Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryggvessons Saga.
166
98de <sap
Om Erit
Jarl, Ha
len» Sen.
Skibet; men der var desuden mange Andre, Somme til at ftelde, Somme til at tcelge,
Somme til at slaae Som, og Somme til at fore Temmer frem; men Alt hvad dertil brug
tes var udsegt. Skibet var baade langt og bredt, heit paa Siderne og stortemret. Me»
dens de nu plankede Skibet, maatte Thorberg i et nedvendigtMrende reise hjem til sin Gaard,
og opholdt sig der meget lcenge, og da han kom tilbage, stod Skibet suldplanket. Strax
om Qvaelden foer Kongen, og Thorberg med ham, for at see, hvorledes Skibet saae ud, og
hver Mand sagde, at aldrig havde de seet noget Krigsffib saa stort, og saa vakkert. Der
paa foer Kongen tilbage til Byen. Tidlig Morgenen ester farer Kongen atter til Skibet
og Thorberg med ham. Temmermcendene vare komne der forud; men alle stode med Hcen
derne i Skjedet. Kongen spurgte, hvi de bcere sig saaledes ad? De sige, at Skibet var
blevet fordervet, da en Mand monne vwre gaaet fra Stavnen til Skandsen, og gjort et
dybt Hug ved Siden as det andet langs ned ad den ene Side as Planterne. Da Kongen
kom normere, saae han, at det var Sandt, og sagde strår med en Ed, at den Mand skulde de,
som saaledes havde edelagt Skibet af Avind, dersom Kongen fik det at vide, „og den der
kan sige mig det, skal saae en stor Belenning." Da siger Thorberg: „jeg kan sige Eder,
Konge, hvo dette Vcerk monne have gjort." „leg venter ikke," svarer Kongen, „at no
gen Mand kan vcere mere heldig end Du til at ffaffe mig Vished herom." «Sige vil
jeg Dig, Konge," svarer han, „hvo dette har gjort. leg har gjort det." Da svarer
Kongen: „saa stal Du stette det i samme Stand, som det forhen var, eller det gjcelder Dit
Liv." Derpaa gik Thorberg hen og tcelgede Planterne, saa at de dybe Hug alle jcevnedes.
Kongen sagde da tilligemed alle de Andre, at Skibet var meget smukkere paa den Side af
Skroget, som Thorberg havde tilhugget, og bad ham gjere ligesaa paa begge Sider og have
stor Tak derfor. Siden blev Thorberg Overbygmester paa Skibet, indtil det blev ganffe
fwcdigt. Skibet var en Drage, bygget efter den som Kongen fik paa Hålogaland; men
dette Skib var meget sterre og omhyggeligere sammensat i alle Dele. Kongen kaldte dette
Skib Ormen hiin lange, og hiint Ormen korte. Paa Ormen lange var 34 Rorsbcenke.
Hovedet og den bugtede Hale var heel forgyldt, og Skibsbordene saa heie, som paa Se
stibe. Det Skib har vceret det bedste og kostbareste Skib, som er gjort i Norge.
Jarlen Erik Hakonsson og hans Broder, med mange andre gjceve Mcend, deres
Frcender, havde remt Landet efter Håkon Jarls Fald/ Erik Jarl foer ester til Svithjod
til Olaf Svea-Konge, hvor han med sine Folk blev vel modtagen. Kong Olaf gav Jarlen
Fred og Frihed i Landet og store Forlehninger, saa han dermed kunde holde sig og sit Folk
vel i Landet. Derom taler Thord Kolbeinsson:^
Mange Folk, som wmte Landet for Kong Olaf Tryggvesson, segte til Erik Jarl fra
Norge, og da tog Jarlen sig for at udruste Skibe og fare paa Hwrtog, for at ffaffe sig og
sit Folk Formue. Ferst styrede han til Gotland og laae der lcenge om Sommeren for at
lure paa de Kjebmands-Skibe, som seilede til Landet, eller paa Vikinger. Stundom gik
han op paa Landet og hwrjede vide omkring langs med Sekanten. Saa siges i Bandadrapa:
Og gjceve Hovding vandt
Andet Slag og ftere
(Vi forlwngst det spurgte),
Da han vakte Slagets Storm
Paa Viking-Hogens
Ved Gotlands ode Strand.
1) See vvenfor 57 Capitel. 2) Vikmg-Hogen er Skibet, og Skibets Land Havet.
Cap. 96. 60tl9ncl, see OviZiM S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
