Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds og Håkon Sigurdssons Saga. 107
Da vi tvinges Dig, som
Vcelger Falkescrdets Ring/)
Det give.
Som min Fader aatte.N
Derpaa foer Eyvind hjem, og der er ikke omtalt, at han siden indfandt sig hos Kongen.
Gunhilds Sonner antoge Christendommen i England, som for er fortalt; men da de
kom til at raade over Norge, kom de ingen Vei med at udbrede Christendommen i Landet; MoHn"!–
men hvor de kunde komme til nedbrede de Afgudstemplerne, og forspildte Offringerne, hvor-
af de fik stort Uvenstab. Meget snart forspildtes og i deres Dage de gode Aaringer i
Landet; thi Kongerne vare mange, og Enhver af dem havde sin Hird om sig. De behe
vede derfor at gjere mange Omkostninger, medens de vare overmaade pengebegjwrlige; des
uden overholdt de kun dem blandt de Love, som Håkon havde givet, der vare efter deres Sind.
Men Alle vare de fterdeles vakkre Mcend, stcerke, store, og ovede i alstens Idrcetter. Saa
siger Glum Geirason i den Drapa, som han digtede om Harald Gunhildsson:
Han, som var Skrcrkkens Stav/)
Og som sig forhverved
Nok af Heimdals Tcender/)
Tolv Konster han forstod.
Ofte fore Bredrene Alle tilhobe; men stundom hver for sig. De vare grumme, men
modige og raske, store Krigsmcend og meget seiersiele.
Gunhild Kongemoder og hendes Sonner havde ofte Samtale og Stcevnemede med <sap.
hverandre, hvori de afhandlede Landsens Raad. Eengang sperger Gunhild sine Sonner,
hvad de agtede at gjore med deres Rige i Throndhjem. „I bcere Kongenavn, som Eders
Forfcedre for Eder have havt; men I have lidet Folk og Land og ere Mange til Skiftes.
Viken der ester have Tryggve og Gudred, og de have dertil nogen Ret formedelst deres
Slcegtstab. Men desuden raader Sigurd Jarl over hele Threndelaget, og ikte veed jeg,
hvor Nedvendigt det kan vcere, at I lade en Jarl raade over saa stort et Rige undaf Eder.
Mig tykkes det Underligt, at I fare hver Sommer paa Vikingetog i andre Lande; men lade
en Jarl indenlands tåge Eders Fcedrenearv fra Eder. Harald Konge, Farfader Din,
som Du er opkaldt efter, ansaae det for ringe Sag, at stille en Jarl fra Liv og Rige, da han
vandt under sig hele Norge, og raadede siden derover til sin Alderdom." Harald svarer:
„det er ikke saa let, Moder, at tåge Sigurd af Dage, som at stagte et Kid eller en Kalv.
Sigurd Jarl er attstor og frcenderig, vennesiel og forstandig, og jeg tcenker, at, nåar Thren
derne sperge for Sandt, at han har Ufred at vente af os, da ere de Alle paa hans Side, og
da have vi ikke andet end Ondt at vente af dem. Mig synes og, at det ei maa vcere
trygt for Nogen af os Bredre, at sidde under Hcenderne paa Threnderne." Da siger Gun
hild: „vi stulle da fare en heel anden Vei med vort Raad, og gjere os mindre for. Harald
og Erling stulle i Hest sidde paa Nordmer, og did stal jeg og fare med Eder; da stulle vi
samtligen forsege, hvad der kan vcrre at udrette." Som sagt saa gjort.
Sigurd Jarl havde en Broder, som hedte Griotg ard, der var meget yngre og min- Hde <s«p.
dre agtet, ligesom han heller ikke havde noget Vcerdigheds-Navn. Dog havde han mange Ee?er/°q
Folk omkring sig, og foer om Sommeren paa Vikingetog, hvorved han erhvervede Formue, "«stag.
1) Falkescedet er, som for bemcerket Hacmden altsaa Guldringen paa Haanden. 2) Det fer omhand
lede Villede paa Guld. 3) Havde. 4) Kongen, som indgyder Skrcrk. Stav og Trce bruges nemlig,
som for anmcerket, som Villede paa Menneske og Helt. 5) Den bekjendte Gud, hvis Hest hedte Guld
top, og hvis Tcender vare af Guld. Heimdals Tcender er altsaa Guld.
14 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
