Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Olaf den Helliges Saga.
paa Land, alt til Skoven ved det Vand, hvorfra Helge-Aaen salder ud. Der ved Elve
mundingen gjorde de en Doemning af Temmer og Torv og stemte op Våndet. Derpaa skare
de et stort Dige, hvori de indlod stere Vande, saa at Våndet vorede meget heit. I El
velebet lagde de store Temmerstokke. Over dette Arbeide vare de i mange Dage, og Kong
Olaf havde med dette hele listige Arbeide at bestille, medens nu Kong Bnund ene havde
Hoeren og Flaaden at styre. Da Kong Knut spurgte denne Kongernes Fcerd og den hele
Skade, som de havde gjort paa hans Rige, seilede han lige imod dem, hvor de laae i Hel
ge-Aaen, og havde en Krigsmagt, som var en halv Gang sterre end begge Kongernes. Der
om taler Sighvat:
Jyllands Konge, som
Tilbage kom,
Ei sig rove lod;
Det Folket priste.
Daners Vcerge-Skjoldl)
Ei vilde, at
Hans Land blev rovet.
yla Kongen gjcevest er."^)
En Dag mod Qvcelden saae Kong Onunds Speidere Kong Knut komme seilende og
at han ikke var langt borte. Da lod Kong Onund blcese i Krigsluren, hvorpaa hans Folk
toge Tettene ned, iferte sig sine Krigsvaaben, roede ud af Havnen og ester om Landet, bandt
deres Skibe sammen og beredte sig til Slag. Kong Onund lod sine Speidere lebe op paa
Land, som opsegte Kong Olaf og sagde ham denne Tidende. Da lod Kong Olaf bryde
op Doemningen og Elven gaae sit Leb. Selv foer Kong Olaf om Natten ned til sine Ski
be. Da Kong Knut kom udenfor Havnen, saae han Kongernes Hcer ligge stagsierdig.
Han syntes da, at det var for seent paa Dag at legge sig i Slag mod dem, ester at hans
Her ferst var bleven ganske ferdig; thi hans Flaade behevede stort Rum paa Havet for at
seile. Der var langt imellem hans forreste Skib og hans bageste, saa og imellem det som
laae yderst og det der laae nermest Landet. Derhos var der liden Vind. Da nu Knut
saae, at Svear og Nordmend havde remt Havnen, lagde han sig derind med saa mange
Skibe, som kunde faae Rum; dog laae Hovedstyrken af Flaaden ude paa Havnen. Om
Morgenen, da det var bleven ganske lyst, var der en stor Deel af Mandffabet paa Land;
Nogle vare i Samtale, Nogle for at more sig. De merkede ikke til Noget, fer Våndet
kom styrtendes ind over dem i en Fos, hvormed fulge store Trceer, som dreve md paa de
res Skibe og skamferede dem som de ramte; men Våndet stremmede over alle Marker.
Da omkom det Mandskab, som var paa Land, saavelsom meget af det, der var paa Skibe
ne. Men Alle, som kunde komme til, kappede deres Ankertouge, saa Skibene bleve lese,
dreve udefter og spredtes ad hid og did. Den store Drage, som selv var paa,
drev for Stremmen, og da den ikke saa let kunde vendes med Aarerne, drev den ud mod
Olafs og Amunds Skibe. Da disse nu kjendte Skibet, omgave de det paa alle Skibs
borde. Men fordi Skibet var saa hoit i Skroget, som om det var et Kastel, og havde desuden
et talrigt og udvalgt Mandstab ombord, som var vel bevebnet og stridsdygtig, var det ikke
let at angribe. Ester en kort Tids Forleb kom ogsaa Ulf Jarl til med sin Flaade, og da
begyndte Slaget, hvorefter Kong Knuts Flaade samlede sig fra alle Kanter. Men da
Kongerne Olaf og Amund saae, at de havde for den Gang vundet den Seier, som af Skjeb
nen var dem bestemt, lode de deres Skibe sige tilbage, lesnede sig fra Kong Knuts Skibe,
1) Forsvarer, Kongen. 2) Denne Stroehe er som fiere Gange fer indstudt for at udfylde Verset. 3) Knut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
