- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
246

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Qlof den Helliges Saga.
246
lagt, at han lob hele Dagen ester Ekornet, uden dog at kunne faae fat derpaa. Da nu
Morket kom paa, kastede han sig ned i Sneen, som han pleiede, og laae der om Natten i
et stcerkt Sneefog. Dagen ester foer Atce afsted, for at lede ester sin Slaadde; men
fandt den aldrig siden, hvorpaa han reiste hjem. Dette er de Tidender, som jeg
har at fortolle, Herre." Kongen siger: „af ringe Betydenhed er disse Tidender,
om Du ei har Meer at fortolle." Emund svarer: „Nyligen tildrog sig Noget, som
vel kan kaldes en Tidende, at Gaute Tofason foer med 5 Krigsskibe ud ester Gotelven; men
da han laae i Ekero, da kom der 5 store danske Kjobmandsskibe. Gaute og hans Mcend
toge strax de 4 store Skibe, og gjorde et stort Bytte, uden at miste en Mand; men det femte
Skiv stap til Soes og seilede sin Vei. Gaute forfulgte dem med eet Skiv, og kom dem sorst nor
mere ; men da Vinden tog til, halede Danerne fra dem. Da vilde Gaute vende tilbage; men der
blev et Stormveir, saa han forliste Skibet ved Lceso, og alt Godset forgik med den storste
Deel as Mandffabet. Imidlertid skulde hans Mandskab bie ham ved Ekero; men de Dan
ske kom over dem med 15 Kjobmandskibe, drcebte dem Alle og toge alt det Bytte, som de
forhen havde faaet. Saa siet lykkedes dem deres Rovgjerrighed." Kongen svarede:
„ dette ere store Tidender, vcerd at fortcelle; men hvad er nu Dit Mrinde hid?" Emund
svarer: „jeg reiser, Herre, for at soge Eders Kjendelse i en vanskelig Sag, hvori vore Love
og Upsala-Lovene ei stemme overens." Kongen sporger: »hvad er da Dit Kceremaal?"
Emund svarer: „der vare to cedelbaarne Mcend af lige Byrd; men ulige i Eiendom og Sin
delag. De trcettede om noget Jord, og tilfoiede hinanden stor Skade; men mest ham som
mcegtigst var. Denne Strid blev dog bilagt og paakjendt paa et Alherjar-Thing, og Dom
men lod, at han som var mcegtigst skulde give Igjeld; men ved forste Udtcelling betalte han
en Gjcesling for en Gaas, en Griis for et gammelt Sviin, og for en Mark brcendt Guld be
talte han en halv Mark, og for den anden halve Mark Leer og Dynd, og truede dem
paa det haardeste, som tog dette Gods for Gjeld; hvad dommer I derom, Herre?" Kongen
svarer: „han skal give fuld Igjeld, som Dommen lod; men sin Konge det Tredobbelte; end
er ikke Betalingen skeet inden Aar og Dag, da forvises han fra alle sine Eiendele, og alt hans
Gods vcere forfaldet, Halvdelen til Kongens Gaard og den anden halve Deel til hans Ve
derpart." Emund skjod denne Dom under de tilstedevcerende Mcends Vidnesbyrd, som
mcegtigste vare, og under de Love, som gyldige vare paa Upsala-Thing. Derpaa hilsede han
Kongen og gik ud. Siden kcerede andre Mcend deres Sager for Kongen, og han sad langt
ud paa Dagen over Folkets Sager. Da nu Kongen kom til Bords spurgte han hvor
Emund Lagmand var? Det blev ham svaret, at han var hjemme i sit Herberge. Da sagde
Kongen: «Ganger ester ham, han skal vcere min Gjcest i Dag." Derncest bleve Netterne’)
indbaarne, siden kom Spillemcend ind med Harper, Giger og musikalske Instrumenter, der
ncest Mundskjcenkene. Kongen var overmaade munter og havde mange mcegtige Mcend
til Bords hos sig, saa han cendsede ikke mere Emund. Kongen dråk hele Dagen og Nat
ten ester sov han. Men om Morgenen da Kongen vaagnede, hugsede han hvad Emund
Dagen for havde talet, og da han var klcedt, lod han kalde sine vise Mcend til sig; thi Kong
Olafhavde stedse hos sig 12 af de viseste Mcend, som sadde i Retten med ham og behandlede
vanskelige Sager. Dog dette var ingen let Sag; thi Kongen var ilde tilfreds, nåar Dom
men afveeg fra hvad Ret var, og ikke heller hjalp det at sige ham imod. I denne Raad
samling forlangte Kongen Ordet og bod kalde did Emund Lagmand. Da Sendemanden
kom tilbage, siger han: «Herre, Emund Lagmand reed bort Gaardags, saasnart han havde
I) I Terten staaer: «Tendinger," som ester vor Talevrug egentligen betyder den Nwd, som sendes til
Gildet af Andre, eller som Gjcesterne medbringe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free