Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
224
hende, at nedlcegge et godt Ord hos Kongen, som han meente bedst vilde hjcelpe. Hun
meente, at Kongen ligesaa lidt vilde lcegge til hvad hun sagde; „men tale derom stal
jeg, om Du vil." Hjalte forsikkrede at vcere hende derfor takstyldig. En Dag havde
Kongedatteren Ingigerd en Samtale med sin Fader Olaf, og da hun fandt, at Kongen var
i scerdeles godt Lune, sagde hun til ham: ))hvad er nu Din Agt angaaende Din Strid med
Olaf Digre? Der ere Mange, som klage over denne Vaande-Sag, i det Somme sige, at
de have mistet deres Gods, Andre deres Frcender formedelst Nordmcendene; men Alle deres
Fred og Ro, saa Ingen af Eders Mcend saa Skjel kan komme til Norge. Det var ilde
betcenkt, da Du begjcerede Norges Rige; thi dette Land er fattigt, stemt at overfare, og Fol
ket utrygt, efterdi Mcend der i Landet hellere vilde have enhver Anden til Konge end Dig.
Om jeg nu maa raade, da stal Du lade Dit Krav paa Norge fare, og ei begjcere hans Fce
drenearv; men heller staae Dig til det Rige i Vsterleden, som Dine Forfcedre, hine forrige
Sveakonger, have havt, og som vor Frcende Styrbjorn nyligen underlagde sig; men lade
Olaf Digre have sin Fcedrenearv, og gjore Forlig med ham." Kongen svarede vred i Hu:
„Det er Dit Raad, Ingigerd, at jeg stal give Slip paa Riget i Norge og gifte Dig med Olaf
Digre." „Nei," siger han, „noget Andetstal forst stee. Hellere hiint, at jeg paa Upsala-Thing i
Vinter stal gjore vitterligt for alle Svenste, hvorlunde Almuen stal samle sig til Leding, og
til deres Skibe, for Isen gaaer as Vandene. Da vil jeg fare til Norge, odelcegge Landet
med Od og Eg, opbrcende Alt og saalunde betale dem deres Utrostab." Kongen var saa
rasende vred, at Ingen vovede at svare ham et Ord, og hun gik bort. Hjalte, som havde
staaet paa Vagt og ventet paa hende, gik strax til hende, og sporger, hvorledes hendes A3rende
til Kongen var såldet ud. Hun svarer, at Udfaldet var, som hun ventede, at Ingen kunde
faae et Ord indfert hos Kongen; men at han derimod brugte Trudsler, og bad Hjalte aldrig
mere omtale denne Sag for Kongen. Naar Ingigerd og Hjalte talede sammen, kom Olaf
Digre ofte paa Bane, og han fortalte hende ofte om ham og hans Vaner, og Hjalte roste
Norges Konge, hvad han kunde; men sagde kun hvad Sandhed var, hvilket hun og godt
kunde stjelne. Engang ien Samtale mellem dem sagde Hjalte: „maa jeg, Kongedatter,
have Tilladelse til at sige Dig, hvad der boer i mit Sind?" „Tal frit," svarer hun;
„dog saa, at jeg det ene kan hore." Da sagde Hjalte: „hvad monne Du svare, om Norges
Konge Olaf sendte Mcend til Dig i det Mrende, at beile til Dig?" Hun rodmede og svarede
langsomt, dog sagtmodigen: „ikke haver jeg fcestet min Hu til Svar paa dette; ikke heller
tcenker jeg, at jeg behover tzerpaa at svare; men dersom Olaf er saa fuldkommen i alle Dele,
som Du siger om ham, da kunde jeg ei forlange nogen anden Mand, med mindre Du har
forgyldt ham med Roes meer end tilborlig." Hjalte svarer, at han i ingen Deel havde talt
bedre om Kongen end Sandhed var. De talede ofte herom sig imellem. Ingigerd bad
Hjalte vogte sig for at sige dette til andre Mcend, fordi Kongen vilde blive vred paa ham,
om han fik det at vide. Hjalte siger det til Skaldene Gissur og Ottar, som meente, at det
var det lykkeligste Raad, om det kunde have Fremgang. Ottar, som var en taledjcerv
Mand, og meget elstet af Hovdinger, bragte meget snart dette paa Bane for Kongedatteren
og opregnede for hende, ligedan som Hjalte, Kong Olafs herlige Egenstaber. Ofte talede
Hjalre tilligemed de Vvrige om dette. Da de nu jcevnligen talede herom, og Hjalte med
Vished kunde vide Udfaldet af sit Mrende, sendte han hine gotiste Mcend, som havde fulgt
ham did, afsted, og lod dem vende tilbage til Jarlen med de Breve, som Kongedatteren In
gigerd sendte Jarlen og Ingeborg. Hjalte lod dem og give Vink om den Samtale, som
han havde havt med Ingigerd, og om hendes Svar derpaa, og Sendemcendene kom der
med til Jarlen noget for Juul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
