Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 265
<sap. 12U.
Hedemarken
chnssnes.
han sin Tale. Kongen sagde nu til Kolbein Stcerke, uden at Benderne mcerkede det: „ der
som det b<erer saa til under min Tale, at Benderne vende Ansigtet bort fra deres Gud, da
siaae Du saa hart Du kan til ham med Din Klubbe." Derpaa stod Kongen op og sagde:
„Mangt haver Du talet til os denne Morgenstund, og undrer Dig storligen over, at Du ei
kan see vor Gud; men vi vente, at han snart monne komme til os. Du vil ffrcemme os
med Din Gud, som er baade blind og dov, og hverken kan bjcerge sig selv eller Andre, ja in
gensteds kan komme, uden han bceres; men nu venter jeg, at der er kun kort til hans Ulykke;
thi vender nu Eders Oine mod Osten, hvor vor Gud fcerdes med et stort Lys." Da randt
Solen op, og alle Benderne saae paa den. I samme Oieblik gav Kolbein deres Gud et
saadant Slag, saa Billedet brast ganske isender, og der lev ud Muus saa store som Katte,
tilligemed Ogler og Orme. Nu bleve Benderne saa roedde, at Nogle af dem fiygtede til
Skivene; men da de sprang ud paa dem, leb de fulde afVand, saa de ingen Vei kunde kom
me. Andre, som sprang til deres Heste, fandt dem ikke. Kongen lod derpaa Benderne
kalde til sig og siger, at han vil tale med dem, hvorpaa Benderne vende tilbage, og Thinget
satttes. Da reiste Kongen sig og tog Ordet: «ikke veed jeg, hvad denne Eders Steien og
Leben monne betyde. Nu kunne I Selv see, hvad Eders Gud formaaer, som I nyligen
pyntede med Guld og Selv, og bare Mad og Kost til. See nu hvilke Skytsaander denne
have nydt, Muus og Orme, Ogler og Padder, og ilde gjere de, som ville tro paa Sligt og
ikke lade af fra deres Daarlighed. Tåger nu Eders Guld og Kostbarheder, som ligge stre
et om paa Volden, og giver dem til leres Qvindfolk; men behcenger herefter aldrig Stok
eller Steen dermed. Her er nu tvende Kaar mellem os at vwlge, enten at I antage Christendom
men, eller holde Slag med mig endnu i Dag, og da vinde de Seier over de Andre, som den
Gud vi troe paa vil forunde den." Da stod Dale-Gudbrand op og sagde: «Vi have nu
faaet stor Skade paa vor Gud; men eftersom han ei vil hjcelpe os, da ville vi nu troe paa den
Gud, som Du troer paa." Derpaa antoge Alle Christendommen. Da debte Biskoppen
Gudvrand og hans Sen. Kong Olaf og Biskop Sigurd efterlode sig Lcerere, og de, som
fer vare Uvenner, skiltes ad som gode Venner, og Gudvrand lod bygge en Kirke i Dalen.
Kong Olaf foer derpaa ud til Hedemarken og christnede den; men fordi han havde til
forn bortfort Kongerne som Fanger, trestede han sig ikke efter stig Stordaad til at fare vide
om i Landet med faa Folk. Paa den Tid var kun en liden Deel af Hedemarken christnet;
men paa dette Tog holdt Kongen ikke op fer Christendommen var bleven indfert overalt paa
Hedemarken, Kirker indviede, og Lcerere indsatte. Derpaa foer han ud til Hadeland og
Thoten, forbedrede Folkets Sceder og herte ikke op, ferend hele Landet der var christnet.
Derfrå foer han til Ringerige, hvor ogsaa alle Mand gik over til Christendommen. Siden
spurgte Folket paa Raumarige, at Olaf ogsaa tcrnkte sig did, hvorfor de samlede en stor
Håer. De sagde mellem sig, at den Reise var dem uforglemmelig, som Olaf havde gjort
did forrige Gang, og saaledes skulde han aldrig mere fare. Ikke destomindre beredte Kon
gen sig til Reisen. Da nu Kong Olaf foer op til Raumarige med sin Hoer, kom Bonde
forsamlingen imod ham ved en Elv, som heder Niz ia, og Bendernes Hcer var stor. Da de
medtes begyndte Benderne strår Slaget; men snart kom de til kort og toge Flugten. De ble
ve ved Slag»tvungne til et bedre Sind, og strår antoge de Christendommen. Nu drog Kon
gen hele Fylket igjennem og forlod det ikke, ferend alle Folk havde antaget Christendommen.
Derfrå foer han ester til Soleer og christnede den Bygd. Der kom Skalden Ottar Svarte
(sap. 129. a (Xieia, eller vel rigtigst Killa), nu Nitte-Elven i Nittedalen (Nihu<jali-)
paa Rrme.ige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
