Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 193
«ap. Ll
Om Erling
Skjalgeson.
var den stcerkeste Mand og storste Bueffytter, som haver vaeret i Norge. Hans Skud var
skarpt fremfor alle Andres, saa han med en stump jkjod igjennem en raa og blod
Orehud, som hcengte over en BMke-Aas. Han var bedre Skilober end nogen Een, og
var en stor Idrcetsmand, derhos tapper, cetstor og rig. larlerne Erik og Svend giftede
deres Soster Bergliot Hakonsdatter, en saare mandhaftig Pige, med Einar. Deres Son
hedte Eindrid. larlerne gave Einar store Forlehninger i Orkedal, saa han blev en af de
Mtegtigste og gjceveste Mcend i Throndelaget, ligesom han var larlernes store Ven, og dem
til stor Styrke og Hjcelp.
Da Olaf Tryggvesson raadede for Norge, gav han sin Svoger Erling Halvde
len af Landffylden, og de kongelige Indtcegter mellem Lindesnes og Sogn. Sin anden
Soster giftede han med Jarlen Ragnvald Ulfsson, som lcenge raadede for Vest-Gotland.
Ragnvalds Fader Ulf var en Broder af Sigrid Storraade, Olaf Sveakonges Moder.
Erik Jarl var ilde tilfreds med at Erling Skjalgsson havde saa stort et Rige og tog under
sig alt det Kongegods, som Olaf Konge havde overdraget Erling. Men Erling tog stedse
som for al Landskyld i Rogaland, og saaledes maatte Landsboerne ofte betale Landskyld,
eller i andet Fald odelagde han Landbygderne. Lidet fik og Jarlen as Sagefald; thi ingen
Sysselmand kunde holde sig der, og Jarlen foer kun did i Gjcestebud, nåar han havde
mange Folk med sig. Saa siger Sighvat:
Saa meget var Erling,
Maag af Olaf den Gjceve,
Til Skrcek for larlernes 3Ct.
Saa Skjoldung han trodsed’.
Snare Vonders Herre
Erik Jarl vovede ei at slaaes med Erling, fordi han var frcendestor og frcenderig, mceg
tig og vennescel, og sad tillige stedse med saa mange Folk, som om det kunde vcere en Konges
Hird. Ofte var Erling om Sommeren ude i Feide, og fkaffede sig Formue; thi han holdt
ved sin antagne Skik i Pragt og herlig Levemaade, endskjont han den Gang havde baade
mindre og mere übeqvemme Forlehninger end i sin Svogers, Kong Olafs, Tid. Erling var
en af de vakkreste, storste og stcerkeste Mcend, bedre Kriger end nogen Anden, og i alle Idraet
ter ligest Kong Olaf Tryggvesson. Derhos var han en forstandig Mand, ivrig i Alt
hvad han foretog sig og en drabelig Krigsmand. Derom taler Sighvat:
Der ingen Lcensmand var,
Som flere Slag har holdt.
End som gjceve Erling;
Raff stod han og modig.
Fra Hjemmet milde Helt
Sit Mod til Striden bragte;
Forst han gik i mange Slag,
Modigst i de fleste.
Det var et almindeligt Sagn iblandt Folk, at Erling haver voeret den gjceveste blandt
alle Lendermcend i Norge. Erlings og Astrids Born vare disse: Aslak, Skjalg, Sigurd,
l) NllKlikKolL, en Piil eller maaskee en Pind, hvormed ssjodes til Maal. for at ove eller more sig.
2) Ragnvald, som harde dette Giftermaal at takke for sin Frelse under den Unaade, han faldt i hos den
svenffe Konge.
Ragnvald gav sin Soster;
Og dette blev Ulfs
Til Gavn i Alderdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
