Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Olaf den Helliges Saga.
M«g’Owfs Een Nat laae Kongen lcenge Vaagen i sin Seng og overtwnkte med store Sinds-Be-
kymringer sine Raadstag, og da Tanken omsider var troet, seeg Sovnen paa ham im od Daq>
men Sovnen var saa let, at han syntes Vaage, og han kunde see Alt hvad der foregik j
Huset. Da saae han en stor og anseelig Mand i stadselig Dragt stande for sin Seng, oq
det randt Kongen i Hu, at det monne vcere Kong Olaf Tryggvesson, som der var kommen
Denne Mand sagde til ham: „Du er meget tankesyg med Hensyn til Dine Fremtids-Raad
og det tykkes mig Underlige, at disse Tanker saa meget omtumles i Din Sjcel, saa Du end-
og taenker paa at nedlcegge den Kongevcerdighed, som Gud haver givet Dig, ja endog paa
at forblive her og modtage Rige af udenlandste og übekjendte Konger. Faer Du nu hel
ler tilbage til det Rige, som Du haver faaet i Arv og raadet over med den Styrke, som
Gud gav Dig, og lad Dine Undermcend ei berove Dig det. Det er en Konges Hceder
at seire over sine Uvenner, og det er en hcederlig Dod, at falde med sin Hoer i Slag. El
ler tvivler Du om, at Du haver Retten paa Din Side i Striden mod Dine Fiender?
Me stal Du det gjore, og ikke dolge Sandheden for Dig Selv. Thi maa Du nu djaer
veligen fare tilbage til Dit Land, da Gud vil give aabenbart Vidnesbyrd om, at Riget er
Din Eiendom." Da Kongen vaagnede, syntes han at see Mandens Skuldre, der han gik
bort. Fra den Tid af hoerdedes hans Mod, og han såtte sig fast for at fare tilbage til
Norge, hvortil hans Hu mest havde staaet, og som han ogsaa fandt var mest alle hans
Mcends Vnste. Derhos betcenkte han, at Landet, som hovdinglost, monne vcere let at
angribe, efter hvad han havde spurgt, og at, nåar han kom Selv, vilde Mange vende deres
Sind til ham. Da Kongen aabenbarede denne Bestutning for sine Folk, gave de Alle
taknemmeligen dertil sit Bifald.
Om"’O<a?s Der fortoelles, at det hamdte sig engang, medens Kong Olaf var i Gardarige, at en
Sen af en gjcev Enke fik en stor Halsbyld, hvoraf Drengen blev saa syg, at han ikke kunde
synke nogen Mad, saa der var lidet Haab om hans Liv. Drengens Moder gik til Dron
ning Ingigerd, som hun havde Bekjendtstab til, og viste hende Drengen. Dronningen
siger, at hun ingen Lcegedom vidste derimod. „Gak Du," siger hun, „til Kong Olaf, han
er den bedste Lcege her, og beed ham lcegge Hoenderne paa Din Dreng, og bring ham mit
Ord, om han ellers ikke vil." Hun gjorde som Dronningen sagde, og da hun traf Kon
gen, siger hun ham, at hendes Son var dodelig syg af en Halsbyld og bad ham lcegge
Haanden paa Bylden. Kongen siger hende, at han var ingen Loege, men bod hende fare
derhen hvor Laege var. Hun svarer, at Dronningen havde viist hende did „og bad mig
tilfoie den Begjamng fra hende, at I vilde bruge den Lcegedom I forstod, og sagde derhos,
at Du var den bedste Loege her i Staden." Da tog Kongen fat i Drengen, lagde Haen
derne paa hans Hals og befolede lwnge hans Byld, indtil Drengen rorte Munden. Der
paa brod Kongen et Stykke Brod over, lagde det i Kors i sin flade Haand og stak det i
Munden paa Gutten. Dette svaelgede han ned, og fra den Tid gik al Vcerk af Halsen,
og inden saa Dage blev han ganste frist, hvorover hans Moder og alle andre hans Frcender
og Bekjendte bleve meget glade. Da forst kom Olaf i Ord for, at han havde saa megen
Laegedom i sine Hwnder, som tillwgges de Mamd, der er begavet med den Konst at have
gode Lwge-Hamder. Da senere hen hans lertegn bleve almindcligen bekjendte, blev og
dette anseet for et lertegn.
Det hamdte sig en Sondag, at Kongen sad i Hoiscedet over Spisebordet og var fal
""nn-""’ den i saa dybe Tanker, at han ei agtede paa Timernes Gang. I den ene Haand havde han
en Kniv, i den anden et Stykke Furutroe, hvoraf han tcelgede nogle Fliser. Skutilsvenden
stod for ham med et Bceger i Haanden, og da han saae hvad Kongen gjorde, mcerkede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
