Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Olaf den Helliges Saga.
lsap Hl
Om Sighvat
Stald.
Olaf kom til Steenkjcer samlede han al Gjcestebudsmaden,l)lod den bcere ombord, stassede
sig Lastffibe, tog med sig Mad og Drikke, gjorde sig, saa fort han kunde, seilfcerdig, og holdt
udefter, alt til Nidaros. Der havde Kong Olaf Tryggvesson lagt Grundvolden til en
Kjebstad og ladet bygge en Kongsgaard; men tilforn var kun Nidaros et Enebol, som for<
hen mceldt. Men da Erik Jarl var kommen til Landet, anvendte han Alt paa Lade, hvor
hans Fader havde havt sit Hovedbol; derimod vanrogcede han de Huse, som Olaf havde
ladet gjore ved Nid, saaledes at Nogle vare nedfaldne; men de, som stode, vare saa godt
som übeboelige. Kong Olaf Haraldsson stcevnede nu med sine Skibe op i Nid, lod strår
gjore de Huse i Stand, som endnu stode, og reiste dem op igjen, som vare nedfaldne,
hvortil han brugte en Mcengde Folk. Derpaa lod han stytte baade Mad og Drikke op
i Husene, og agtede at sidde der lulen over. Da nu Svend Jarl og Einar spurgte
dette, finde de paa et andet Raad i Stedet.
Der var en islandff Mand, som hedte Thord Sigvalda-Skald, som lcenge
havde vcrret hos Sigvald Jarl, og siden hos Jarlens Broder, Thorkel den Hoie; men
efter Jarlens Fald var Thord bleven Kjobmand. Han traf Kong Olaf paa hans Vi
kingetog i Vesten, gik i hans Tjcneste og fulgte ham siden. Han var hos Kongen, da
ovenmceldte Tildragelse indtraf. Thord havde en Son ved Navn Sighvat, som var
opfostret hos Thorkel paa Apavatn. Da han nu var ncesten voxen Mand, foer han
udenlands med nogle Kjobmcend, og Skibet kom om Hesten til Throndhjem, hvor Mand
skabet tog Herberge i Hcerredet. Den samme Vinter kom Kong Olaf til Throndhjem,
som nyligen blev fortalt. Da nu Sighvat spurgte, at hans Fader Thord var hos Kon-
foer han til Kongen, hvor han traf sin Fader Thord, og dvcelede der en Stund. Al
lerede som ung var Sighvat en god Skald. Han havde digtet om Kong Olaf et Qvad,
og bad ham lyde derpaa; men Kongen sagde, at han ei vilde lade digte om sig, og at han ei
forstod sig paa Skaldstab. Da qvad Sighvat:
I) Som Svend Jarl havde efterladt sig.
4O. Nidaros, d. e. Nid-Elvens Udlsb eller Munding, nu Staden Throndhjem, blev fsrst
anlagt Aar 997 paa det Sted, hvor Gaarden Mdnrnes forhen var beliggende (see S. 158). Nidaros
havde i sidste Halvdeel af og forste Halvdeel af 14de Aarhundrede, da den synes at have
vceret i sin hsieste Flor, omtrent 15 Kirker, nemlig St. Klemens K., St. Gregorii K., St. Nico
lai K., St. Margaretas K., S. Andreas K., Korskirken, S. Marice K., S. Peters K., S. Jo
hannes K., S. Venedicti K., S. Martini K., S. Michaels K., Alle-Helgenes K., Apostlernes K.
og endelig den i det Vcesentligste af Erkebiffop Eystein i sidste Halvdeel af 12t/ Aarhundrede op
forte Christ-Kirke eller St. Olafs Kirke (nu Domkirken), Stadens forste Prydelse. Med denne
Kirke var, ligesom ved de svrige Domkirker, en Skole (Latinskole) forenet, hvori fornemmeligen
de saakaldte lcerde Mcend eller Prcesterne fik deres Dannelse. Nidaros havde desuden tvende Ho
spitaler, nemlig Maria? Hospital og Hospitalet paa Ilevolden. Af andre Bygninger fortjene at
ncevnes: Kongsgaarden, Erkebistopsgaarden, det store Gildehuus (Gildestaalen) o. s. v. Under de
langvarige Vorgerkrige i lAe og Aarhundrede, erholdt Staden nogle Befoestninger, blandt
hvilke en Trceborg anlagt paa den vestlige Side vcerende smale Hals af den Halvs, hvorpaa Sen
er beliggende; et Kastet ved Broen paa den sydlige Side af Staden, samt en Borg paa Steen
bjerget, der forst havde Navnet Si on, men siden blev kaldet Sverresborg (nu Svalsborg).
Nidaros, der var Landets forste Bispestede, blev endelig 1152, under Pave Eugen den 111,
ved hans Legat, Cardinal Nicolaus, ophsiet til et Erkebispescrde, under hvilket, foruden de inden
landske Biskopper i Vergen, Stavanger, Oslo og Hammer, ogsaa Horte de tvende paa Island,
samt Btstoppen paa Grenland, Fceroerne, Orkenserne og Suduroerne med Man. Allere
de fsrst i 15de Aarhundrede sinder man af Diplomer, at det gamle Navn Nidaros begyndte
at ombyttes med det nuvcerende, eller Landsfabs-Navnet „Throndheim" at overferes paa den deri
liggende Stad; dog var endnu i et halvt Aarhundrede Nidaros det almindeligste (cfr. Krafts
Norg. Bestr. ste B. S. 299 ff.).
en Gaard ved en Indss af samme Navn i i Sydlcmdet paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
