- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
93

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Håkon den Godes Saga. 93
18de Vap.
Bonderne
tvingeHatll»
til at offrf.
og holde Faste hver sydende Dag. Saasnart nu Kongen havde frembaaret dette for Almuen, blev
der megen Knur og Larm iblandt Bonderne, i det de klagede over, atKongen vilde tåge Arbeidet
og deres gamle Tro fra dem, og sagde at Landet paa den Maade ei kunde bygges. Arbeids
folk og Trcelle meente, at de ei kunde arbeide, nåar de ei skulde faae Mad. De sagde ogsaa,
at det var Kong Håkons, hans Faders og Frcenders Sindelag, at de vare knappe med deres
Mad, endstjont de vare gavmilde paa Guld. Asbjorn afMedalhuus fra Gaulardal
stod op og svarede saalunde paa Kongens Foredrag: „Saa tcenkte vi Bonder, Håkon Konge,
da vi, efterat Du havde holdt det forste Thing her i Throndhjem, valgte Dig til Konge, og
fik vor Odel af Dig, at vi havde faaet Himlen i vore Hcender; men nu vide vi ikke, om vi
have faaet vor Frihed, eller om Du paa ny vil gjore os til Trcelle med Dit underlige Paa
fund, at vi stulle forlade vor gamle Tro, som vore Fcedre og alle vore Forfcedre have havt
for os, forst i Brcende-Olden, siden i Hoi-Olden, og om de end have vceret langt gjcevere end
vi, har dog denne Tro hjulpet os til denne Dag. Vi have og lagt saa stor Kjcerlighed til
Eder, at vi have ladet Dig raade over alle Landets Love og hele Landsret. Nu ville vi
Bonder samdrcegtigen holde den Lov, som Du såtte os her paa Frostething, og hvortil vi
gave vort Ja. Alle ville vi folge Dig og have Dig til Konge, saa lamge der er Liv i No
gen af os Bonder, som nu paa Thinget ere, dersom Du, Konge, vil bruge nogen Maadehold
imod os, og allene begjcere det af os, som vi kunne yde Dig, og ikke er ugjorendes for os.
Men vil Du tåge denne Sag med saa megen Trods, at Du vil prove Magt og Styrke med
os, da have vi Bonder mellem os besluttet, at vi Alle ville stilles ved Dig, og tåge os en
anden Hovding, som vil saaledes opfore sig mod os, at vi frit og frelst kunne have den Tro,
som er efter vort Sind. Nu stal Du, Konge, vcelge et af disse Vilkaar, for Thinget slut
tes." Denne Tale gave Bonderne lydeligt Bifald, og sagde, at det efter deres Villie stulde
forblive ved hvad nu var sagt. Da der omsider blev tyst igjen svarer Sigurd Jarl: „det er
Kong Håkons Villie at foie Eder Bonder, og aldrig stille sig ved Eders Venstab." Bon
derne siger nu, at det var deres Villie, at Kongen stulde ossre til Fred og et godt Aar, som hans
Fader gjorde, hvorefter Folke-Larmen standsede/) og Thinget sluttedes. Siden talede Si
gurd Jarl med Kongen og bad ham ei ganste undstaae sig for at gjore som Bonderne vilde,
sigende, at der var intet andet for, end at foie sig Noget efter Bonderne. „Dette er, Konge,
som Du Selv kan hore, Hovdingernes og tillige Folkets Villie og ivrige Begjcer. Siden
stulle vi finde paa et godt Raad." Derom bleve Kongen og Jarlen enige.
Hosten derpaa mod Vinteren var et Ojfergilde paa Lade, og der kom ogsaa Kongen.
Det havde altid ellers for vceret hans Vane, nåar han var tilstede hvor der ossredes, at hol
de sit Maaltid i et lidet Huus for sig selv med nogle saa Mcend; men Bonderne paatalede,
at han ei sad i sir Hoiscede, nåar der var det gladeste Folke-Mode. Jarlen sagde, at Kon
gen ei stulde gjore saa denne Gang. Det blev derfor saa, at Kongen sad i sit Hoiscede.
Da nu det forste fulde Bceger var stjcenkt, talede Sigurd Jarl nogle Mindes-Ord derover,
signede det til Odin, og dråk Kongen til af Hornet. Kongen tog derimod, og gjorde Korsets
Tegn derover. Da sagde Ka are afGryting: „ hvi bcerer Kongen sig nu saaledes ad, vil
han end ikke offre?" Sigurd Jarl svarer: gjor, som I Alle gjore, der stole paa sin
Magt og Styrke, han signer sit fulde Bceger til Thor, ved at gjore Hammermcerket derover,
forend han drikker." Derefter blev det roligt den O.vceld. Dagen efter, da Folk ginge
til Bords, trcengte Bonderne stcerkt ind paa Kongen, at han stulde spise Hestekjod, og da
Kongen paa ingen Maade vilde dette, bade de ham drikke af Soddet; da han heller ikke vil
de dette, bade de ham spise af det stydende Fedt, og da han ogsaa ncrgtede dette, holdt de paa
1) Stanede, som det endnu heder i vort Sprog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free