Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 279
og der blev ingen Udreise den Sommer. Thorarin gjorde to Reiser den Sommer og ind
fandt sig om Hosten hos Kong Olaf, som han fortalte Udfaldet af sin Reise, samt at nogle
Hovdinger eller deres Sonner monne komme fra Island ester hans Sendebud til dem.
Samme Sommer kom fra Feroerne til Norge, efter Kongens Indbydelse, Gille Lag-
mand,LeifOssursson,ThoralfafDimon med mange andre Bondesonner. Thrand i Gata serne.
gjorde sig og ferdig til Reisen; men just som han ffulde reise, fik han Slag, saa han ingensteds
kunde komme og blev derfor efter. Da nu Feroingerne indfandt sig hos Kong Olaf, kalder han
dem til sig til en Samtale, hvori han aabenbarer dem Hensigten as den Reise, han havde paalagt
dem, nemlig, at han vilde have Skat af Feroerne, og tillige at Folket der ffulde underkaste sig
de Love, som Kongen såtte dem. I dette Mode fandtes det af Kongens Ord, at han vilde
gjore de feroiffe Mend, som der vare komne, ansvarlige, dersom de ved Ed binde dem til ar stut
te denne Forening. Ogsaa tilbod han de Mend, som ham syntes der de gjeveste, at gaae
i hans Tjeneste og modtage Heder og Venffab af ham. Men hine feroiffe Mend op
toge Kongens Ord saaledes, at de maatte frygte for hvilken Vending deres Sag vilde
tåge, dersom de ikke undergik Alt hvad Kongen begjerede. Omendffjondt de holdt flere
Stevnelag om denne Sag for den endtes, fik dog omsider Kongens Forlangende Fremgang.
Leif, Gille og Thoralf ginge i Kongens Tjeneste og bleve hans Hirdmend, og de med alle
deres Reisefeller svore Kong Olafden Ed, at de Love og den Landsret, som han såtte for dem,
ffulde overholdes i Feroerne tilligemed den Skattegjeld, som han paabod. Siden beredte Fer
oingerne sig til Hjemreisen, og ved Skilsmissen gav Kongen dem, som vare gangne i hans Tje
neste, Vennegaver, hvorefter de fore deres Vei. Nu lod Kongen et Skib tiltakle, bemandede
det og sendte Mcend til Feroerne for at modtage den Skat af Indbyggerne, som de
ffulde betale ham. De bleve seent ferdige, men fore omsider, og om deres Reise er det
at fortelte, at de ikke kom tilbage, og heller ingen Skat, den nestfolgende Sommer; thi
der var Ingen kommen til Feroerne og ingen Mand havde der indkrevet Skatten.
Kong Olaf foer om Hosten til Viken, og sendte Bud forud til Oplandene, foråt bestille
Gjeste-Herberge for sig, da han agtede om Vinteren at fare did. Siden gjorde han sig
reiseferdig og foer til Oplandene. Der blev Kongen den Vinter, foer omkring i Gjeste
bud og rettede paa de Dele, som ham syntes at tiltrenge Forbedring. Ligesaa forfrem
mede han Christendommens Sag, hvorsomhelst han syntes det behovedes. Det indtraf,
medens Kong Olaf var paa Hedemarken, at Ketil Kalf af Ringenes beilede til Gunhild,
en Datter af Sigurd Syr, og Kong Olafs Moder Aasta. Gunhild var en Soster af
Kong Olaf, og derfor tilkom det Kongen at give Tilsvar og Bestemmelse i Sagen. Han
tog den venffabeligen; thi han vidste om Ketil, at han var en etstor og rig Mand, der var
forstandig og en stor Hovding, ligesom han alt lenge havde veret Kong Olafs store Ven,
som forhen fortalt. Alt dette bidrog til, at Kongen undte Ketil dette Giftermaal, og saale
des gik det for sig, at Ketil fik Gunhild. Kong Olaf var med i dette Bryllup. Derfrå
foer Kongen nord til Gudbrandsdalen og lod sig der beverte. Der boede en Mand ved
Navn Thord Guttormsson paa en Gaard som heder Steig, og han var den megtigste
Cap. 136. Oimo n (meiri 3: sterre), nu Store-Dimen (Dujmin) imellem Sande og Sow,
en af Fceroerne.
Kat» vsto), en Gaard paa den sydlige Side af Dstero i Fceroerne, hvis Beboere
ere bekjendte under Navnet (Gstestjcrgger).
Cap. 137. Mnxones, Ringnces paa Hedemarken, see S. 206.
Bte,A, en betydelig Gaard, beliggende en god Fjerdingvei i Sydost for.Froens Kirke.
Den siges at ligge i den nordre Deel af Gudbrandsdalen, hvilket dog er stridende saavel
imod vore gamle Love (Eidsiva-Lovens Thingf. Valk), som Diplomer, hvori denne Egn henfsres
til den sondre Deel (see S. 49). I Slutningen af 12t? Aarhundrede, og senere hen i Middel
alderen, var Steig en Kongsgaard.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
