Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Olaf deu Helliges Saga.
Aarer og Takkelads ombord, lcegge Dcek i Skibene, lod dem tcelte og tiltakle og lagde dem saale
des ganske seilfcerdige ved Bryggerne. Strax efter Paaste sendte han Mcend til Vcerdalen.
Der var en Mand, som hedte Thorald, som var Kongens Foged, og drev Kongens Gaard
paa Haug; til ham sendte Kongen Bud, at han skulde komme til ham snarest mulig.
Thorald undstog sig ikke for Reisen; men foer sirar ud til Byen med Sendemcendene.
Kongen kalder ham for sig under fire Vine, og spurgte hvad Sandhed der var i det, som
blev fortalt om Indthrondernes Sceder og Vcesen, og om det var saa, at de vare vendte om
til Ossringer? „leg vil," siger Kongen, „at Du siger mig Tingen som den er, og som
Du veed sandest at vcere; thi det er Din Pligt at sige mig Sandhed, eftersom Du er min
Mand." Thorald svarer: „Herre, det vil jeg forst sige Eder, at jeg forte hid til Byen
mine to Sonner, min Kone og alt det lose Gods jeg kunde fore med mig, og vil Du nu
vide Sandheden af mig, da skal det vistnok skee som Du befaler; men om jeg taler saa
lunde, da maa Du sorge for Mit og Mine." Kongen svarer: „siig Du kun Sandhed
om hvad jeg sporger Dig, og jeg stal sorge for Dig, saa at intet Ondt stal tilfoies Dig."
Da sagde Thorald: „stal jeg sige som det er, Konge, da maa jeg sige for Sandt, at inde
i Throndhjem er ncesten alt Folket hedenst i sin Tro, endstjont Nogle af dem ere dobte. Til
lige er det deres Skik, at holde en Offring om Hosten til Vinterens Velkomst, en anden
Midtvinters, og den tredie mod Sommeren. Deri deeltage Eyner, Sparboer, Vcer
doler og Skeyner. Der ere 12 Mcend, som forestaae disse Offer-Gilder, og i Våar
er det Vlver, si,m har at gjore dette Gilde i Stand, og nu er han stcerk i Arbeide paa
Mcere med at ftytte did Alt hvad der behoves til at holde Gildet." Da nu Kon
gen havde faaet Sandheden vist at vide, lod han sit Mandstab blcese sammen og Krigs
folket tilsige at gaae ombord. Han udncevnede Mcend til Skibsstyrere, samt Hovdinger
for Folkestaren, og befalede hvorledes Mandstabet stulde fordeles paa Skibene. Alt blev
i en Hast sat i Stand og med 5 Skibe og 3t)l) Mand styrede han ind efter Fjorden.
Boren var god, Skibene fore rast afsted for Vinden, og der var Ingen som tcenkte paa at
Kongen saa hastig kunde komme did. Kongen kom om Natten ind til Mcere, og strår
blev slaaet en Mandring omkring Huset. Der blev Alver fangen, og Kongen lod ham
drcebe tilligemed mange andre Mcend. Derpaa tog Kongen al Gjcestebudskosten og lod
bringe til sine Skibe, tilligemed alt Gods, baade Bostab, Klceder og Kostbarheder, som Folk
havde ladet fore did, og lod Byttet dele mellem sine Mcend. Kongen lod ogsaa de Bon
der, som han syntes havde den storste Deel i dette Raad, hjemsoge af sine Krigsmcend.
Somme bleve fangne og fatte i Icern, Somme undlob; men Mange berevedes deres
Gods. Derpaa stcevnedes Bsnderne til Thinge; men fordi han havde tåget mange mceg
tige Mcend til Fange, og havde dem i sin Vold, bestuttede deres Frcender og Venner at til
sige Kongen Lydighed, saa der blev intet Opror gjort imod Kongen dennesinde. Saaledes
bragte han hele Folket tilbage til den rette Tro, gav dem Lcerere og lod bygge og indvie
Kirker. Kongen lod Alver ligge og lagde Alt hvad han havde eiet under sig.
Men afde Mcend, som syntes ham mest skyldige, lod han Nogle drcebe, Nogle lemlceste, Nogle
jog han ud af Landet; men tog Boder afAndre. Derpaa vendte Kongen tilbage til Nidaros.
I) Betalte ingen Voder for hans Mord.
(sap. 115. nu Haug, en gammel Kongsgaard i Stiklestads Hovedsogn i Vcerdalen.
Efter denne Gaard havde et Skibrede Navn, og paa dens Grund stod en, formodentlig allerede
af K. Olaf den Hellige bygget, Kirke af Steen (St. Andres K.), der var Vcerdalens Hoved- og
Fylkes-Kirke indtil den ved Slutningen (?) af 14de Aarhundrede gik ud ved Elvebrud.
Bpaib)KWi»i-, VeiclNlir og BKeMir, d. e. Indbyggerne i
Vei-ckNla-lMe og cfr. S. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
