Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon den Godes Saga. 89
9de Gap.
Om Kong
Tryggoe.
10de <sap
Om Ouu«
hilds S«N:
!^7,
Kong Håkon foer tilbage om Hosten med sin Krigsmagt og havde gjort et umaadeligt
Bytte. Om Vinteren sad han i Viken for at forsvare sig imod Daner og Geter, om de
derpaa vilde gjere Anfald.
Den samme Vinter kom Kong Try ggve Olafs son fra et Vikingetog i Vesterhavet,
og havde tilforn hcerjet paa Irland og Skotland. Om Vaaren foer Kong Håkon nord i
Landet, og såtte sin Brodersen Kong Tryggve i Viken, for at vcerge Landet mod Ufred. Tilli
ge gav han ham til Eiendom hvad han kunde forhverve sig af de Lande, som Kong Håkon
Sommeren fer i Danmark havde lagt i Skat. Saa siger Guttorm Sindre:
Mod Ssten over On ars")
Datters gronne Ege-Mark,
Da flittig Skjoldesvinger^
Fra Irland nylig kom
Paa Ski.
Kong HaraldGormsson raadede paa den Tid for Danmark. Han syntes meget
ilde om, at Kong Håkon havde saaledes feidet i hans Rige, og der gik de Ord, at Danekon
gen vilde hevne det; dog blev det ikke saa snart. Da nu Gunhild og hendes Senner sper
ge dette, at der var Ufred imellem Danmark og Norge, begynde de deres Fcerd vestenfra.
De giftede Koitg Eriks Datter Ragnhild med Arnfin, en Sen af Torfin Hausaklifer, og
saasnart Erikssennerne fore bort, overtog Thorfin igjen larledemmet paa Orkeneerne. Gam
le Eriksson var noget celdre end de evrige Bredre; men var dog endnu ei voren Mcmd. Da
nu Gunhild kom til Danmark med sine Senner, foer hun til Kong Harald og blev af ham
vel modtagen. Kong Harald gav dem saa store Lam i sit Rige, at de kunde holde sig og
deres Mcend vel. Han tog endog Harald Eriksson til Opfostring, og kncesatte ham, hvor
efter han opdroges ved Danekongens Hird. Somme af Eriks Senner fore ud paa Feide
tog, saasnart de fik Alder dertil, og skassede sig Formue, og de feidede omkring i Asterleden.
Tidligen bleve de vakkre Mcend og udmcerkede sig over Aarenes Tal i Styrke og Fuldkom
menheder. Derom taler GlumGeirasoni Graafelds-Drapa:
Under Ssterlandets Kyst
Store Sei’r i Krigen «andres;
Kongen, mild mod Skålde,
Krigs-Standret såtte Mange.
Gram synge lod Slir-Tunge;^
I Svcerdeleg
Af Krigsmcend stcerke Skårer
Til Jorden fcelder ned.
Derpaa vendte Eriks Senner sig med deres Hcer nord efter til Viken, og feidede der;
men Kong Tryggve holdt en Hcer paa Venene, hvormed han drog dem i Mede, og de holdt
1) Hjelmens, og Hjelmens blanke Svold (lis) er Svcerdet. Hjelmen er nemlig den blanke Flade, hvorpaa
Svcerdet salder. 2) En Dvcerg, Nattens Mand, og Onars Datter er Jorden. 3) I Terten Svegdirs
Sal Svegdir et af Odins Tilnavne og Odins Sal er Skjold, hvormed Odins Sal var bedcekket.
4) Svanevang er Havet, og Havets Ski er Skivene. 5) Svcerdet svinger Svcerdet." 6) Gav
mild e Konge.
Cap. 10. see S. 22.
Krigeren, som rodner
Stridshattens blanke Svold,
Såtte modig Trsster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
