Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds og Håkon Sigurdssons Saga.
110
l!dr <sap.
Erik Jarls
Fedsel.
7de <3ap
Om Harald
Graafeld.
Hoit bcer jeg Klangen af hans Priis,
Som vogter Bolgens Navn/)
Og som hevned Fader sin.
Da svinges blanke Svcerd.
lern-Regn af Heltens Svcerd
Faldt tcet paa Herskers Liv;
Da sendte Stridsmand
Nok af Folk og Smykker.
Og Styrmand
Klingens Storm forsged.
Som kjsler Liv/) mod Skjold
Af Stridsmcrnd i Storm.
Ester dette lagde Begges Venner sig imellem, og bare Forligs-Ord imellem dem; thi
Bonderne lededes ved denne Feide og Ufred indenlands, og ester forstandige Mcends Raad
kom det dertil, at der blev gjort Forlig imellem dem saaledes, at Håkon Jarl skulde have
samme Magt i Throndhjem, som hans Fader Sigurd havde havt; men Kongerne derimod
samme Rige som Kong Håkon for dem; hvilket Forlig stadscestedes med suldt Trostabs-
Lsfte. Derpaa blev der et stort Venffab imellem Håkon Jarl og Gunhild, endskjondt de
ogsaa stundom oplagde Svigraad mod hinanden. Saaledes stod det hen i andre 3 Aar,
i hvilke Håkon sad roligen i sit Rige.
Kong Harald havde som oftest sit Scede paa Hordaland og Rogaland, ligesom og
hans ovrige Brodre; men ofte sad de og i Hardanger. Een Sommer hcendte det sig, at
der kom fra Island et Skib, som tilhorte Islcendere og var ladet med Skindvarer. De
seilede til Hardanger, hvor de spurgde, at den stsrste Mcengde Folk var samlet; men da Folk
kom til dem paa Handel, vilde ingen kjobe deres Skindfceld. Da opsogte Styrmanden
Kong Harald, som han tilforn havde kjendt, og klagede for ham sin Våande. Kongen lover
at komme til dem, og saa gjor han. Kong Harald var nedladende og en stor Glcedesmand.
Han kom med en fuld bemandet Skude, saae paa Varerne, og sagde derpaa til Styrman
den: „Vil du ffjcenke mig et Graastind?" „ Gjerne," svarer Styrmanden, „om det end
var stere." Derpaa svobte Kongen sig iet Graastind og gik tilbage til Skuden; men for
end han roede bort havde hver Mand i hans Folge kjobt sig et Skind. Faa Dage efter
kom der saa mange Folk, der vilde kjobe Skind, at ikke Halvdelen kunde saae hvad de vilde.
Siden blev Kongen kaldt Harald Gråa fceld.
Håkon Jarl kom en Vinter til Oolandene, og i et Gjestebud; der hcendte det sig, at
han havde Omgang med en Pige af ringe Byrd. Nogen Tid efter lavede Pigen til Barsel,
og fodte et Barn, som var en Gut, blev overost med Vand, og fik Navnet Erik. Mode
ren forte Gutten til Håkon Jarl, og siger at han var Fader til ham. Jarlen lod ham op-
1) Skibet. 2) I Texten «Tund,," et af Odins Tilvavne, som Tordenens Gud. Tanken har Hensyn
til den Stik at brcende de Afdodes SnnMer paa deres Grave, og til at de Faldne sendtes til Valhalla.
3) Havets Hest er Skibet. 4) Som drceber. 5) Et af Odins Tilnavne.
7. hvis oprindelige Navn uden Tvivl var (der blandt andet be
mcerker en sncrver Fjord, jfr. Olaf Trygv. S. C. 11.), saaledes som Gravens Sogn i Diplomer
fra Aarhundrede endnu kaldes indbefattede Bamla- eller 8llNl1»n<i3-nei»<l d. e.
6a13 (londals) Sogn; (Vikors), (Dstenso), eller tli-onvwnai- (Gra
vens), tilvikar (Ulviks), Niliaygi-ltar (Eidfjords), liinnB»rvili9i (Kinserviks), tlllinBv«nss« (Ullens
vangs) og 066» Sogne,samt den isolerede Fjeldbygd (nn Reldal see Usi6alan(l
S. 50. Indbyggerne kaldtes Itar6enKir eller Hai-^en^iii-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
