Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 229
til berer, hvilken Deel af Riget er saa stor, at den Bistop, som er sat derover, har
1100 Kirker under sig. Den anden Deel er Oster-Gotland, hvor der er et andet
Bispedomme; dertil horer nu Gotland og Aand, hvilket alt tilsammen udgjor et
langt sterre Bistopsvcelde. I Svithjod selv er der en Deel af Landet, som heder
Sedermanland, hvor der er et Bispedomme. Saa kommer Vestmanland eller Fja
dryndaland, som og er et Bispedomme. Den tredie Deel af Svithjod kaldes Tiun
daland, den fjerde Aattundaland, den femte Sjoland, og hvad dertil horer oster langs
med Havet. Tiundaland er den bedste og meest bebyggede Deel af Svithjod, hvor
under det ovrige Rige ligger. Der er Upsal, hvor Kongestolen og Erke-Bispestolen
ere, hvoraf Upsala-Audur (Rigdom), som Svearne kalde Sveakongens Eiendomme,
har sit Navn. Ethvert af disse Lands - Inddelinger har sit Lagthing og sine egne
Love i mange Dele. Over hver Lov er en Lagmand, som raader mest i Bonder
nes Anliggender; thi det stal vere Lov, som han ved sin Tale bestemmer. Men om
Konge, Jarl eller Bistop, fare over Landet, og holde Thing med Bonderne, da
svarer Lagmanden paa Bondernes Vegne, og ham folge Alle, saa endog de mceg
tiaste Mcend vansteiigen vove at komme paa deres Althing uden Bondernes og Lag
mandens Lov. Men i Alt hvad Lovene ere forstjellige fra hverandre, stal Upsala
Lov vcere Rettesnor, og andre Lagmcend stulde vcere den Lagmands Undermand, som
boer i Tiundaland.
I Tiundaland var der en Lagmand, som hedte Thorgnyr, hvis Fader hedte
Thorgnyr Thorgnyrson. Hans Forfcedre havde ien lang Slcegtrackke vceret Lagmcend
i Tiundaland i mange Kongers Tid. Paa den Tid var Thorgnyr gammel og havde
en stor Hird om sig. Han blev anseet for en af de forstandigste Mcend i Svea
vcelde, og var Ragnvald Jarls Frcende og Fosterfader.
Nu maa vi igjen i vor Fortolling gaae tilbage til den Tid, da de Mcend,
som Kongedatteren Ingigerd og Hjalte havde sendt ostenfra, kom til Ragnvald Jarl.
De frembare deres Mrende for Jarlen og hans Kone Ingeborg, og fortalte, at Kon-Ns MZe
gedatteren ofte havde talet for Sveakongen om et Forlig imettem ham og Kong Olaf ""«ger"
Digre, og at hun var en stor Ven af Kong Olaf; men at Sveakongen blev vred
hver Gang hun ncevnede Olaf, saa at hun under disse Omstcendigheder ei havde no
get Haab om Forlig. Jarlen fortalte Bjorn, hvad han havde spurgt ostenfra; men
Bjorn gav det samme Svar, at han ei vilde vende om, for han havde trussen Svea-
kongen, og siger, at Jarlen havde lovet at folge ham did. Nu strider Vinteren hen,
og strår efter Juul gjor Jarlen sig reiseferdig med 60 Mand, i hvis Folge Bjorn Stallar
og hans Reisefeller vare. Jarlen foer nu oster alt til Svithjod; men da han kom et
Stykke op i Landet, sendte han sine Mcend forud til Upsal med det Sendebud til
Ingigerd Kongedatter, om hun vilde reise ham i Mode til Ullarager, hvor hun
havde en stor Gaard. Da Kongedatteren fik Jarlens Bud, gjorde hun sig ufortsvet
i Stand til Reisen med et stort Folge, og Hjalte gjorde hende Selstab. Men for
han foer bort, gik han for Olaf Konge og sagde: „sid Du fremdeles som den lyk
keligste af alle Konger! og er det med Sandhed at sige, at jeg ingensteds er kom
men, hvor jeg har feet stig Herlighed, som hos Dig, og det stal jeg ikke fordolge,
hvorsomhelst jeg siden monne komme. Nu vil jeg bede Eder Konge, at Du vil
Cap. 76. I7ppBllllr, Gamla-Upsala, see S. 1.
Bvlavel<ii) see S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
