Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga 245
Gap 96.
Emund
Laqmands
Historie.
tykke Mand til Frille, som han vidste var min storste Uven; derfor skal jeg endnu denne
Sommer henge ham op." Da bad Ingigerd sin Fader at vere det Leste tro, som han
ved Haandtag havde givet hende, Formedelst hendes Bon kom det omsider dertil, at Kon
gen lover, at Ragnvald Jarl ffulde fare i Fred bort fra Sveavelde; men aldrig mere komme
for Kongens Oiesyn, og aldrig til Svithjod, saa lenge Olaf var Konge. Ingigerd sendte
derpaa Mend til Jarlen, som ffulde bringe ham denne Tidende, og såtte ham Stevnelag,
hvor de ffulde modes. Jarlen gjorde sig strår reiseferdig, reed op til Vster-Gotland, og fik
der et Skib, hvorpaa han med sit Folge reiste Kongedatteren Ingigerd i Mode; og derpaa
fore de samtligen oster om Sommeren til Gardarige. Da blev Ingigerd gift med Kong
larisleif, og deres Sonner vare Valdemar, Visivald og Holte den Frekne. Dronning
Ingigerd gav Ragnvald Jarl Aldegjoborg med det larledomme, som dertil Horte. Der
var Ragnvald Jarl lenge og blev en beromt Mand. Ragnvald Jarls og Ingeborgs
Sonner vare larlerne Ulf og Eilif.
Der var en Mand, som hedte Emund fra Skara, som var Lagmand i Vester-Gor
land og var en saare forstandig og ordsnild Mand. Han var etstor, frenderig og meget
formuende; men blev anseet for at vere underfundig og ikke meget at stole paa. Han var
den megtigste Mand i Vester-Gotland, da Jarlen var faren bort. Den samme Våar, da
Ragnvald Jarl foer bort fraGotland, holdt Goterne Thing imellem sig, og yttrede ofte md
byrdes deres Wngstelse for, hvad Sveakongen nu monne tåge sig til? De spurgte, at han
var dem vred, fordi de havde holdt sig til Vens med Olaf, Norges Konge, hellere end at
strides med ham. Sveakongen var og fortornet paa de Mend, som havde fulgt hans
Datter Astrid til Norge. Derfor tenkte Nogle paa at soge Trost og Hjelp hos Norges
Konge; og tilbode ham deres Tjeneste; men Andre fraraadede det og sagde, at Vest-Goter
ne ingen Styrke havde til at holde Strid med Svearne. „Derimod er Norges Konge
fjern fra os, da Hovedstyrken af hans Land er langt borte. Derfor vilde vi forst sende
Mend til Sveakongen, for at forsoge paa, at komme til Forlig med ham. Kan dette ikte
ffee, staaer endnu den Udvei tilbage, at soge Trost hos Norges Konge." Da bade
Bonderne Emund at paatage sig denne Sendeferd, hvori han samtykkede, og foer med
30 Mand til Bster-Gotland, hvor der vare Mange af hans Frender og Venner, som
toge meget vel imod ham. Han talede da med de viseste Mend om denne vanskelige
Sag, og samtligen vare de enige i, at Kongen behandlede dem imod Billighed og Lov.
Derpaa foer Emund op til Svithjod og talede med mange megtige Mend, som Alle yt
trede sig paa samme Maade. Emund holdt saaledes paa at reise, indtil han en Dag mod
Aftenen kom til Upsal, hvor han med sit Folge tog et godt Herberge og blev der om Natten.
Dagen ester gik Emund til Kongen, som just sad paa Thinget, omgiven af mange Menne-’
ster. Emund gik for ham, neiede og hilsede ham. Kongen saae paa ham, hilsede ham og
spurgte hvad Tidende han bragle? Emund svarer: „smaa ere Tidmderne hos os Goter,
dog synes det os noget merkeligt Nyt, at Atle den Dumstolte i Vermeland, som vi ansee
for en stor Jeger, foer op over Skovene i Vinter med sine Skier og sin Btte. Esterar
han havde faaet saa meget Graaverk paa Fjeldet, at han havde fyldt sin Staadde saa me
get som han paa denne kunde trekke, venbte han hjem fra Skoven. Paa Veien saae han
et Ekorn i Treerne, som han ffjod paa; men ramte det ikke, derover blev han saa vred, at
han slav Staadden og lob efter Ekornet; men stedse sprang Ekornet der, hvor Skoven var
trangest, stundom mellem Trerodderne, stundom op i Grenene, og mellem Qvistene fre
det ene Tre til det andet. Naar Atle stjod paa den, stoi Pilen stedse over eller under
den; men aldrig sprang Ekornet saa, at jo Atle kunde see det. Han var saa ivrig i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
