Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 333
Gap. 198
Om Konq
Olaf.
at Kong Olaf igjen vilde blive reist paa Norges Trone, om han kom tilbage til Norge,
eftersom det nu var hovdinglost. Bjorn gjor sig derfor styndeligen reiseferdig og tog
med sig nogle Mend. Siden fortsatte han sin Reise Nat og Dag, til Hest nåar han
kunde, men til Skibs nåar saa bar til, og standsede ikke for han om Vinteren ved Juletid
kom oster til Gardarige til Kong Olaf, som blev saare glad ved at treffe Bjorn. Da
spurgte Kongen om mange Tideuder fra Norge. Bjorn fortelter ham, at Håkon Jarl
var bleven borte og at Riget da var hovdinglost. Over disse Tidender bleve de Mcend
meget glade, som havde fulgt Kong Olaf fra Norge, og der havde efterladt Eiendele, Fren
der og Venner, og nu vaagnede Hjemveen hos dem. Mange andre Tidender fra Norge
fortalte ogsaa Bjorn Kong Olaf, som han var meget nysgjerrig efter at vide, ligesom og
Kongen spurgte om, hvorledes hans Venner bevarede deres Trostab mod ham. Bjorn
svarede, at det var forstjelligt dermed. Derpaa stod Bjorn op, faldt for Kongens Fsd
der, holdt om hans Fod og sagde: „Alt i Guds Vold og Eders, Herre; jeg haver tåget
Penge af Kong Knuts Mend og svoret dem Trostabs Ed; men nu vil jeg folge Dig og
ei stilles ved Dig, saalenge vi baade leve." Kongen svarer: „stat op, Bjorn, forligt stal
Du vorde med mig, men forson Din Brode hos Gud. Vide kan jeg og, at der monne
vere faa, Mcend i Norge, som holde fast ved deres Trostab mod mig, nåar stig Mand
som Du er kunde svigte. Men Sandt er det, og at Folk sidde i megen Våande, nåar jeg
er fjern og de ere udsatte for mine Fienders Ufred." Bjorn opregner derpaa dem, som
mest havde forbundet sig til at reise fiendtlig Ufred im od Kongen og hans Mend, og nev
nede deriblandt Erlings Ssnner paa lederen og andre deres Frender, Einar Tambar
stelver, Kalf Arnesson, Thorer Hund og Harek af Thjoto.
Efterat Kong Olaf var kommen til Gardarige var han meget tankefuld, og overveiede
hvad Raad han nu stulde folge. Kong larisleif og Dronning Ingigerd tilbode ham at
blive hos sig og modtage det Rige, som kaldes Vu lg ari en, og udgjor en Deel af Garda
rige, i hvilket Land alt Folket var hedenst. Kong Olaf tenkte over dette Tilbud; men da
han bar det for sine Mend, fraraadede de ham at sette sig fast der, og styndede Kongen
til at begive sig nord til Norge, til sit Rige; men Kongen havde besluttet hos sig Selv, at
nedlegge sin Kongeverdighed og fare ud i Verden til lorsal, eller andre hellige Steder
og indtrede ien Munke-Orden. Dog laae den Tanke dybt i hans Sjel, om der kunde
vere nogen Adgang for ham til at faae sit Rige igjen i Norge. Men som han overtenkte
dette, randt det ham i Minde, hvorlunde alle Ting gik let og lykkeligen fra Håande for
ham i hans forste 10 Regjerings-Aar; men siden blev Alt hvad han forecog sig tungt, haardt
og vansteligt, og at han var uheldig i Alt, hvori han provede Lykken. Af den Aarsag
tvivlede han om, at det monne vere forstandigr, at stole saa meget paa Lykken, at han med
saa liden Styrke stulde fare i sine Fienders Hender, saasnart hele Lands-Almuen havde
staaet sig til dem, for at gjere Kong Olaf Modstand. Slige Bekymringer havde han
ofte, og stjod sin Sag under Gud, som han bad lade det stee, som han alene saae var det
Bedste. Disse Tanter omveltede han i sit Sind, og vidste ikke hvad han stulde tåge sig
ttl; thi han saae hvor aabenbar farligt dec var, som hans Sind stod mest til.
l9B. VulAui-ia der ei maa forvexles med den nuvcerende tyrkiske, paa
hun Tid til Grcekenlcmd hsrende, Provinds Bulgarien var et Rige i det ostlige Rusland,
nemlig nuvcerende Kasan, paa begge Sider af Floden Kuma og den store ostlige Vugt af Volga
l Syd til ned imod Saratow. Hovedstaden hedteßulgar og Folket Vulgarer, der altsaa hav-
Nusserne paa den ene Side, og Khazarerne paa den anden (see iscer Lehrbergs Untersuch. z.
Erl. d. Gesch. Rutzl. S. 21, 63, 67).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
