Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Qlaf den Helliges Saga.
E«p. 34
Om de op
lanrsteKon
acr.
og under Ed gav mig den Deel af Riget, som han tilforn havde. Nu tcenker jeg, at det
monne falde os lettere at have med Svend Jarl alene at gjore, end om de Begge vcergede
Landet mod os." Kong Sigurd svarer nu: „ikke boer der lidet i Dit Sind, OlafKon.
ge, og denne Din Agt kommer mere afhidsigt Overmod end afKlogstab, saavidt jeg kan
skjonne. Dog er det venteligt, at der er langt mellem min Pdmyghed og de stolte Tanker,
Du monne have; thi medens Du endnu var i Din Barne-Alder var Du strax fuld af
Overmod og ustyrlig overalt, hvor Du kunde komme til; og nu er du derimod provet i Strid
og har dannet Dig efter udenlandste Hovdingers Scedvaner. Nu veed jeg vel, at Du
saalunde haver sat Dig dette i Hovedet, at det ei kan nytte at raade Dig derfrå, ligesom det
og maa undskyldes, at det gaaer dem til Hjerte, der have Mod i Barm, at hele Haarfagers
Mt og Kongedom skulde gaae til Grunde. Dog vil jeg ikke binde mig ved noget Lofte,
forend jeg kjender andre oplandske Kongers Agt og Forhold; endstjont Du haver gjort vel i,
at Du lod mig vide Dit Forfatt, for Du taler heit derom med Almuen. Derhos vil jeg
love Dig min Moegling hos Kongerne, saa og hos andre Hovdinger eller andet Landsfolk,
ligesom og al min Formue staaer, Kong Olaf, til Din Hjcelp og Styrke. Men tun saa
Skjcel ville vi bcere dette for Almuen, at jeg deri kan see nogen Fremgang eller vente nogen
Styrke til dette store Foretagende; thi Du kan let forestille Dig, at det er et voveligt
Vwrk, at ville indlade Dig i Kamp med Kong Olaf Sveakonge, og med Knut, som nu
baade er Konge i England og i Danmark; thi behover Du at reise store Stotter derunder,
om det stal lykkes. Dog synes det mig ei urimeligt, at Du vil faae godt for Folk, da Al
muen stedse stunder til hvad der er Nyt. Saa gik det for, da Kong OlafTryggvesson kom
her til Lands, at Alle bleve glade derover, endstjont han ei loenge nod Kongedommet." Da
Talen var kommen saavidt, tog Aasta saalunde til Orde: „hvad mig angaaer, min Son, da
er det saa, at jeg er bleven glad ved Dit Komme; men desto gladere bliver jeg, jo mere Din
Hceder forfremmes. Dertil vil jeg Intet spare af hvad der staaer i min Magt, endstjont
der er kun liden Hjcelp at vente af mig. Men hellere vilde jeg, om der var Valg at gjere,
at Du stulde blive Overkonge i Norge, om Du end ei stulde leve lcengere i Dit Konge
dom end Olaf Tryggvesson, hellere end at Du ei skulde vatte storre Konge end Sigurd
Syr er, og doe Alderdoms Dod." Efter disse Ord stuttedes deres Samtale. Kong Olaf
opholdt sig der en Stund med alt sit Mandstab. Kong Sigurd bevcertede ved sit Bord
hver anden Dag med Fist og Melk, og hver anden Dag med Kjodmad og 01.
I denne Tid vare der mange oplandske Konger, som havde Fylker at raade for, og de
Fleste af dem nedstammede fra Harald Haarfagers Mt. For Hedemarken raadede to
Brodre, Rcerek og R ing, i Gudbrandsdalen Gudrod. Saa var der og en Konge paa
Raumarige, og en som havde baade Hadeland og Thoten; i Valders var og en Konge.
Med disse Fylke-Konger havde Sigurd et Stcevnemode oppe paa Hadeland, og der modte
ogsaa Olaf Haraldsson. For disse Fylkekonger, som Sigurd havde sammenkaldt, frem
satte han sin Stifson Olafs Forfatt og bad om deres Hjcelp, saavel af Folk, som i Raad og
Samtykke, og forestiller dem derhos, hvor nodvendigt det var for dem, ac afkaste det Aag,
som Daner og Svear havde lagt dem under. Han siger, at der nu var en Mand tilstede,
som kunde gange i Spidsen for dette Raad, og opregner de mange herlige Vcerk, som Olaf
paa sin Fcerd og sine Krigstog havde udfort. Da siger Rattet Konge: „Sandt er det, at
Kong Harald Haarfagers Rige er stcerkt i Fald, da ingen hans Mtmand er Overkonge
i Norge. Dog haver nu Folket her tillands provet adstilligt. Kong Håkon Adalsteens
Fostre var Konge, og dermed vare Alle tilfreds; men da Gunhilds Sonner raadede for Ri
get, bleve Alle saa kjede af deres Voldsomhed og Uretfcerdighed, at de hellere vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
