Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
288
Skib lagde sig udenfor ved Stranden; men saaledes, at der ei var langt mellem begge Skibe.
Det hendte sig om Aftenen da det var bleven merkt, just som Thoralf og hans Folk lavede
sig til at gaae til Sengs, at Thoralf gik selv Anden op paa Land for at opsoge et vist Sted.
Da de vare fcerdige til at gaae ombord igjen, da sagde den Mand, som fulgte Thoralf, at
der blev kastet et Klcede over hans Hoved, og han blev loftet op fra Jorden, og i det Samme Horte
han et stort Brag. Siden fore de afsted med ham, og kastede ham overende; men da der
var So under ham, sank han under Våndet. Da han stav til Lands, foer han derhen, hvor
Thoralf og han ffiltes ad, og der fandt han Thoralf, hvis Hoved var klovet lige til Skul»
drene og var da dod. Da Skibsfolket blev dette våer, bare de hans Liig ud paa Skibet
og lode det blive der Natten over. Da var Kong Olaf i Gjcestebud paa 3 ygre; og didhen
sendte de Bud. Nu blev der ved Budstikke stwvnet til Things, og paa dette Thing modte
Kongen. Did havde ogsaa Kongen ladet stcevne Fceroboerne fra begge Skibe, og de vare kom
ne til Thinget. Da nu Thinget var sat, stod Kongen op og sagde: „Her er en Begivenhed
indtruffen, der, som vel er, sjeldent hores. Her er en god Mand tågen af Dage, som vi an
see for saglos; men er der nu nogen Mand paa Thinget, som kan sige, hvo dette haver
voldt?" Ingen vilde vedgaae det. Da sagde Kongen: „jeg kan ikke dolge min Mening, at
dette Verk er ovet af Fceroboerne selv. Mig tykkes det er gaaet saaledes til, at Sigurd
Thorlaksson haver drcebt Manden; men Thord Laage har kastet hans Kammerat i Havet.
Tillige taenker jeg Aarsagen hertil monne vcere den, at de vilde hindre Thoralf i Fortcellingen
om den Udaad, hvorom han havde sand Kundskab, nemlig det Mord og den Ugjerning, som
jeg havde Mistanke om var ovet paa mine Sendemamd." Da han havde endt sin Tale, stod
Sigurd Thorlaksson op og begjcerede Ordet: „ikke haver jeg," siger han, „for talet paa
Thinge, og ikke heller taenker jeg at blive anseet for at vcrre ordfcerdig Mand. Dog mener
jeg, at der er Nodvendighed nok for Haanden at svare Noget paa dette. Den Gisning vil
jeg gjore, at den Tale, som Kongen haver holdt, er kommen fra en Mands Tungerod, som
er langt uforstandigere og vwrre end han, og det er aabenbart kommen fra dem, som ville
voere vore Uvenner. Det er urimeligen talet, at jeg skulde voere Thoralfs Banemand; thi
han var min Fosterbroder og gode Ven. Havde Sagen sig anderledes og der var noget
Udestaaende imellem mig og Thoralf, da er jeg dog fodt med den Forstand, at jeg hel
ler monne prove dette Verk paa Faeroerne, end her lige under Eders Hcender, Konge.
Thi vil jeg nu fralcegge mig og mit hele Skibsmandskab dette Vcerk, og tilbyder mig der
for at gjore Ed ester hvad der stander i Eders Lov. Eller om I finde det mere fyldest
gjsrende tilbyderjeg mig til Jernbyrd, og jeg onsker atl Selv er tilstede ved Renselsen." Da Si
gurd havde ophort at tale, vare der Mange, som understottede hans Sag og bade Kongen om, at
Sigurd maatte fralcegge sig denne Beffyldning. Dem syntes, at Sigurd havde talet vel og
meente Beskyldningen mod ham var usand. Kongen siger: „med denne Mand kan det forholde
sig ganske der lsiet ham Noget paa, da monne han voere en god Mand; i andet
Fald maa han vcere djcervere end vi have Prove paa, og dette troer jeg snarest, hvorom jeg troer
han Selv vil bcere Vidne." Efter Folkets Bon antog nu Kongen Sigurds Forpligt til Jern
byrd. Han skulde Dagen efter komme til Lygre, hvor Biskoppen stulde forestaae Ren
selsen, og saaledes sluttedes Thinget. Kongen foer tilbage til Lygre; men Sigurd og hans
Kamerater til deres Skib. Saasnart det begyndte at morkne af Natten, sagde Sigurd
til sine Skibsfolk: „Sandt at sige ere vi komne i en stor Våande, i det en stor Logn er
os paadigtet, og denne Konge er en underfundig og svigefuld Mand. Vor Skjcebne er
nu Lyren, i Sognet af samme Navn og Lindaas Prcestegd. i Nordhordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
