Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 217
Siden gav Kongen ham Lendermands Navn, og Bryniulf blev allenstund Kongens
storste Ven.
Den Vinter foer Thrand Hvide fra Throndhjem ester til lemteland for at hente Skat <Tap, «i.
paa Olaf Digres Vegne. Men da han havde samlet Skatten, overrumplede Sveakongens
Mcend ham, draebte ham selv toge Skatten og overgave den til Sveakongen. Dette
spurgte Kong Olaf og var dermed heel ilde tilfreds.
Kong Olaf lod den christne Lov forkynde i Viken paa samme Maade som nord i Lan- «2,
det. Dette gik vel for sig; thi Vikvwringerne vare meget mere bekjendte med christne Sle-
der, end Folk nord i Landet; thi baade Vinter og Sommer var der en Mcengde Kjobmamd, ’
saavel Danffe som Sachsiske. Vikvoeringerne havde og megen Handels-Fart til England
og Sachsen, Flandern eller Danmark; men Somme vare paa Vikingetog, og havde Vin
terscede i christne Lande.
Om Vaaren sender Kong Olafßud, at Eyvind (Urarhorn) ffulde komme til ham, og de <sap. «z.
talede lcenge sammen i Eenrum. Derefter gjorde Eyvind sig fcerdig i en Fart til et Vikingetog.
Han seilede for efter Viken og lagde til ved Ekeroerne udenfor Hising. Der spurgte han,
at Roe Skjalge var faren nordefter til Ordost, og havde der samlet Leding og Landgilde paa
Sveakongens Vegne, og ventedes da nord fra. D"a roede Eyvind ind til Haugasund,
men Roe kom roendes nordenfra, og de modtes i Sundet, og sloges. Der faldt Roe Hvide
med n<esten 30 Mand, og Eyvind tog alt det Gods, som Roe havde havt med sig. Der
paa foer Eyvind til Osterleden, og laae der paa Vikingetog om Sommeren.
Der var en Mand, som hedte Gudleik Gerske, der havde sin Herkomst fra Agder. Han
var en stor Kjobmand, der foer vide omkring paa Soen, var meget rig og drev Handel paa Morgan:
forskjellige Lande. Ofte foer han oster til Gardarige og blev derfor kaldet Gudleik Gersike. F"ld,
Den Våar udrustede Gudleik sit Skib og agtede at fare om Sommeren oster til Gardarige.
Olaf Konge sendte Bud til ham, at han vilde tale med ham, og da Gudleik kom til Kongen,
siger han ham, at han vil gaae i FMesffab med ham, og bad ham kjobe sig nogle Kostbarhe
der, som vare vanskelige at faae der i Landet. Gudleik siger, at det skulde skee efter Kon
gens Villie. Derpaa lod Kongen udrede saa mange Penge til ham, som ham syntes til
stroekkeligt, og Gudleik foer samme Sommer til Asterleden. De laae en Stund ved Got
land, og da ffede det, som ofte kan treffe, at ikke Alle holdt reen Mund; men Landsfolket fik
at vide, at paa dette Skib var Olaf Digres Fcellesmand. Gudleik foer om Sommeren
Osterveien til H olmgaard, hvor han kjobte kostelige og fine Klcedesvarer, som han agtede
Kongen til en Hwdersdragt, tilligemed dyrebare Skind og over al Maade prcegtigt Bord
toi. Om Hosten da Gudleik foer ostenfra fik han Modvind, og laae meget lcenge ved Bland.
Da kom Thorgaut Skarde, som om Hosten havde faaet Nys om Gudleiks Fcerd, imod ham
Cap. 61. Ollxwncl, see S. 3, 6, 133.
Annersogn til Thorslanda Prcestegjeld paa Sen Hisingen i Vahuus-Lehn.
IlauAasunli har man antaget at vcere Hake-Fjord imellem Sen Tjsrn og Fastlandet; men
at man her skulde tillcegge en Fjord paa en Miils Brede Vencrvnelsen „Sund," er en paafalden
de Urimelighed. Det er derimod hsist sandsynligt, at det nuvcrrende Svansund og ncermest
den nordlige Deel af samme—fordum er kaldet efter den derved i Langelands Sogn
paa Oroust liggende Herregaard Hager, som i „den rode Vog" kaldes (4
Bvaun»lB, der synes at have vceret Navnet paa det sydlige sncevre Indlsb til dette Sund (cfr.
Sver. S. C. 139) er da i Tidens Lsb blevet forandret til Svansund, og brugt til at betegne
det hele omtrent V 2 Miil lange Sund.
Cap. 64. llnlmKlll-cli-, see S. 120.
Vvwucl, Sland, see S. 8.
29^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
