Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Olaf Tryggvessons Saga.
Eriends
Ded
stor Forbittrelse, saa det var meget noer ved et Oplob. Efter nu at have faaet denne Bud
stikke, gjorde Almuen Opstand og sogte til Medalhuus; men da Jarlen derom fik Nys, foer
han bort fra Gaarden med sine Folk til en dyb Dal, som nu kaldes Jarls dalen, og der
skjulte de sig. Siden ud paa Dagen fik Jarlen Nys om Bondehceren. Bonderne besatte alle
Veie, og troede snarest, at Jarlen var faren til sine Skibe, som Erlend, hans Sen og en over
maade vakker og haabefuld Mand, havde under sin Befaling. Da Natten kom paa, adspredte
Jarlen sine Folk og befalede dem at fare Skovveien ud til Orkadal; „thi ingen Mand monne
Mre Eder Skade, nåar jeg ikke er i Noerheden. Sender Bud til Erlend, at han feiler ud efter
Fjorden, saa vi kunne modes paa More. Imidlertid ffal jeg vel skjule mig for Bonderne."
Derpaa foer Jarlen afsted, og hans Trcel, ved Navn Karker, med ham. Der var lis paa Gul-
Elven; paa den drev Jarlen sin Hest ud og lod sin Kappe blive liggende efter paa Isen. Derpaa
fore de tilen Heller, som siden blev kaldet I a rlsheller, hvor de sovnede. Da Karker vaagnede
fortceller han sin Drom, at en sort og fcelt truende Mand var kommen til Helleren, og at han var
bleven roed for, at Manden ffulde gange ind i Helleren. Denne Mand havde sagt til ham,
at Ulle var dod. Jarlen svarede, at hans Son Erlend monne vwre drcrbt. End sovner
Karker anden Gang og lader ilde i Sovne som for; men da han vaagner, fortoller han atter
sin Drom, at han nemlig saae den samme Mand igjen komme ned, og bad ham sige Jarlen,
at alle Sunde da vare lukkede. Af denne Drom fattede Jarlen Mistanke om, at sligt
monne bebude ham et stakket Liv. Derpaa stod han op, og de ginge hjem til Gaarden Ri
mol. Jarlen sendte nu Karker til Thora og bad hende komme hemmeligen til sig. Saa
gjorde hun, og han tog meget venligen imod hende, og bad hende skjule sig paa nogle Nattter,
indtil Bondernes Hoer var bleven oplost. „Her omkring min Gaard," svarer hun
ledt ester Dig, baade ude og inde; thi det vide Mange, at jeg gjerne vil hjcelpe Dig Alt hvad
jeg kan. Kun eet Sted er her paa min Gaard, hvor de ei monne vente at finde stig Mand
som Du er, og det er et Svinebol." Da de kom did, sagde Jarlen: „her ffulle vi gjore
i Stand for os; thi Livet skulle vi forst og fremst soge at frelse." Der grov Trwllen en stor
Groft, bar bort den opkastede Muld, og lagde derpaa Tommer derover. Thora bragte da
Jarlen den Tidende, atOlafTryggvessonvar kommen fra Soen ind Fjorden, og havde
drcebt hans Son Erlend. Derpaa stige baade Jarlen og Karker ned i Groften; men Tho
ra dackker den til med Tommer, ffuffede Muld og Mog over den, og drev Svinene derover.
Svinebolet var under en stor Steen.
Olaf Tryggvesson holdt fra Soen ind Fjorden med 5 Langskibe, og Erlend, Håkon
Jarls Son, roede imod ham med 3 Skibe. Da nu Skibene ncermede sig hverandre, fat
tede Erlend Mistanke om, at det var Ufredsnnend og vendte til Landet. Men da Olaf og
hans Folge saae Langffibe ile ud efter Fjorden og roe imod dem, tcenkte de, at Håkon Jarl der
monne fare, og fatte alle Aarer ud efter dem. Saasnart Erlend med sine Skibe var kom
men Landet n<er, roede de strår paa Grund, lobe over Bord og sogte til Lands; men just i
det Samme havde Olafs Skibe naaet dem i Farten. Olaf saae en forunderligen deilig Mand
svomme paa Våndet, og griber en Roerpind, som han kaster imod Manden. Pinden
rammede Erlend, Jarlens Son, i Hovedet, saa det klovnede indtil Hjernen, og der lod Er
lend sit Liv. Der drcebte Olaf og hans Mandskab mange Mcend; men Nogle kom paa
Flugt, Nogle fangede de, gave dem Liv og Fred, og lode sig af dem fortcrlle, hvad der havde
tildraget sig. Da blev dem sagt, at Bonderne havde sorjaget Håkon Jarl, at han havde
maattet redde sig ved Flugten, og at hans hele Flok var adspredt.
l8<!ll1- og der maa ssges i Omegnen af Mclhuus, veed man nu ikke
mere at paavise (cfr. Schon. Norg. Hist. 111. 320, 327).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
