Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 313
syntes tjenligst. Der var hos ham alle Arne Armodssons Sonner, som stode i storst An
seelse hos Kongen. Da kom Geller Thorkelsson, der Sommeren for var kommen fra Is,
land, til Kongen, som for er fortalt.
Sighvat Skald havde lcenge vceret hos Kong Olaf, som for er fortalt, og Kongen
havde gjort ham til sin Stallar. Sighvat havde ikke let for at tale i übunden Stiil; men ""-
i Skaldfkab var han saa ovet, at Versene laae ham saa let paa Tungen, som om han ta- Stas.
lede i soedvanlig Tale. Han havde gjort en Kjobmandsfcerd til Valland, og i denne var
han kommen til England, hvor han havde trusset Kong Knut, og af ham faaet Lov til at
fare til Norge, som for er fortalt. Da han nu kom til Norge, foer han strår til Kong
Olaf, som han tras i Sarpsborg, og Mede sig for Kongen just som han sad ved Bordet,
Sighvat hilsede ham. Kongen saae paa ham og taug. Da qvad Sighvat:
Gjsve Konge! Hust Du paa,
Din Stallar er hjemkommen.
Alle Folk min Tale hore,
Som jeg her fremforer!
Sig Du mig, Du store Konge!
Hvor Du tomter scette Boenk
For mig blandt Dine ranke Mcend
Al Din Sal mig tcekkes.
Da sandedes det gamle Sagn, at mange ere Kongens Dren; thi Kong Olaf havde
spurgt hele Sighvats Fcerd, og at han havde vceret hos Kong Knut. Nu sagde han til
Sighvat: „ikke veed jeg, om Du nu agter at vcere min Stallar, eller om Du er bleven
Kong Knuts Mand." Sighvat qvad:
Knut, milde Ringe-Giver,
Det Sporgsmaal gjorde mig, om jeg
Ham vilde rcekke hjcelpsom Haand,
Som hugprude Olaf.
Jeg sagde mig ei sommed’
Meer i end Een at tjene;
Og jeg tyktes svare vel;
Hver Helt til godt Eremvel.
Da sagde Kong Olaf, at Sighvat stulde gange til det Scede, som han for pleiede at
have, og da kom Sighvat snart i det samme Venstab med Kongen, som han for havde havt.
Erling Skjalgsson og alle hans Sonner havde om Sommeren vceret i Kong Knuts
Hoer og Håkon Jarls Folge. Der var og Thorer Hund og stod i megen Anscelse. Da Om’’srttn,
nu Kong Knut spurgte, at Kong Olaf var faren Landeveien til Norge, oploste han Krigs-
hceren og gav alle Mand Lov til at soge Vinter-Ophold. Da var der i Danmark en stor
Hcer af udenlandffe Mcend, baade engelske og norske, og fra flere Lande, som havde samlet
sig til Hceren om Sommeren. Om Hosten foer Erling Skjalgsson til Norge med sit
Mandstab og fik store Gåver af Kong Knut ved Skilsmissen; men Thorer Hund blev til
bage hos Kong Knut. Med Erling fore Kong Knuts Sendemcend, vel forsynede med
Penge, og om Vinteren fore de vide om i Landet, og udbetalte de Penge, som Kong Knut havde
lovet Mange om Hosten, for at de ffulde staae ham bi. Desuden uddeelte de Gåver til Mange,
hvis Venstab de med Penge kunde tilkjobe Kong Knut. Paa denne deres Omreise havde
de megen Hjcelp af Erling. Saaledes stede det da, at Mangfoldige tilvendte Kong Knut
deres Venffab, lovede ham deres Tjeneste og tillige, at gjore Kong Olaf Modstand. Nogle
1) Meer i Senn, d. e. mere ad Gangen.
41-5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
