Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
312
Eap. 169
Kong Olafs
Kcrrd fra
Svithjod.
Ude i Dresund;
Thi Folk min Kjcekhed kjender.
Da lod Kong Olaf Alt gjere i Stand til sin Reise. Folket bar deres Gangklceder og
Vaaben paa sig; men deres evrige Klceder og Lesere klovede de paa de Heste, som de kunde
faae. Desuden sendte han Folk afsted og lod sine Skibe fere ester til Kalmarnces.
Der lode de Skibene scette paa Land og forsee Skibsredskaben og de andre Varer; men
Harek gjorde, som han havde sagt, at han biede paa Ber, og seilede derefter vester til
Skaane, indtil han ved Afdags Tid med en frist og feielig Vind kom estenfor Holar. Da
lod han tåge Seil og Master ned nlligemed Fleien, og lod Skibet ovenbords over
trekke med graae Telte, lod nogle faa Mcend sidde ved Aarerne foran og agter i Skibet,
men de Fleste sidde lavt i Skibet. Da Knuts Vagtmcend saae Skibet, talede de imel
lem sig om, hvad Skib det kunde vcere, og gjorde den Gisning, at det maatte vcere ladet
med Sild eller Salt, da de saae kun faa Mcend ved Aarerne, og Skibet desuden forekom
dem graat og tjcerelest, ligesom og opstinnet af Solen, og tillige saae de, at det var stcerkt
ladet. Da nu Harek kom lcengere srem i
heise Seilene og opscette sin sorgvMe
vare rede og blaae Dugstnver mdvcevede. Da
de afsted, sige de til Kongen, at Kong
Knut svarer, at Kong Olaf var altfor klog en Mand til at fare eenjkibs igjennem Kong
Knuts Flaade og ansaae det for rimeligere, at det var Harek af Thjote eller hans Lige.
Mange holdt det for Sandhed, at Kong Knut vidste om Hareks Fcerd, og at den ei mon>
ne vcere gaaet saaledes af, hvis de ei tilforn havde stuttet Venstab med hinanden, hvilket
syntes at komme for en Dag, da Kong Knuts og Hareks Venffab blev almindeligen be»
kjendt. Harek gjorde denne Vise, da han seilede nord om Vedere:
Lunds Enker lod jeg ilke,
Ei danske Piger lee
Over, at jeg voved ei,
O Hegssibets Land")
Tage i Hest ttlssibs tilbage.
Paa Frodes ftade Vei’)
Lad os Eg-Kjol stede
Ud fra Havringens D.-^
Harek foer sin Vei og standsede ikke for han kom nord til Hålogaland til sin Gaard
paa Thjote.
Da Kong Olaf begyndte sin Reise, foer han forst op om Smaaland, og kom
frem i Vester-Getland. Han foer stille og fredelige» frem, og Landets Folk ydede ham a!
Hjcelp paa Reisen. Saaledes foer han indtil han kom ned til Viken, og saa nord efter Vi
ken til Sarpsborg. Der opholdt han sig og lod sig berede Vinter-Scede. Derpaa gav
han de fleste af sine Hevdinger Hjemlov; men beholdt de Lendermcend hos sig, som ham
1) Hogens Skib er Haanden, hvorpaa Falkene ligesom seile og Haandens Land er et eddis? Billedt
paa en Qvinde, altsaa o Qvinde! 2) Frodes (en So-Konges) stade Sti, d. e. Havet. I) Havets Ring el
Himlen og Luften, og Luftens O er altsaa det samme som Vedero, Ve6r-e? i TeNen.
Cap. NiB. XlNmnr-nes, et Nces ved Staden Kalmar i Kalmar-Sund, imellcm Dland og
Fastlandet.
Ilul ui-, nu Havnen Hol eller Hslevig, strax nordenfor Skaansr i Skaane.
nu Vader? nordenfor Kullen, ved Grcendsen af Skaane og Halland.
ltitt. nu Smaaland, en Deel af Sster-Gotland, cfr. S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
