Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Olaf den Helliges Saga.
<sap. 88.
Om Kong
Olafs og Er
ling Stjalgs
,’ons Forlig
Tolv fangne bleve,
Dem voldte Konning Olaf
Uden Skaansel Livets Tab.
Fordum saae jeg, at stridbare
Sveakongens Stridsmcend
Sigars Hest bestege;
Til Hcel de fore brat.
Vaaren derefter opbed Kong Olaf Haraldsson en Hoer fra Throndhjem, og gjorde sig
fcerdig til at fare ester i Landet. Da var og nogle Islandsfarere seilklare fra Norge. Med
disse sendte Kong Olaf Ord og lertegn til Hjalte Skeggeson, og stcevnede ham til sig; tillige
sendte han mundtligt Bud til Skapte Lagmand, og andre M<end, som meest raadede Lovvce
senet i Island, at de skulde udstette af Lovene, hvad der syntes ham at vaere meest mod Chri
stendommen. Desuden sendte han Venne-Ord til samtlige Landsfolk. Selv foer Kongen ser
ester, langs med Landet, opholdt sig i hvert Fylke og holdt Thing med Benderne; paa hvert
Thing lod han oplcese Christendommens Lov, samt de Bud som dertil herte, hvorved han
sirar afffaffede mange Uvaner og mangt Hedenstab iblandt Menigmand; thi larlerne
havde vel holdt over de gamle Love og Landsret; men med Hensyn til Christendommens
Overholdelse lode de Enhver gjere som han vilde. Saaledes var det kommet dertil, at Fol
ket dobles paa de fleste Steder i Sebygderne; men den christne Lov var übekjendt for de
Fleste. Oppe i Dalerne og i Fjeldbygderne var desuden den sterste Deel af Folket hedens?;
thi saasnart Menigmand var sig selv raadig, faestedes helst den Tro i deres Minde, som de i
Barndommen havde nemmet. Men dem, som ei vilde rette sig efter Kongens Bud om
Christendommens Overholdelse, dem truede han med voldsom Fremfcerd, baade Mcegtige og
Ringe. Imidlertid blev Olaf udkaaret til Konge paa ethvert Lagthing over hele Landet, og
ingen Mand talede mod ham. Medens han laae i Karmtsund, fore Sendebud mellem
ham og Erling Skjalgsson, som skulde mcegle Forlig imellem dem, og ForligsMedet blev be
rammet iHv idingse. Da de nu medtes, talede de selv med hinanden om Forliget, og Er
ling syntes at finde Noget Andet i hans Ord, end som var bleven ham fortalt; thi da han
paastod at ville have alle de Forlehninger, som Olaf Tryggvesson, og siden larlerne Svend
og Håkon havde givet ham, og under det Vilkaar vorde hans Mand og hulde Ven, svarede Kon
gen : „Det synes mig, Erling, at det ikke var vcerre for Dig at modtage afmig saa store Forleh
ninger, som Du fik af Erik Jarl, en Mand som havde gjort Dig den sterste Mandffade; men
om jeg end vil lade dig vaere den sterste Lendermand i Norge, saa vil jeg dog efter egen Raa
dighed uddele mine Forlehninger, og ei bwre mig ad, som om I Lendernnend vare odelsbaarne
til min Fcedrenearv, og jeg pligtig til at kjebe eders Tjeneste ved mangfoldig Belenning."
Erling havde ikke Sindelag til at bede om end det Ringeste; thi han saae, at Kongen ei var
feielig; men tillige indsaae han, at han havde kun to Vilkaar at vcelge mellem: det ene intet
Forlig at gjere med Kongen, og preve hvad der vilde felge paa; det andet at lade Kongen
ene raade derfor. Dette valgte han dog, endskjent det var meget mod hans Sind, og sagde
til Kongen: „Den Tjeneste monne vorde Dig den nyttigste, som jeg frivilligen yder Dig."
Dermed sluttedes deres Samtale. Derefter ginge Erlings Frcender og Venner til ham,
bade ham give efter, og fare forstandigere frem, og ei med Overmod. „Du bliver dog stedse,"
I) I Terten: Elvbaalets Trceer, d. e. Guldets Mcend, bruges om anseede Mcrnd.
(sap. 38. Xai’mtBUli<z, see S. 83,
llr, eller nu Hvidingsserne i Renneso Prsestegd. i Ryfylke,see S. 65.
Og det for Sandt jeg spurgde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
