Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
264
Eap. 119
Dale
branddebes
Thinget var sat, stod Kongen op og siger, at Folket paa Lessia, Loar og Vaage havde an
taget Christendommen, nedbrudt sine Offerhuse og troede nu paa den sande Gud, som skabte
Himmel og Jord og veed alle Ting. Derpaa såtte Kongen sig ned; men Gudbrand sva
rer: „ikke vide vi om hvem Du taler, eller kalder Du ham Gud, som hverken Du eller no
gen Anden kan see; men vi have en Gud, som hver Dag kan sees, endskjondt han ikke er ude
i Dag, fordi Veiret er vaadt, og han vil synes Dig forferdelig og meget anselig; thi ven
ter jeg, at der vil komme Eder en Angest i Blodet, om han kommer paa Thinget. Men
eftersom Du siger, at Eders Gud er saa stor, da lad ham nu mage det saa, at Veiret bliver
skyet i Morgen, dog ikke Regn, og lader os da modes igjen." Derpaa foer Kongen
hjem til sit Herberge, og med ham foer Gudbrands Son som Gidsel; men han gav dem en an
den Mand i Stedet. Om Qvelden sporger Kongen Gudbrands Son, hvorledes deres
Gud saae ud? Han siger, at han bar Thors Billede, havde en Hammer i Haanden, var
stor af Vext, men huul inden i, og under ham var en hoi Fod/) hvorpaa han stander,
nåar han er ude. «Ikke fattes ham paa Guld eller Solv paa sig, og hver Dag gives
ham fire Leiver Brod foruden Kjod." Derpaa gik de til Sengs; men Kongen vaagede
hele Natten under sine Venner. Da Dagen brod frem, gik Kongen i Messe, derfrå til
Bords og siden til Things. Veiret var da bleven saaledes som Gudbrand havde sagt.
Nu stod Bijkoppen op i sin Chor-Kaabe, med Bispehue paa Hovedet og Bispestav i Haan
den. Han talede Troens Sag for Bonderne, siger dem mange underlige Gjerninger, som
Gud havde gjort, og sluttede vel sin Tale. Da svarer Thord Istermage: „Mangt ta
ler den hornede Mand, som haver Stav i Haanden, der er kroget for oven, som et Ve
derhorn; men eftersom I, Kamerater, sige, at Eders Gud kan gjore saa mange lertegn,
da siig Du ham, at han i Morgen Formiddag lader det vere klart Solskin, saa Mlle vi
modes her igjen og gjore en af Delene, enten forliges om denne Sag eller holde Slag,
og saaledes skiltes nu ad for denne Gang."
Der var en Mand hos Kong Olas, som hedte Kolbein Sterke, og havde sin Slegt
fra Fjordene. Sedvanligen var han saaledes udrustet, at han var omgjerdet med et Sverd
og havde en stor Kolle i Haanden, som ellers kaldes Klubbe. Kongen sagde Kolbein,
at han skulde staa nermest hos ham om Morgenen, og sagde dernest til sine Folk: „ganger
did i Nat hvor Bondernes Skibe ligge, borer Hul i dem, og rider deres Heste bort fra de
Gaarde, hvor de ere;" og saa blev gjorc. Nu holdt Kongen Bon hele Natten og bad til
Gud, at han af sin Naade og Miskundhed vilde lose denne Våande. Da Messen var endt,
og Dagen gryede, foer Kongen til Thinget. Da han kom did, vare allerede nogle Bender
komne, og de saae en Mengde Bonder fare til Thinge, berende mellem sig et stort Mands-
Billede, der glindsede af Guld og Solv. Da Bonderne, som paa Thinget vare, nu saae
dette, sprang de Alle op og boiede sig for dette fele Spogelse. Derpaa blev det sat ned midt paa
Thingvolden, og paa den ene Side deraf sadde Bonderne, paa den anden Kongen og hans
Folk. Derpaa stod Dale-Gudbrand op og sagde: „hvor er nu Din Gud, Konge; jeg ten»
ker, at han nu heller berer sit Hageskjeg lavt, og jeg synes, at hverken Du eller den Mand med
Hornet, som I kalde Biskop, og sidder der hos Dig, er saa modig i Dag, som Foredagen. Thi
nu er vor Gud kommen, som raader over Alt, og seer paa Jer med hvasse Bine, og nu merker jeg
nok, at I ere skremte og neppe vove at see op med Eders Vine. Lader derfor nu al Modsigelse
fare, og troer paa den Gud, som haver Eders hele Skjebne i sin Haand." Dermed endte
1) Cn Hiel, en Fodstotte paa 4 Veen.
Cap. 119. Fjordene, see S, 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
