Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga
282
Sighvat Skald gav sig meget af med Kong Knuts Sendemcend og spurgte dem om
mange Tidender. De besvarede alle hans Spsrgsmaale om deres Samtale med Kong
Olaf og Udfaldet af deres Mrende. De sige, at Kongen havde tåget tungt imod deres
Forstag, „og vi vide ikte," sige de, „hvem han scetter sin Lid til, da han negler at blive
Kong Knuts Mand og fare til ham, hvilket for ham var det bedste. Thi saa mild er
Kong Knut, at Hovdmger aldrig gjsre ham saa meget imod, saa han jo tilgiver dem, saa
snart de komme til ham og vise ham Lydighed. Endnu for ganffe nyligen kom to Konger
til ham nord fra Skotland, fra Fise; men han glemte sin Vrede og overgav dem alle de
Lande, som de tilforn havde havt tilligemed store Vennegaver." Da qvad Sighvat:
Nord fra Midten af Fife
Gjceve Konge bcerer
Sit Hoved ud til Knut,
Og det var Fredens Priis.
Tidt vandt Olaf Digre Sei’r,
Og aldrig mon han give
Sit Hoved her paa Jord
Til Priis for nogen Een.
Kong Knuts Sendemcend fore deres Vei tilbage og havde god Bor over Havet. De
indfandt sig siden hos Kong Knut og sagde ham Udfaldet paa deres Mrende, saavelsom
Kong Olafs sidste Besiutningsord til dem. Kong Knut svarer: „ikke gjcetter Kong Olaf
ret, om han tcrnker, at jeg vil opcede al Kaal i England, heller vil jeg lade ham finde,
at der boer andet end Kaal inden mine Ribbeen; thi fra hvert Ribbeen skal herefter komme
kolde Raad for ham." Den Sommer kom Aslak og Skjalg, Sonner af Erling fra Il
deren, fra Norge til Kong Knut og fik der en god Modtagelse; thi Aslak var gift med Si
grid, en Datter af Jarlen Svend Hakonsson, og hun og Jarlen Håkon Eriksson vare
Broderborn. Kong Knut gav disse Brodre store Forlehninger der hos sig, og de vare i
stor Anseelse.
O"a"fs For- Kong Olaf stcevnede til sig sine Lendermcend, og havde en Mcengde Folk om sig den
SuUongen Sommer; thi der gik Rygte om, at Knut den Mcegtige vilde fare vester fra England om
Sommeren. Der var nemlig dem, som havde hsrt af Kjobmandsstibe, der kom vestenfra,
at Knut samlede en stor Hcer i England. Da det leed ud paa Sommeren, sandede Nogle,
Andre negtede, at Hceren monne komme. Nu var Kong Olaf om Sommeren i Viken
og havde Speidere ude for at erfare, om Knut kom til Danmark. Om Hosten sendte
Kong Olaf Mcend oster til Svithjod til sin Svoger Kong Vnund, og lod ham sige Kong
Knuts Ordsending og det Krav, som han hos Kong Olaf havde gjort paa Norge, hvortil han
foiede, at, om Kong Knut underlagde sig Norge, vilde Vnund, f hans Tanker, kun kort
Stund derefter beholde Sveavceldet i Fred. Han ansaae det derfor raadeligt, at de for
enede sig til Modvcerge, og da, sagde han, vilde ikke mangle dem Styrke til at vove en
Dyst med Kong Knut. Kong Vnund tog vel imod Kong Olafs Ordsending og lod ham
svare, at han paa sin Side vilde indgaae Fcellesskab med Kong Olaf, saa at Enhver af
dem skulde staae ham, som forst Hjcelp behovede, bi med sit hele Riges Magt. I disse
Ordsendinger mellem dem bestemtes ogsaa, at de skulde modes og pleie Raad med hinanden.
Vinteren efter agtede Kong Vnund at fare over Vester-Gotland; men Kong Olaf gjorde
Anstalt til at tåge Vinterscede i Sarpsborg.
(sap. 140. nu Provindsen Fife, imellem Frith of Tay og Frith of Forth i det ostlige
Skotland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
