angives at have vceret beboede, formodent
lig (nu Pomona) med Bispescedet (Kirkwall) samt, Borgen og larlescedet
Orfjar», (eller nu Orphir), (Gremsa), (Hoy), hvis nordlige Deel kaldtes
Ilnplnncl og sydlige V»Falan6 (Vaas), (Cava), (Fara), (Flota), Vorgaw)!
(Burra), (South Ronaldsa), (Svana), Xolbeinss? (Copinsa), vj»tp9n»liBSf
(Shapinsa), (Damsa) i (Gairsa), Vigr (Weir), nelK»
(Enhallow), (Rowsa), Ngil8»)l (Egilsa), (Westra), meiri (Papa westl»),
(Fara), Nicw? (Eda), BtiionBS)’ (Stronsa), ?2pO? minni (Papa Stronsa), (Sanda)
eg (North Ronaldsa). Ved I»otl»nll8fjsrllr (Pentland Frith) vare disse Oer adstilte
fra K»t3neB (nu Caithness), den nordligste Deel af Skotland, og ved eller
i)sr<ir fra Hjaltland, hvis ncermeste og sydligste Nes kaldtes Midt imellem begge
per ligger (eller nu Fair Isle). Endelig de vestenfor Skotland liggende 8 ultl’
(Syderoerne, nu kaldes de, ligesom i Romernes Tid, Hebriderne). Af disse ncevnes
(nu Lewis), Iv«8t (North- og South-Uvist), BKis (Skye), (Raasoy og Rona),
MM (Mull), (Coll), (nu Tirey eller Tyrve), ftM nelg« (lona eller I-CoW-
Kill), II (Isla), (Gigha), llei-»x eller (nu Arran), Lut (Bute), (CumW
ay, store, tille), desudeu Halvoen satiri eller B»ntiri (nu Cantire) samt Den Msu (Man>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
