Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VR3 Qlaf den Helliges Saga.
det nodvendige Arbeide paa Gaarden, og ssaffe hvad som behovedes. Han havde des-
uden mange Trcelle. Paa Gaarden vare store Udbygninger, hvori Hirdmcendene sove.
Der var og en stor Stue, hvori Kongen havde sine Hirdstcevner.
Det var Kong Olafs Stik at reise sig tidlig om Morgenen, klcede sig paa, vasse
Scrder. Hamder, derpaa gange i Kirke, og hore Otte«Sang og Morgenmesse. Derefter
gik han i Thingmoder for at forlige Folk, eller tale om Et og Andet, som ham syntes
nodvendigt kunde vcere. Han stcevnede til sig Mcegtige og Ringe, saavelsom alle dem,
der forstandigst vare. Ofte lod han lcese for sig de Love, som Håkon Adalsteens-Fostre
havde sat i Throndhjem, og efter Overlceg med hine forstandigste Mcend ordnede han
Loven og tog fra eller lagde til, eftersom ham syntes. Men Christen-Retten såtte han
efter Bissop Grimkels og andre lcerde Prcesters Raad, og lagde al sin Hu til at ud
rydde Hedendom og de gamle Vaner, som han ansaae for at vcere den storste Christen-
Spilde. Saaledes kom det dertil, at Bonderne samtykkede de Love, som Kongen såtte.
Saa siger Sighvat:
Du som hoit paa Lyfting staaer,
Du kan scrtte Landets Ret,
Som stande kan iblandt
Hele Folke-Skare.
Olaf Konge var en sedelig og meget sagtmodig Mand, faatalende, vel rundhaan
det, men tillige pengebegjcerlig. Hos Kong Olaf var, som sagt, Sighvat Skald tillige
med stere islandsse Mcend. Han spurgde omhyggelige» efter, hvorlunde Christendom
men blev holdt paa Island, og da syntes ham, at det var langt fra, som det burde vcere;
thi angaaende Christendommens Overholdelse fortaltes Kongen, at det var tilladt efter
Loven at cede Hestekjod og udscette Born, som hedensse Mcend gjorde, foruden fiere
Ting, som forspildede Christendommen. De fortalte og Kongen om mange Stormcend,
som da vare paa Island, deriblandt om Skapte Thoroddsson, som var Lagmand i Lan
det. Han spurgde og dem, som derom vidste bedst Bessed, om Folkets Sceder i andre
fjcerntliggende Lande; men iser gik hans Sporgsmaal ud paa at erfare, hvorlunde Chri
stendommen holdtes baade i Orkenoerne, Hjaltland og Fceroerne, og saavidt han kunde
erfare, forholdt det sig langtfra dermed, som det kunde onsses. Slige Taler havde han
oftest i Munden, eller og talede han om Lov og Landsret.
Den samme Vinter kom Sveakongen Olaf den Svenskes Sendemcend ostenfra Svi-
thjod, hvis Formcend vare tvende Brodre, Thorgaut Skarde og Asgaut Foged, der havde
"GaV" 24 Mand med sig. Da de nu kom ostenfra over Kjolen til Vcerdalen, stcevnede de Bon
derne sammen til Thing, talede med dem og krcevede Skat og Skyld af dem paa Sveakon-
gens Vegne. Men Bonderne bleve, efter oplagt Raad, enige med hverandre kun at betale
den Skat, som Sveakongen forlangte, forsaavidt Kong Olaf ingen Landskyld krcevede for sit
Vedkommende, og n«egtede at ville betale Skat til dem begge. Sendemcendene fore videre
ud efter Dalen; men fik paa hvert Thing, som de holdt, samme Svar og ingen Penge. Der
paa fore de ud til Skaun, holdt Thing der og krcevede Skat; men det gik der ligedan som
for. Saa fore de til Stiorad al, og sammenkaldte Bonderne til Thinge; men de vilde ikke
komme. Nu saae Sendemcendene, at deres Mrende var spildt, og Thorgaut vilde vende
om, og fare oster igjen. „Ikke tykkes mig da at have rygtet Kongens AErende," siger As
gaut, uheller vil jeg fare til Kong OlafDigre, siden Bonderne ssyde deres Sag under ham."
Cap. 57. Ver ali ulr, Vcerdalen, OKaun, Skogn, Otj6ra<lalr, Stordalen, see S. 52—33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
