Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
280
Mand i den nordre Deel af Dalen. Da Thord og Kongen modtes, fremsatte Thord sit
Frieri til Isrid Gudbrandsdatter, Kong Olafs Moster, eftersom det tilkom Kongen at give
Tilsvar. Da nu Sagen var overveier, blev det bestemt, at Giftermaalet ffulde gaae for
sig, og Thord fik Isrid. Siden blev Thord Kongens oprigtige Ven, saavelsom mange andre
Thords Frcender og Venner, der saalunde fulgte hans Spor. Derpaa foer Olaf tilbage
sorefter over Thoten og Hadeland; derfrå til Ringerige og saa til Viken. Om Vaaren
foer han til Tunsberg, og blev der, medens der var Kjobstcevne og den storste Tilforsel.
Siden lod han Skibe tiltakle og havde mange Folk om sig.
Om"Isl?n- Dm samme Sommer kom Stein, en Son afSkapte Lagmand, efter Kong Olafs Ord
derne. sending, fra Island, og med ham Thorodd, en Son af Goden Snorre, Gellir, en Son
af Thorkel Eyolfsson og Egil, en Son af Sidu-Hall, Broder til Thorstein. Gudmund
Eyolfsson var dod Vinteren for. Disse islandske Mcend indfandt sig hos Kong Olaf,
saasnart dem gaves Adgang, og da de tras Kongen, bleve de vel modtagne og bleve Alle
hos ham. Samme Sommer spurgte Kong Olaf, at det Skib var bleven borte, som han
Foresommeren havde sendt til Fceroerne efter Skatten, uden at Nogen havde spurgt hvor
det var blevet af. Kongen udrustede da et andet Skib, bemandede det og sendte det til
Fceroerne efter Skatten. De gave sig paa Veien og stak ud i Havet; men der spurgtes
ligesaalidet til dette, som til det forrige Skib, og der vare mange Gisninger om, hvor det
var blevet af.
<z«p. 139. Paa denne Tid var Knut den Mcegtige, som Nogle kalde Knut den Gamle, Konge
Knut"/ over England og Danavcelde. Knut den Mcegtige var en Son af Svend Haraldsson
«cs Tveskjceg, hvis Forfcedre ien lang Slcegtrcekke havde regjeret over Danmark. Harald
Gormsson, Knuts Farfader, havde tilegnet sig Norge efter Harald Gunhildssons Fald,
tåget Skatter deraf, og sat Håkon Jarl den Mcegtige til at forsvare Landet. Danakon
gen Svend Haraldsson raadede ogsaa over Norge, og såtte sin Svigerson Erik Jarl Ha
konsson til at vcerge Landet. Da raadede Brodrene Erik og Svend Hakonsson Landet,
indtil Erik Jarl foer vester til England, efter sin Svoger, Knut den Mcegtiges, Ordsending;
men efterlod sin Son Håkon Jarl, Sosterson af Knut den Mcegtige, til at bestyre Norge.
Men da Olaf Digre kom til Norge, tog han forst Håkon Jarl Eriksson til Fange og af
satte ham fra Riget, som for er bleven fortalt. Da foer Håkon til sin Morbroder Knut,
og havde vceret hos ham bestandig indtil den Tid, som vi nu her i vor Sagaer kommen til.
Knut den Mcegtige havde vundet England ved Slag og Vaaben og havde lang Moie, forend
Landsfolket blev ham lydigt. Men da han der fuldkommen havde sat sig fast i Lands
styrelsen, mindedes han, at han ogsaa havde Ret til et Rige, som han ikke Selv havde
under sit Vcerge, og dette var Norge. Han syntes at have Arveret til hele Norge; men
hans Sosterson Håkon tilegnede sig en Deel deraf, og syntes, at han havde mistet det med
Skam. Aarsagen hvorfor Knut og Håkon havde forholdt sig rolige med Hensyn til deres
Fordring paa Norge var den, at da Kong Olaf Haraldsson kom i Land i Norge, lob
Almuen og Menigmand hobeviis sammen og vilde ikke hore Andet, end at Olaf ffulde vcere
Konge over hele Landet, endffjont Nogle siden, da Folk ei syntes at vcere sig selv raadige
formedelst hans Magt, sogte bort af Landet. Mange mcegtige Mcend eller rige Bon
desonner vare derfor farne til Knut den Mcegtige og givet sig forffjellige A3render. Men En
hver, som kom til Kong Knut og sogte hans Venffab, fik Hcenderne fulde afGåver. Der kunde
og sees storre Pragt og Herlighed end andensteds, baade med Hensyn til den Folkemcengde, som
dagligdags var der og den anden Stads, som var i det Herberge, han aatte og Selv var i. Knut
den Mcegtige tog Skat og Skyld af de Folkestag, som rigest vare i Nordlandene; men i sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
