Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Håkon den Godes Saga.
16de Vap
Om
ger.
1?d« <sap
Tbinq paa
Freste.
kjcerest vare, og af Venskab for ham lode Mange sig dobe, og Nogle astagde Offring. Lcen
ge sad han i Throndhjem; thi der var Landets storste Styrke; men da han syntes at have
Kraft til at opretholde Christendommen formedelst nogle mcegtige Mcends Bistand, sendte
han Bud til England efter en Biskop og andre Lcerere, og da de kom til Norge, gjorde Hå
kon vitterligt, at han vilde lade forkynde Christendommen over det ganske Land; men Msr
ingerne og Raumsdolerne skjode den Sag under Thronderne. Kong Håkon lod da indvie
nogle Kirker, og såtte Prcester til dem; men da han kom til Throndhjem stcevnede han Bon
derne til Thinge, og bod dem antage Christendommen. De svare saalunde, at de vilde
henskyde Sagen til Frostething, hvor der skulde komme Mcend fra alle Fylker i Throndela
gen, og da vilde de give Svar paa denne vanskelige Sag.
Sigurd Lade-larl var en af de storste Offernuend, og saa var Håkon hans Fader, og
Sigurd forestod paa Kongens Vegne alle Offergilder i Throndelagen. Det var gammel
Skik, nåar Ossring ffulde vcere, at alle Bonder skulde komme did, hvor Templet var, og
fore med sig did Alt hvad der behovedes, saalcenge Offergildet stod paa. Til dette Gilde
skulde alle Mand have Dl med sig; der blev og slagtet alskens O.v<eg saavelsom Heste, og
alt det Blod, som deraf kom, kaldtes Laut, og Bollerne, hvori Blodet stod, kaldtes Laut
boller. Laut vare gjorte som Stcenkekoste, hvormed Alterne alle tilhobe saa
velsom Templets Vcegge, ude og inde, skulde bestcenkes, ligesom og Blodet skulde stcenkes
paa Folket; men Kjodet skulde koges til behagelig Spise for de Tilstedevcerende. Ilden
skulde vcere midt paa Gulvet i Templet, og over den hcengtes Kjedler, ligesom de fulde Bce
gere raktes over Ilden. End videre skulde han, som Gildet gjorde og Hovding var,
signe det fulde Bceger og al Osfermaden. Forst skulde Odins Bceger tommes til Seier og
Vcelde for sin Konge, derefter Njords og Freys Bceger til Fred og et godt Aar. Derncest
var det Manges Skik at tomme Bragabcegeret. Derpaa tomte og Gjcesterne en Skaal for
afdode gjceve Fr<ender, og denne kaldtes Minde-Skaalen. Sigurd Jarl var en saare rund
haandet Mand, der udforte et V<erk, som blev meget navnkundigt, i det han nemlig gjorde
et stort Offergilde paa Lade, hvortil han bestred alle Omkostninger. Derom taler Kormak
Vgmundssoni Sigurds Drapa:
Nogen med sig tåge
Til Kjcrmpen Slcegt,
Af Guderne bedragen.
Gavmild Mand ei fattes
Hvo ter Tempelvogter ffade?
Thi Guldets Herre gjcestmild er.
Jarlen Smykker vandt i Slag.
Kong Håkon kom til Frostething, hvor en stor Mamgde Bonder vare forsamlede. Da
nu Thinget var sat, talede Kongen til Folket, og begyndte sin Tale dermed, at det var hans
Bud og Bon til Bonder og bosatte Mamd, Mcegtige og Ringe, samt til hele Almuen, Unge
og Gamle, Scele og Usele, Qvinder som Mcend, at de alle skulle lade sig christne og troe
paa een Gud, paa Chri st us, Marias Son; men afholde sig fra alle Offringer og he
denske Guder, og holde hellig hver sydende Dag, paa hvilken de skulde undlade alt Arbeide,
I) Stavene, Pindene. 2) Mellem Asse og ZEste (hvilke 2 Ord endnu bruges) synes den Forssjel, at
den ene brugtes til fivdende, den anden til faste Varer. 2) Thjasse, den bekjendte Kjcempe, som Eddalce
ren omtaler, og hvorved her menes Sigurd Jarl af H.jcempestcrgt. 4) I Terten Ild"
Meningen af Verset er Jarl bestrider alle Gildets Udgifter, og hvo tor vel antaste den ma?g
tige Jarl, som vaager over den gamle Tro, og gjcestemild behandler sine Gjcester."
Hverken Aste eller LEste")
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
