Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 201
udenlandffe Mcend til Konger over sig, og vcere sig selv mere raadige; thi udenlandste Hov
dinger vare jcevnligen borte, og cendsede lidet Folks Scedvaner, nåar de tun fik stig Skat af
Landet, som de paalagde. Men da der opkom Uenighed mellem Danakongen Harald og Håkon
Jarl, gjorde lomsvikingerne et Feidetog til Norge, og da reiste hele Almuen sig i Flokketal
og rystede den Ufred af sig. Derefter opmuntrede Folket Håkon Jarl til at beholde Landet,
og vcerge det med Od og Eg mod Danakongen; men da han fuldkommen havde styrket sig i
Riget ved Landsmcends Kraft, blev han saa haard og frcrk mod Landsfolket, at det ikke lcen
gere vilde taale ham; thi drcebte Thronderne ham selv, og hcevede til Riget OlafTryggvesson,
som var odelbaaren til Kongedom, og i alle Dele vel stikket til Hovding. Hele Landalmu
ens Hu stod til at gjore ham til Konge, og paa ny reise det Rige, som Harald Haarfager
havde tilegnet sig. Men da Olaf Konge syntes at vcere fuldkommen fast i sit Rige, da var
ingen Mand sig selv raadig for ham; men han tog afsted mod os Smaakonger med saa me
gen Frackhed, at han lagde under sig al den Skat og Skyld, som Harald Haarfager havde
tåget her i Landet, ja var endog i nogle Dele frackkere end saa. Tilsidst vare Folk sig saa
lidet raadige for ham, at det ei blev Nogen overladt at troe paa hvilken Gud han vilde.
Siden han nu blev Riget berovet have vi holdt Venstab med Danakongen, og have af ham
faaet stor Hjcelp i alle Dele, hvor vi behsvede at kroeve den, men have raadet os selv, og levet
roligen indenlands uden nogen Overlast. Saaledes er jeg, ester mit Sindelag, vel tilfreds
med at det bliver som det er; thi jeg veed ikke hvad bedre Ret jeg nyder, fordi min Frcende
vorder Konge over Landet; og steer det ikke, vil jeg ingen Deel have i disse Raadstutninger."
Da sagde Kong Ring, hans Broder: „mit Sindelag vil jeg og lcegge for Dagen: bedre
synes det mig, om jeg end kun beholder samme Magt og Eiendele som nu, at min Fr<en
de er Konge over Norge heller end udenlandste Hovdinger, saa at vor Mt kunde paa ny
hceve sig her i Landet. Det er desuden min Tanke om denne Mand, Olaf, at hans Skiceb
ne og Lykke monne raade for, enten han stal faae Riget eller ikke; men om han vorder Ene
voldskonge over Norge, da vil den synes at have det bedst, som har meest gjort sig fortjent
til hans Venstab. Nu haver han ingenlunde storre Magt end Nogen af os; men endog
saa meget mindre, som vi have Land og Rige at raade over, men han haver stet intet; lige
som vi ere ligesaa odelsbaarne til Kongedom som ham. Nu ville vi, som hans Mcend,
yde ham vor Hjcelp, unde ham den hoieste Vcrrdighed her i Landet, og staae ham bi med al
vor Styrke. Hvi skulde han ikke lonne os dette vel, og lcenge mindes det til det Gode, om
han er saa stor Hcedersmand, som jeg tcenker, og Alle sige? Thi ville vi gjore det Vove
stykke, om jeg skal raade, at forbinde os i Venskab med ham." Derefter stode de Vvrige,
en efter den anden op og talede, og omsider blev Enden, at de Flestes Hu stod til at gaae i
Forbund med Olaf Konge. Han lovede dem sit fuldkomne Venskab, og at holde og for
bedre Landets Lov og Ret, om han blev Enevoldskonge over Norge. Dette Forlig stadfce
stedes med Ed.
Derefter sammenkaldte Kongen et Thing, og der fremsatte Olaf Konge denne Raad- 33
stutning og det Krav, han havde paa Riget. Da begjcerer han, at Bonderne skulde tåge ham Kongens»
til Konge over Landet, hvorimod han lover at lade dem beholde deres gamle Love, og tillige
at vcerge Landet mod udenlandst Hcer og Hovdinger. Om dette taler han lamge og jnildt,
og fik god Roes for sin Tale. Derpaa reiste Kongerne sig, talede En efter den Anden, og
understottede denne Sag og dette Mrende hos Folket. Saaledes kom det tilsidst dertil, at
Kong Olaf blev givet Kongenavn over hele Landet, og Riget tildomt ham efter oplandste Love.
Da begyndtc Kong Olaf strår sin Reise, og bestilte Gjestebud for sig overalt, hvor <""
der var Kongsgaarde. Forst foer han omkring paa Hadeland, og derpaa begav han sig Dp.
27-5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
