Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Qlaf den Helliges Safta.
<sap. 213.
Om Kong
Olais Syn
«sap. 21H.
Om lerteg
net paa Age
ren
i noget Slag, hvor Mandskabet stilledes i Fylking, og de vare nysgjerrige efter at see Kongens
Slagorden. Dette Raad fandt deres Kammeraters Bifald, og de begave sig saaledes
paa Veien til Kong Olaf. Da de nu kom der, ginge de for Kongen med deres Folge i
fuld Vaabenrustning. De hilsede ham, og han spurgte, hvad det var for Folk? De ncevne
deres Navne og sige, at de vare Inofedte der paa Steder, hvorpaa de frembcere deres
Mrende og tilbyde Kongen at fare med ham. Kongen siger, at ham syntes der var god
Hjoelp i stige Folk „og jeg har stor Lyst," siger han, „til at modtage saadanne; men ere I
christne Moend?" Gauka-Thorer svarer, at han hverken var Christen eller Hedning: „Vi
Faeller have ingen anden Tro end paa os Selv, vor Styrke og Seiers Lykke, hvormed vi
stippe noksom godt igjennem." Kongen svarer: „stor Skade er det, at saa manddrabelige
Folk ei stulle troe paa Christ deres Skaber." Thorer svarer: „er der nogen Christenmand
i Dit Folge, Konge, der er mere voxen i Veiret end vi Brodre?" Kongen bed dem a:
lade sig debe og antage den rette Tro; „felg mig siden, og jeg stal forfremme Eder til stor
Vlerdighed; men ville I ikke det, da farer tilbage til Eders forrige Id." Afarfaste siger, at
han ei vilde antage Christendommen, og derpaa vende de om. Da sagde Gauka-Thorer:
„det er en stor Skam, at Kongen jager os saaledes bort af sin Hcer, og aldrig kom jeg no,
gensteds for, hvor jeg ei blev antagen i andre Folks Selstab, og aldrig stal jeg paa den
Maade vende tilbage." De stoge sig derpaa i Folge med andre Skovmcend og fulgte
Flokken. Derpaa drog Kong Olaf vester til Kjolen.
Da nu Kong Olaf foer ostenfra over Kjolen og steg ned paa Vestsiden afFjeldet, hvor
– det hceldede af mod Seen, kunde han derfrå see ud over Landet. Mange Folk fore foran
Kongen, Mange bagefter, og Selv reed han saalunde, at der var en stor fri Plads om ham.
Han var taus og Ingen talede til ham, og saaledes reed han en lang Stund af Dagen
uden at see sig synderligen om. Da red Bistoppen til ham og spurgte hvad han tcenkte
paa, eller hvi han var saa taus? thi Kongen var jcevnligen glad og meget snaksom med sine
Moend paa Reisen, saa han glcedede alle dem, som vare ham ncer. Da svarede Kongen
meget tankefull): „ underlige Ting ere mig baarne for en Stund, og da jeg nu saae ud over
Norge vester ud fra Fjeldet, randt det mig i Hu, hvor mangen glad Dag jeg haver havt i
dette Land. Mig gaves det Syn, at jeg saae over hele Throndhjem, derncest over hele
Norge, og jo lwngere dette Syn havde vceret for mine Vine, desto videre saae jeg, alt Kidtit
jeg saae over den vide Verden, baade ever Land og Hav. Grant kjendte jeg de Steder,
hvorhen jeg forhen er kommen og som jeg haver seet, nogle ogsaa som jeg har hort tale
om, ja endog om hvilke jeg Intet haver horr, baade byggede og übyggede, saavidt Verden
gaaer." Bistoppen svarer, at dette Syn var helligt og heist mcerkeligt.
Da Kongen derpaa kom lcengere ned paa Fjeldet, laa der en Gaard for dem, som he
der Sul i den evre Bygd af Va-rdals-Fylke, og da de kom Gaarden ncermere, laae der
Ågre ved Slden af Veien. Kongen bed sine Folk at fare varligen og ei edelcegge Agre
ne for Bonden. Dette gjorde vel hans Mcend, saalcenge Kongen var ncer; men den Skare,
som kom bagefter, gav ikke Agt derpaa, men Folket leb saa over Ågeren, at den blev ned
traadt ftad med Jorden. Der boede en Bonde, som hedte Thorgeir Flek, der havde to
nesten fuldvorne Senner. Thorgeir tog vel imod Kongen og hans Folk og tilbed ham
al den Hja-lp, som stod i hans Magt. Kongen tog vel derimod og spurgte Thorgeir, hvad
Nyt der fortaltes l Landet og om der var famlet nogen Krigsmagt imod ham? Thorgeir
Cap. 2«4. 8ul», nu Suul, de sverste Gaarde i Vcerdalen.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
