Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
238
«ap. 89
Om Svea
kongen O
>Hfs Born.
Nop, 90,
Sucakon-
cns lagt
Kong Olaf opholdt sig lamge i Konghelle om Sommeren, og segte omhyggeligen at ud
fritte, hvad Folk kunde sige om Sveakongens Fcerd, og hvad han havde i Sinde; men
Ingen kunde for Vist sige ham Noget derom. Da sendte han sine Mcend op til Gotland
til Ragnvald Jarl, og lod sperge ham, om han vidste, hvorlunde det bar til, at Sveakongen
ikke kom til det aftalte Stcevnemede. Jarlen svarer, at han ikke vidste det; „men saasnart
jeg faaer Noget at vide," siger han, „j?al jeg sende mine Mcend til Kong Olaf, og lade ham
vide Besked, om Noget Andet er Aarsag til denne Dvcelen, end mange Forretninger, da det
ofte kunde falde til, at Sveakongens Fcerd oosatttes meer end han tcenkte paa."
Sveakongen Olaf Eriksson havde ferst en Frille, som hedte Edle, en Datter af en
Jarl fra Venden, som var bleven fangen i Krig, og kaldtes derfor Kongens Trcelpige. De
res Bern vare Eimund, Astrid og Holmfred. Desuden havde han en Sen med sin Dron
ning, som blev fedt Dagen fer lakobs-Messe. Da Drengen skulde debes, lod Biffoppen
ham kalde Jakob, hvilket Navn Svearne ikke syntes om, og sagde, at aldrig havde nogen
Sveakonge hedt Jakob. Alle Kong Olafs Bern vare vakkre as Udseende, og vittige fra
Berne-Alderen af. Dronningen var stolt og opferte sig ikke vel mod sine Stifbern; thi
sendte Kongen sin Sen Eimund til Venden for at opfostres hos hans Moderfrcender, hvor
han lcenge forsemte sin Christendom. Kongedatteren Astrid opfedtes oppe i Vester-Getland hos
en gjcev Mand, ved Navn Egil. Hun var en meget deilig Pige, hendes Ord faldt godt i hendes
Tale, hun var munter, men besteden og meget gavmild. Da hun var fuldvoxen, var hun ofte hos
sin Fader, og hver Mand syntes vel om hende. Kong Olaf var stolt og haard i sin Tale.
Han syntes meget ilde om den Stei og Opstand, som Landsfolket havde gjort imod ham
paa Upsala-Thing, da de havde truet ham med Vold, for hvilket han gav Ragnvald Jarl
den meste Skyld. Han gjorde ingen Tilberedelser til Brudeferd, ester den Aftale, som var
gjort, at han skulde gifte sin Datter Ingigerd med Norges Konge, Olaf Digre, og fare til
Landsgrcendsen om Sommeren. Da det leed ud paa Sommeren, vare mange af hans
Mwnd nysgjerrige efter at vide, hvad Kongens Agt var, om han enten vilde holde Forliget
med Norges Konge, eller bryde sit Ord, og dermed Freden. Mange vare derover meget
bekymrede; men Ingen var saa djcerv, at han turde sperge Kongen om den Ting; men Man
ge klagede over dette for Ingigerd, og bad hende granske efter, hvad vel Kongen monne ville.
Hun svarer: „stet ingen Lyst har jeg til at tale med Kongen, om hvad der er imellem ham
og Olaf Digre; thi de ere ikke hinandens Venner. Han haver engang svaret mig ilde, da
jeg bragte Olaf Digres Sag paa Bane." Imidlertid tog Kongedatteren Ingigerd sig
dette meget ncer, var sindssyg og nedslaaet, og derhos meget nysgjerrig efter at vide, hvad
Kongen vilde tåge sig til. Hun nwrede dog meer Mistanke om, at han ei vilde holde sit
Ord og Leste til Norges Konge; thi det fandtes, at han blev vred hver Gang Olaf Digre
ncevnedes.
En Dag, aarle om Morgenen, reed Kongen ud med sine Hunde og Falke, og hans
Maend med ham. Da de flap Falkene, droebte Kongens Falk iet Anfald to Orhaner, og
derpaa iet nyt Anfald tre. Hundene lebe til og toge Fuglene, eftersom de faldt til Jorden.
Kongen leb efter, tog Selv sit Vildt, gjorde sig meget til deraf og sagde: »det vil vare lcen
ge, inden de Fleste af ler gjere saadan lagt." Dette sandede de og tilfeiede, at ingen
Konge i deres Tanker havde saa stor en Lykke til lagt som han. Derpaa reed Kongen hjem
med sit hele Felge og var overmaade opremt. Ingigerd Kongedatter, som da ogsaa var glad i
Sind,gik just ud afsit Herberge som hun saae Kongen komme ridende i Gaarden, vendte sig der
Cap. 88. KonunKnKella, Kongelf, see S. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
