Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Qlaf den Helliges Saga.
vaere min Ven." Kongen svarer: „hvi har Du saa stort Hastvoerk, og hvor farer Du
hen?" Hjalte svarer: «jeg ffal ride ud til Ullarager med Ingigerd, Datter Din." Kon
gen sagde: «Farvel da; forstandig Mand er Du og beleven, vel ffikket til at vcere blandt for
nemme Folk." Derpaa gik Hjalte bort. Kongedatteren Ingigerd reed til sin Gaard paa
Ullarager og lod gjore et stort Gilde for Jarlen. Da Jarlen kom der, blev han modtagen
med Glcede, og forblev der i nogle Dage. Om Mangt og Meget talede Jarlen og Konge
datteren, men meest om Sveakongen og Norges Konge, og hun siger til Jarlen, at der i
hendes Tanker ikke var noget Haab om Forlig. Da sagde Jarlen: «hvorledes vil Du bli
ve sindet, Frcendkone, om Olaf, Norges Konge, beiler til Dig? Os synes det, som det vil
de helst bidrage til et Forlig, dersom der blev Svogerffab imellem Kongerne; men jeg vil ei
understotte denne Sag, dersom jeg vidste, ar den var tvaers imod Din Villie." Hun sva
rer: „Fader min raader over min Haand; men iblandt andre mine Frcender er Du den,
hvis Raad jeg helst vilde folge i vigtige Tilfaelde; men synes Du, at dette er raadeligt?"
Jarlen opmuntrede hende Meget dertil, og opregnede mange herlige Dele til Kong Olafs
Berommelse. Han fortalte hende omhyggelige» om hvad der nyligen havde tildraget sig,
at Kong Olaf i en Morgenstund havde tåget 5 Konger til Fange, sat dem alle sra Regjerin
gen og lagt deres Riger og Eiendomme under sit Vcelde. Mangt talede de om denne
Sag, og ial deres Tale vare de fuldkommen enige med hinanden. Da Jarlen var foerdig,
reiste han sin Vei og Hjalte med ham.
<sap. 79. En Dag mod Qvcelden kom Ragnvald Jarl til Thorgnyr Lagmands Gaard. Der
en stor og meget kostelig Gaard, og mange Folk stode ude, som venligen modtoge lar-
len og sorgede for Hestene og Teiet. Jarlen gik ind i Stuen, hvor der var en Mamgde
Menneffer. I Hoiftedet sad en gammel Mand, og aldrig havde Bjorn eller hans Faller
nogensinde seet saa stor en Mand. Skicegget var saa sidt, at det laae paa hans Knce, og
var udbredt over hele Bringen, derhos var Manden vcen og gjwv. Jarlen gik frem for
ham og hilsede ham. Thorgnyr tog blidt og venligen imod ham, og bad ham gange til det
Scede, som han var vant ’at sidde i. Jarlen såtte sig paa den anden Side lige over for
Thorgnyr. De bleve der nogle Dage, for Jarlen frembar sit A3rende, og nu bad han
Thorgnyr folge med sig i Talestuen. Bjorn og hans Folge ginge did med Jarlen. Der
tog Jarlen til Orde, og fortalte, at Olaf, Norges Konge, havde sendt sine Mcend did ester for
at stutte et fredelige Forlig. Vidloftigen talede han om, hvilken Våande det var for Vest-
Goterne, nåar der var Ufred imellem deres Land og Norge. Han fortalte end videre, at
Olaf, Norges Konge, havde sendt Sendemamd, som nu vare her tilstede, og at han havde
lovet at folge dem til Sveakongen. Han tilfoiede, at Sveakongen tog denne Sag saa tungt,
at han havde yttret, det ikke kunde hjcelpe Nogen at tåge sig deraf. „Nu er det saa, Fo
sterfader min, at jeg ei stoler paa mig Selv ene i denne Sag, og derfor er jeg nu kommen i
Besog til Dig, for at faae et godt Raad og Hjcrlp hos Dig." Da nu Jarlen holdt op at
kale, taug Thorgnyr en Stund; men da han tog til Orde, sagde han: „I have cc underligt
Sind, som ere saa begjærlige ester Hcedersnavn, uden at vide noget Raad eller Forsigtighed
at bruge, saasnart I komme i nogen Våande. Hvi stulde Du ei, for Du lovede denne
Fcerd, tcenke paa, at Du ingen Magt haver til at modstaae Kong Olaf? Mig synes det ikke
<sap. 78. Ull» i-a Kr, uden Tvivl Ullerakr Landsby i Simtuna Sogn og Herred emtrent
3V2 Mul i S. V. for Upsala. Andre have dog troet, at den ikke langt fra Fyrisaaens Udlsb i
Mcelaren liggende Gaard Uttuna skulde vcrre det gamle llllarnkr; men uagtet Herredet, hvortil
den horer, har Navn af Ullerakers-Herred, er det derfor lige uvist, om Uttuna nogensinde har havt
dette Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
