Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Qlaf Tryggvessons
Da Bonderne siden tras Olaf, blev der en stor indbyrdes Glede, og de indgik strax
Forening med hverandre. Bonderne toge ham til Konge over sig, og bestuttede Alle som
een Mand at soge ester Håkon Jarl. De fore op til Gaulardal; thi det syntes dem rimeligst
at, om Jarlen opholdt sig paa nogen Gaard, maatte dette vere paa Rimol; thi Thora var
hans kjereste Ven i den Dal. De fare derhen og lede ester Jarlen ude og inde; men finde
ham ikte. Nu holdt Olaf et Huusthing ude i Gaarden, og steeg op paa en stor Steen,
som stod ved Svinebolet. Der holdt Olaf en Tale til Folket, hvoraf det stjonnedes, at han
vilde berige den Mand med Penge og Verdighed, som vilde tåge Jarlen af Dage. Den
ne Tale Horte Jarlen og Trellen Karker, som havde Lys hos sig. Da sagde Jarlen: „hvi bliver
Du saa bleg, og stundom igjen saa sort som Jord; Du har dog ikte i Sinde at svige mig?"
«Ingenlunde," svarer Karter. „Vi vare fodte i een Nat," siger Jarlen, „og kort
mon vorde mellem vor Dod." Ved Afdags Tid foer Kong Olaf bort. Da Natten kom, holdr
Jarlen sig selv Vaagen; men Karker sovnede, og bar sig ilde i Sovne. Da vekkede Jar
len ham og spurgte hvad han dromte? Han svarer: «jeg var nu paa Lade, og Olaf Trygg»
vesson lagde en Guldring om min Hals." Jarlen siger: „da monne Olaf legge den rode
Ring om Din Hals, dersom Du treffer ham; vogt Dig derfor. Men af mig stal Du
nyde Godt som tilforn; thi svig mig ei." Siden holdt begge sig vaagne, ligesom den Ene
vilde passe paa den Anden. Men henimod Dag sovnede Jarlen pludseligen ind, og bar
sig saa ilde i Sovne, at han stjod Helene og Nakken under sig, som om han vilde reise sig,
og streg forferdelig hoit. Derover blev Karker red og forstrekket, greb en stor Kniv i sit
Belte, stak den i Struben paa Jarlen, og star den over, hvilket blev Håkon Jarls Bane.
Derpaa star Karker Hovedet af Jarlen og lob bort dermed. Ud paa Dagen kom han
ind til Lade, hvor han overgav Olaf Konge Jarlens Hoved og fortoller alle disse Tildragel
ser, saavelsom sin og Håkons Ferd. Siden lod Olaf ham fore bort og halshugge.
Derpaa foer Kong Olaf, og en stor Mengde Bonder med ham, ud til Nidarhol-s6de V«p.
men, og havde med sig Håkon Jarls og Karkers Hoveder. Denne Holme brugtes da til H°ved ftc
et Rettersted for Tyve og Misdedere, og der stod en Galge. I denne lod han ophenge
Jarlens og Karkers Hoveder, og hele Bondeheren gik derhen, strege og kastede Stene der
paa med de Ord, at den ene Nidding stulde folge den anden. Siden sendte de Folk op til
Gaulardal, for at hente Jarlens dode Krop. Saa megtigt var det Fiendstab, som Thron
derne lagde til Håkon Jarl, at ingen Mand maatte kalde ham andet end Håkon den Onde,
og saa blev han kaldt lenge ester den Dag. Dog maa det med Sandhed siges om Håkon Jarl,
at han i mange Dele var stabt til at vere Hovding; forst fordi han var udsprungen af en
hoi Slegtsgren, dernest fordi han havde Forstand og Kyndighed til at fore Herredommet,
ligesom og mandigt Mod i Slag til at vinde Seier, og Lykke til at drebe sine FieNder.
Saa siger Thorleif Raudfeldsson:
Aldrig gjcevere Jarl
Kjendtes under Maanens lyse Sti;
I Ranar’) Strid, o Jarl!
Du Dig hoilig hcever.
i) LEgirs Hustru altsaa i Soslaget.
Cap. s<». almindeligst Uulmr), nu Munkholmen ved Thrond
hjem. I Magnus Barfods Tid stiftede Sigurd Ulstreng et Benedictiner - Kloster paa dette
Sted (Fornm. S. VII. 40). Langebek vil dog allerede have det stiftet af Kong Knut Svensson ved
Aar 1031 (Script. IV. 297); i saa Fald maatte det uden Tvivl have varet det yeldste Kloster i
Norge. Siden 1658 er paa denne lille O bleven anlagt en Fcrstning.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
