Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 261
ll6
Dm Arnes
Sknner.
<3ap. 117
Kong Olafs
Fcvrd tilOp.
landenc.
Der var en Mand, som hedte Arne Thormodsson, som var gift med Thora, Thor
stein Galges Datter. Deres Born vare Kalf, Finn, Thorberg, Aamund, Kolbjern, Arn
bjorn, og Arne. Deres Datter hedte Ragnhild, som var gift med Harek af Thjow. Arne
var Lendermand, mwgtig og gjcev, og en stor Ven af Kong Olaf. Paa den Tid vare
hans Sonner, Kalf og Finn, hos Kongen i stor Anseelse. Den Kone, som Dlver
Egge havde havt, var ung og vakker, attstor og rig, saa han som fik hende, ansaaes for at
gjore et herligt og godt Giftermaal; men Kongen raadede over hendes Haand. Vlver og
hun havde to Sonner, som endnu vare unge. Kalf Arnesson udbad sig af Kongen, at han
vilde give ham den Kone, som Dlver havde havt til Hustru, og for Venffabs Skyld foie
de Kongen ham deri, og med hende fik han alle de Eiendele, som Alver havde havt. Kon
gen gjorde ham tillige til sin Lendermand og gav ham Ombudet i indre Throndhjem. Kalf
blev da en stor Hovding og var en meget forstandig Mand.
Da Kong Olaf havde vceret 7 Aar i Norge, kom larlerne Thorfinn og Bruse til
ham om Sommeren fra Orkenoerne, og han tilegnede sig deres Lande, som for er fortalt.
Samme Sommer foer Olaftil begge Morerne, og til Raumsdalen om Hosten. Der steg han
af sine Skibe og foer til Oplandene, hvor han kom frem til Lessja. Her greb han fat paa
alle de bedste Mcend, og tvang dem baade paa Lessja og paa Dofre, til at antage Chri
stendommen, nåar de ikke vilde taale Doden, eller og det lykkedes dem at undsty. Naar
de antoge Christendommen, tog Kongen deres Sonner i Hcende som Gidster for deres Tro
stab. Kongen blev nogle Noetter paa en Gaard i Lessja, som heder Borar, hvor han
indsatte Prcester. Derpaa foer han over Orkedal og Liardal, og kom nedad et Sted,
som heder Stafebrcekke. Der lober en Elv langs med Dalen, som heder Otta, og hvor
en fager Bygd, ved Navn Loar, ligger paa begge Sider af Elven, og Kongen kunde see
langs ned over hele Bygden. „Skade er det," sagde Kongen, „at en saa fager Bygd slal
brcendes," drog derpaa ned ad Dalen med sine Folk og var om Natten paa en Gaard, som
heder Nces. Kongen tog Herberge paa et Loft, hvor han selv sov, og dette stander endnu
den Dag i Dag, uden at Noget deri siden er forandret. Der var Kongen 5 Dage, og lod
ved Budstikke Folket staevne til Things, baade fra Vaage, Loar og Hedal, og lod det Bud
Cap. 117. ar det nordligste Prcestegjcrld i Gudbrandsdalen, Lessje eller
Lesst Prcestegjceld kaldet, see S. 49.
vukllli-, nu Dovre, see sammest.
Med Norai’ menes uden Tvivl Bogaardene (Vsai,, Lsrai?) ved den sstlige Ende af Lessje?
Våndet, paa en af hvilke, nemlig Nsrdste-Vs, fordum har staaet Kirke. Fra drog Kongen,
heder det, over oiKo<lalr (eller 0lK6lltl) og saa om og ned ad Otnfabi-eKlia til
Her maa uden Tvivl vcere indlsben den meget tilgivelige Hukommelses-Feil af Sagaskriveren, at
Kongen siges fsrst ar have passeret Orkodal, istedetfor Liardal. Veien her menes, maa nemlig
vcere den, som nu forer over Lor-Fjceldet igjennem Lordalen (eller Laardalen, rimeligviis de Gam
les I.iai6»lr (eller og derncest igjennem Oredalen, som maa antages at vcere den nyere
Form af oiKo6alr, og endelig nedad Stavebrcekke, en steil Sti vestenfor Gd. Storust, ligeover
for Loms Hovedkirke.
(>N«, endnu Navnet paa Hoved-Vanddraget i Lom, forener sig med Laugen-Elv lige overfor
det bekjendte Kringlen i Vaage Prcestegjceld.
Loar, nu Lom eller Loms Prcestegd., nu Vaage, og Neilglr, see S. 49.
Ne«, uu Gd. Sonste-Nces, hvor fordum stod en Kirke (KeB li.), og hvor det af Kong Olaf
beboede Huus ffal vcere vedligeholdt indtil for faa Aar siden.
Kai-chlno, nu Garmo, en stor Gaard ved Loms ostlige Grcendfe, hvor nu Annexkirken staaer.
Her har K. Olaf paa Veien til Vaage uden Tvivl havt Station, da han, som det siges i et
Transscrivt fra 1333 af Biskop Ivars Brev (han var Biskop i Hammer fra 1197—1221), paa
den Tid han christnede Indbyggerne pag t.,«3r, gav Thorgeir den Gamle paa Gardmo og hans
Asiom til evindelig Eiendom Våndet (Tesse-V.), hvorimod Thorgeir skulde bygge en Kirke
paa sin Gaard, hvilket han ogsaa havde efterkommet (cfr. Saml. t. d. N. Folks S. etc. 11. 200).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
