Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 281
me Forhold, som han havde storre Indtcegt end andre Konger, gjorde han ogsaa meget
sterre Gåver end enhver anden Konge. I hans hele Rige var saa god Fred, at Ingen
vovede at krcenke den. Landsfolket holdt og indbyrdes Fred og havde deres gamle Lands
ret. Af Sligt sik han stor Berommelse i alle Lande. Men Mange blandt dem, som kom
fra Norge, kcerede deres Nod og forestilte Håkon Jarl, ja Nogle Kong Knut Selv, at Nor
ges Mcrnd vare beredte til at vende tilbage til Kong Knuts eller Håkon Jarls Regjering,
og modtage af dem deres Frelse. Denne Tale faldt vel i Jarlens Sind, og han kcerede
den igjen for Kongen, som han bad forsege, om Kong Olaf vilde overgive dem Riget, eller
dele det ved Forlig, og Mange understottede Jarlen i det Samme.
Knut den Moegtige sendte Mcend vestenfra England til Norge og udstyrede dem prceg- K°ngK«ltti
tigen til Reisen. De havde med sig den engelste Konge Knuts Brev og Segl. De ind
fandt sig hos Norges Konge, Olaf Haraldsson, i Tunsberg om Vaaren. Da det nu blev
Kongen sagt, at der vare komne Sendennend fra Knut den Moegtige, blev han derover
meget ilde tilmode og siger som saa, at Knut monne ingen Mand sende did i det Mrende,
som var ham eller hans Mcend gavnligt, og det varede nogle Dage, inden Sendemcendene
kunde komme for Kongen. Men da de fik Lov til at tale med ham, gik de for Kongen og
frembare Kong Knuts Brev tilligemed det A3rende, som dermed fulgte, at Kong Knut
kalder hele Norge sin Eiendom og paastaaer, at hans Forfcedre fer ham have havt dette
Rige. Men fordi Kong Knut tilbyder alle Lande Fred, vilde han og her byde Alle Fred,
om det lod sig gjere, og vilde ei overfalde Norge med Hcerstjold, om der gaves anden Ud
vei. Vilde nu Kong Olaf Haraldsson vcrre Konge over Norge, da fare han til Kong Knut,
tåge Landet i Lehn af ham, vorde hans Mand og betale den Skat, som larlerne for ham
havde betalt. Derpaa fremlagde de Breve, der indeholdt netop det Samme. Da sva
rer Kong Olaf: „det haver jeg hert sige, efter gamle Fortcellinger, at Danakongen Gorm
ansaaes for en gild Folkekonge, endog han raadede over Danmark alene; men de folgen
de Konger tykkedes dette at vcere for lidet. Siden er det kommen dertil, at Kong Knut
raader ene over Danmark og England, og haver tillige undertvunget en stor Deel af Skot
land. Nu fordrer han ogsaa min Fcedrene-Arv af mine Hcender; thi skulde han omsider
vise nogen Maadehold i sin Begjcerlighed. Eller mon han agter at raade over alle Nord
landene? Eller vil han opcede al Kaal i England? Dette stal han for orke, end at jeg
legger mit Hoved under ham, eller viser ham eller nogen Anden Underdanighed. Nu
stulle I sige ham disse mine Ord: at jeg vil vcerge Norge med Od og Eg, saalcenge mig
Levedage forundes, og betale ingen Mand Skat af mit Rige." Efter denne Bested gjor
de Kong Knuts Sendemaend sig reiseferdige og vare ingenlunde glade ved deres Wrende.
Sighvat Skald havde veret hos Kong Knut, der gav ham en Guldring, som veiede en
halv Mark. Der var og Skalden Berse Thorfeson, som Kong Knut gav to Guldringe,
der hver for sig veiede to Mark, og dertil et med Guld inddrevet Sverd. Saa qvad
Sighvat:
BjorneungeN) den herlige Knut
Priser af vceldige Daad,
Gav os begge gilde Gave,
Da Kongen vi sunde;
Mark Guld eller meer han Dig gav.
Men mig gav han en halv,
Derhos det starve Svcerd;
Gud alvidende raader.
1) Berse en Vjornunge, og Berse var den Digters Navn, Sighvat tiltaler.
37"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
