Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Graafelds og Håkon Sigurdssons Saga. 111
fodes hos en Mand, som hedte Thorleifhiin Vise, derboede i Medaldal, var en mceg
tig og rig Mand, og Jarlens store Ven. Tidligen gav Erik Haab om at dlive en dygtig
Mand, var vakker afAnsigt, og allerede som Barn stor og stoerk; men Jarlen brov sig ikke
meget om ham. Håkon Jarl var den vakkreste Mand as Ansigt, ikke hoi; men meget stcerk,
og vel ovet i alle Idrcetter, derhos klog, forstandig og en drabelig Krigsmamd.
Det hcendte sig en Host, da Håkon Jarl paa en Fart til Oplandene kom ud til Hede-
marken, at Kong Trygg ve Ol ass son og Kong Gudrodßjornsson modteham, og der
kom ogsaa Dale-Gudbrand. De havde sat hverandre Stcevne og talede lcenge i Een
rum, hvoraf kun saa meget blev bekjendt, at de skulde vcere hverandres Venner. Derpaa
skiltes de ad, og hver foer hjem til sit Rige. Dette faae Gunhild og hendes Sonner at vi
de, og fatte Mistanke om, at de monne have lagt en forrcedersk Plan imod Kongerne, og
derom talede de ofte sig imellem. Da det begyndte at vaares, gjorde Kong Harald og hans
Broder Kong Gudrod vitterligt, at de monne fare i Viking-Feide om Sommeren, enten i
Vesterhavet eller i Dsterleden, som de pleiede. Derefter samlede de Folk, siodte Skibe paa
Soen, og gjorde sig derpaa seilklare. Da de nu dråk Afffeds-Al, blev der drukken tappert,
og Mangt og Meget blev talt ved Drikkebordet. Blandt andet blev der og gjort Sam
menligning imellem stere Mcrnd og omsider mellem Kongerne Selv. Een sagde, at Kong
Harald langt overgik sin Broder i alle Dele. Derover blev Kong Gudrod meget vred, og
siger som saa, at han ingenlunde vil staae tilbage for Harald, og at han var beredt til derpaa
at gjore Prove. Brat blev begge Parter saa hidsige, at de udfordrede hinanden til Kamp,
og lob til deres Vaaben. Men de blandt Gjcesterne, som var forstandige og mindre drukne,
lobe imellem dem og standsede dem. Derpaa foer Enhver til sine Skibe, og Ingen ven
tede, at de skulde seile Alle iet Folge. Gudrod seilede nu ester, langs med Landet, og Ha
rald stak til Soes, sigende at han vilde seile ud i Vesterhavet; men da han kom uden for
Verne, styrede han oster udenskjwrs langs med Landet, Gudrod seilede derimod det almin
delige Skibslob til Viken, og videre oster over Folden. Derpaa sendte han Bud til Kong
Tryggve, at han skulde mode ham, saa de begge om Sommeren kunde gjore et Feidetog til
Vsterleden. Tryggve tog gjerne og venligen derimod, og der han spurgde, at Kong Gud
rod havde kun lidet Mandskab, seilede han ham imode med en eneste Skude. De modtes
osten for Sotances ved Vegger; men just som de vare komne til Stcevnemodet, lob Gud
rods Mcend til og drcebte Kong Tryggve tilligemed 12 Mcend. Han ligger begraven paa
et Sted, som kaldes Tryggve-Dysse.^)
Kong Harald seilede langt udenfor Skjcerene paa sin Vei til Viken, og kom ved Nat- <s«p
tetid til Tunsberg, der fik han at vide, at Gudrod var til Gjoestebuds kort derfrå oppe i "ds Fald.
Landet. Didhen foer nu Kong Harald med sit Folge, kom der ved Nattetid og kringsatte
Huset. Kong Gudrod gik ud med sit Folge; men efter en kort Modstand faldt han, og
mange Folk med ham. Derpaa brager Kong Harald afsted til sin Broder Kong Gudrod,
og de underlagde sig hele Viken.
I) Tryggve-Steenhov, hos Clausen Tryggve-O. I Texten Tryggve-Hrcer.
Me 6» 16 ali-, Meldal, see S. 52.
Cap. 9. I? Ol 6 in, nu Christicmia-Fjorden.
Vexx, r, nu Vagge, strax i Dst for Grafvarne Kirke ved Sotanes (cfr. S. 63). K<
Tryggves Gravhsi eller er endnu at fee paa en omtrent Mill nor
denfor liggende S, som desformedelst har faaet Navn af nu Tryggs (see Odmans
Bahus-Lans Beffr. S. 297).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
