Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga
218
med et LangMb, og gav sig i Slag med ham; de sloges lcenge, og lamge forsvarede Gudleik
og hans Folk sig; men da Folkemonnen var stor, faldt Gudleik med mange af sine Skibs
folk, og en Mcengde blev saaret. Thorgaut tog nu alt deres og Kong Olafs Gods
og Kostbarheder, og han og hans Fceller deelte hele Fangsten lige mellem sig. Derhos
siger han, at Sveakongen sVulde have disse Kostbarheder, og tilfoier, at det kunde ansees
som en Deel as den Skat, han havde at krceve i Norge. Derpaa foer Thorgaut oster
til Svithjod. Snart sporges denne Tidende, og da Eyvind Urarhorn, som kort ester
kom til Bland, faaer dette at vide, seiler han oster ester Thorgaut og hans Folge, og da
de modtes ide svenste Skjcergaarde, sloges de. Der faldt Thorgaut med de fleste af
sine Folk, og de ovrige sprang over Bord. Eyvind tog da alt Gods og Kong Olafs
Kostbarheder, som de havde tåget fra Gudleik, foer derpaa om Hosten tilbage til Norge
og overgav Kong Olaf hans Kostbarheder. Kongen takkede ham venligen for sin Fcerd
og lovede ham paa ny sit Venffab. Den Gang havde Kong Olaf vceret tre Aar Kon
ge over Norge.
<z«p. 63. Den samme Sommer udbod Kong Olaf Leding og foer atter oster alt til Elven,
nngnoald hvor han laae loenge om Sommeren. Da fore Ordsendinger imellem Kong Olaf, Ragn-
vald Jarl, og Jarlens Kone Ingessorg Tryggves Datter. Hun drev med megen
Iver paa at yde Norges Konge Olaf Hjcelp og lod sig denne Sag vwre hoist magt
paaliggende. Dertil var en dobbelt Aarsag: baade var der stort Frcendskab mellem
Kong Olaf og hende, og tillige kunde hun aldrig glemme Sveakongen, at han havde vce
ret med at fcrlde hendes Broder Olaf Tryggves son, ligesom hun og syntes af den
Aarsag at have Krav paa Raadighed over Norge. Formedelst hendes Overtalelser
vendte Jarlen sig meget til Venskab med Kong Olaf. Saaledes kom det saavidt, at Kon
gen og Jarlen såtte hinanden Stcevne og modtes ved Elven. Der talede de om man
ge Ting, og iscer om den norffe og svenske Konges Forhold til hinanden. Begge sag
de, som Sandt var, at det var det storste Lands-Tab baade for Vikvceringer og Goter,
at der ingen Handelsfred var imellem Landene, og til Slutning bleve de enige om Fred
og Stilstand mellem sig til nceste Sommer, ligesom de ved Skilsmissen gave hinanden
Gåver og talede venlige Ord Med hinanden.
Cap. 66. Kongen foer derpaa nord ester til Viken og havde da alle kongelige Indtcegter til
Elven, ligesom alt Landsfolket der havde underkastet sig ham. Kong Olaf Svenske
Haraldsson, sgghe saa stort et Had til Olaf Haraldsson, at ingen Mand maatte vove at luevne ham
med sit rette Navn, saa Kongen Horte det. De kaldte ham den digre Mand, og ncev
nede ham aldrig uden at gjore ham haarde Beffyldninger.
<s«p. 67. Bonderne i Viken talede sig imellem om, at der var Intet andet for, end at Kon
sen^tiiVor-gerne maatte gjore Fred og Forlig mellem sig, og paastode, at de vare ilde farne, nåar
ForlMt. Kongerne feidede paa hinanden, men Ingen var saa djcerv, at han vovede at bcere den-
ne Knurren for Kongen. Da bade de Bjorn Stallar, at han skulde fore denne Sag
for Kongen, og bede ham om at sende Mcend til Sveakongen for at tilbyde Forlig paa
hans Vegne. Bjorn var trau dertil; og talte sig undas; men ester mange af hans Ven
ners Bon lovede han tilsidst at tale om dette til Kongen; men yttrede derhos, hvorlunde
det stod ham for Hu, at Kongen vilde ikte optage det vel, at han i nogen Deel stulde
vige for Sveakongen. Samme Sommer kom Hjalte Skeggeson over til Norge sra
Island efter Kong Olafs Ordsending, og strår indfandt han sig hos Kongen. Kongen
OviasKer (OntasKe!-), see S. 184.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
