Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Olaf den Helliges Saga.
Kongen kun tale kort med ham ad Gangen, for at deres Samtale ei skulde opvcekke
Mistanke. Ud paa Vaaren, da de kom et Stykke ud i Viken, forlod Finn Hceren for
nogle Dage; men kom tilbage, og blev der en Stund. Saa stede oftere, uden at No
gen lagde Mcerke dertil, thi der vare mange Omlobere i Hceren.
Kong Olaf kom til Tunsberg for Paaste og opholdt sig der lcenge om Vaaren.
Der kom da til Byen mange Kjobmandsstibe baade fra Saxland og Danmark, osten
fra Viken og nord fra Landet. Der var en stor Forsamling af Folk, og da der var god
Tid i Landet, vare der mange Drikkelag. Det hcendte sig en Qvceld, at Kong Rcerek var kom
men noget silde til sit Herberge, og da han havde drukket meget, var han overmaade lystig.
Da kom Finn Lille med en Botte Mjed, som var krydret og meget stcerk. Da lod Kon
gen give alle dem, som inde vare, Drikke, indtil de sovnede hver i sit Rum. Finn var
gaaet bort og Lyset brsmdte i Herberget. Da vcekkede Rcerek de Mcend, som pleiede at
folge ham, og siger, at han vil gange ud i Gaarden. De havde en Logte med sig, og
udenfor var der bcelmorkt. Ude i Gaarden var et stort Vandhuus, der stod paa Stot
ter, og der var en Trappe, hvorpaa man gik op til Doren. Medens Rcerek og hans Op
passere sadde i Gaarden, Horte de en Mand sige: „hug Du den Djcevel." Derpaa Horte
de et Brag, som om Noget faldt ned. Rcerek sagde: «fulddrukne maa de Folk vcere,
som der ere i Haarene paa hverandre, farer hen ien Hast og stiller dem ad." De skynde
sig afsted; men da de kom ud paa Trappen, blev han forst drcebt, som bagerst gik; men
drcebte bleve de begge. Der vare komne 12 af Rcereks Mcend, og deriblandt Sigurd
Hit, som havde vceret hans Mcerkismand og der var og Finn Lille. De droge Ligene op
mellem Husene; men toge Kongen med sig, lob ud paa en Skude, som de havde, og roede
bort. Sighvat Skald sov i Kong Olafs Herberge. Han stod op om Natten og hans
Skosvend med ham, og de ginge ud til det store Vandhuus. .Men da de skulde gaae
tilbage ned ad Trappen, gled Sighvats Fod og han faldt i Knce, og da han stak Hacm
den ned solte han at der var vaadt. «Det tcenker jeg," sagde han, «at Kongen i O.vceld
monne have givet mange af os starve Been," og loe i det Samme. Da de nu kom til
bage til Herberget, hvor Lyset brcendte, spurgte Skosvenden: «har Du saaret Dig, eller
hvi er Du saa blodig?" Han svarer: «ikke er jeg saaret; men her maa ligge noget under."
Derpaa vcekkede han Thord Folason, som var Mcerkismand og hans Sengefcelle. De gik
ud med en Lygte, og fandt snart Blodet. Derpaa ledte de, fandt Ligene og bare
Kjendsel paa dem. De saae ogsaa, at der laae en stor Trcestub, hvori der var gjort tydelige
Hug, og det viiste sig siden, at de vare gjorte paa Skromt for at lokke dem ud, som drcebte
vare. Sighvat og Thord talede sig imellem, hvor Nodvendigt det var, at Kongen fik
dette som snarest at vide. De sendte strår Drengen hen til det Herberge, hvor Rcerek
havde vceret. Der sov alle Mand; men Kongen var borte. Han vcekkede de Mcend,
som inde vare og fortalte dem, hvad steet var. Mcendene stode op og fore strax ud i Gaar
den, hvor Ligene vare; men hvor Nodvendigt det end syntes at vcere, at Kongen fik det
at vide, turde Ingen vcekke ham. Da sagde Sighvat til Thord: «hvad vil Du helst,
Kammerat, vcekke Kongen, eller sige ham denne Tidende?" Thord svarer: „ingenlunde tor
jeg vcekke ham, da vil jeg heller fortcelle ham denne Tidende." Da sagde Sighvat: «der
er endnu meget tilbage af Natten, og det kan vcere, at Rcerek, forend det bliver Dag, faaer
sig saa vel forstukket, at han ikke let findes; men de kunne ikke vcere komne langt bort; thi
Ligene vare varme. Aldrig stal den Skam hcende os, at vi ikke lade Kongen vide den
ne Svig. Gak Du, Thord, op i Herberget og bie mig der." Derpaa gil’ Sighvat
til Kirken, vcekkede Mkkeren og bad ham ringe for de kongelige Hirdmcends Sjcele, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
